|
MIDLER, DER ERE ANVENDTE TIL FYLDERIETS
INDSKRÆNKNING OG UDRYDDELSE
Fra det Offentliges Side.
1) Ved at Staten selv har givet sig af med udelukkende at til-
virke Brændeviin, med dermed forbunden høi Told paa Ind-
førsel af fremmede Brændevine. (Den første Deel af dette
Middel er iøinefaldende forkasteligt, og iværksættes ikke mere
i vor Tid.)
2) Ved Fordyrelse af alle spirituøse Drikker ved høi Konsum-
tion (Fortærings-Afgivt), og ved høitbetalte Værtshuusbevil-
linger. -- Dette sidste Middel er maaske det probateste, idet-
mindste til at forhøje Prisen, og derved igjen til at ind-
skrænke Nydelsen. -- Endelig ogsaa ved høi Indførselstold.
3) Ved at indskrænke Antallet af Brænderier og af Værtshuus-
bevillinger.
4) Ved at forbyde visse Handlende enten ganske at sælge spiri-
tuøse Drikker, eller at sælge under et bestemt større Maal
udaf Huset.
5) Ved at indskrænke Brændeviinsudsalget i enkelte Værtshuse
til egen Tilvirkning.
6) Ved politimæssig Fastsættelse af en saakaldet Friaften, efter
hvilken ingen Gjæst af visse Klasser bliver taalt i Værtshusene.
7) Ved at afstraffe den Vært, der har ladet Folk drikke sig
|
| d.IV,b.7,s.46 |
fulde i deres Huus, hvilken Straf skjærpes efter Omstændig-
hederne, f. Ex. om det har været Tilfælde med unge Folk.
8) Ved at paabyde Indskrænkning i Nydelsen af spirituøse
Drikker ved visse Leiligheder f. Ex. ved Bryllup. Ved Be-
gravelser har man endog seet den ganske forbudt.
9) Ved at afstraffe Personer offentlig, der offentlig have været
berusede, selv om de ikke have forgaaet sig videre. (Mulkt
vilde vel være hensigtsmæssigere?) Bekjendte Drukkenbolte
har man straffet ved Tab af Tillidsposter,1) ja endog ved Be-
kjendtgjørelse af deres Navne enten i et Politiblad eller ved
Opslag i Værtshusene, med Forbud mod at lade saadanne
Personer faae paa Forlangende. (Disse Forholdsregler lade
sig ikke anvende i vort Land, som altfor meget krænkende
den personlige Frihed. Det skulde da være imod Folk, som
allerede vare satte i Umyndighedsstand for Drikfældighed,
og som alligevel ranglede ude.)
10) Ved at forkaste den temmelig almindelige Grundsætning, at
en Ruus bør gjælde som Undskyldningsgrund ved Strafs
Paakjendelse.
11) Ved Lovbestemmelse om at Sviregjeld ikke behøvede at be-
tales.
12) Ved Begunstigelse og Befordring af Anlægget af gode Øl-
bryggerier, især paa Landet, hvor Brændeviin er bleven Al-
meenmands sædvanlige Drik. (Dette Middel er ypperligt,
og burde anvendes overalt i Landet. Øllet er Brændevinets
stærkeste Fiende, saa det hedder i Skaalen: "Styrke i det
norske Øl, saa det kan slaaes med Mester Fusel paa Kroen,
og faae ham paadør!" Ligesaa siger et gammelt Ordsprog:
"Godt Øl er baade Mad, Drikke og Klæder.)"
13) Ved at opmuntre og understøtte Maadeholdsforeninger, f. Ex
ved at lade trykke deres Skrifter, understøtte reisende Ud-
sendinge o.s.v.
14) Ved at forbyde al Husseren og Skrigen fra de Boder, hvor,
ved enkelte Lejligheder, f. Ex. ved Markeder, Brændeviin,
Punsch o.s.v. udsælges.
15) Ved at paalægge Alle, der ville holde Dandsesal og anden
offentlig Forlystelse, at indhente Bevilling.
|
| d.IV,b.7,s.47 |
16) Ved at paalægge Politiet at have skarpt Indseende med at
intet Brændevinssalg eller Udskjænkning finder Sted ved
Auktioner og andre Almueforsamlinger.
17) Ved at forbyde al Flakkehandel med Brændeviin.
Fra de Privates Side.
1) Ved at oprette Maadeholdsforeninger og at anvende alle de
Midler, som staae samme til Tjeneste.
2) Ved godt Exempel, især fra de højere Klasser.
3) Ved Udelukkelse af alle Drankere af anstændigt Selskab og
Familiekredse, og ved at vise Strenghed imod alle i Ruus
begaaede Usædeligheder.
4) Ved alvorlige Formaninger, især af Præster og Skolelærere.
Af Religiøsiteten, Gudsfrygten, maa man vente det Vigtigste.
5) Ved Skrifter og disses Udbredelse.
1 tilbakeEn saadan er f. Ex. en Formandskabspost, alle Sogneombud, hvortil da
ingen Drukkenbolt bør vælges, selv om Evner ikke mangle. |
| BLA BAKOVER |