|
Nr. 12, 27de Juni 1844.
Klogskab er en Tærepenge
som gjælder overalt, og varer længe.
DEN VENERISKE SMITTE
Den samme menneskekjærlige Læge, som for længere Tid til-
bage i dette Blad meddeelte en længere Opsats om den veneriske
Smittes Farlighed, har besluttet at besørge nye Aftryk heraf, be-
væget hertil ved et Par nye Tilfælde af lignende Beskaffenhed,
som de i hans Afhandling, som ikke sjeldne, omtalte, nemlig at
paa engang hele Familier kan blive indsendte fra Landet til
Hospitalet, befængte med hiint frygtelige Onde. Fra Landet?
Det er skrækkeligt at tænke sig! Man plejer ellers at tænke
sig det henviist til Byernes, navnlig til Søstædernes, Kippestræder.
At det fra først af har samme Oprindelse paa Landet som i
Byerne, nemlig liderlig Omgjængelse, er vist; men maaskee kun
et enkelt Tjenestetyendes med en omvandrende Person. Men
Udbredelsen til Hosbonde, Madmoder, Børn og Nabolag kommer
af en Uvidenhed, der ofte ikke er skyldløs, fordi den for en stor
Deel ogsaa er bleven Skjødesløshed, Ulyst til at hente Lægen,
samt svinsk Fællesskab f. Ex. af Træskeer, Leje o.s.v. Men
jeg vil, til Advarsel, fortælle et Par Exempler paa dels hvorledes
denne Smitte kan paadrages ved en Skik, der er meget almin-
delig mellem diende Mødre, dels hvorledes et enkelt smittet
Tyende kan udsætte en heel Familie for det ødelæggende Onde.
|
| d.IV,b.7,s.44 |
Jeg har dem fra en Læge, og jeg vil lade ham selv fortælle:
"For endeel Aar siden blev jeg kaldet til en ret velhavende ung
Borgerkone, der havde et Pattebarn, som hun selv gav Die. Hun
klagede over Smerte omkring Vorterne, hvor ogsaa Hudløsheder
viste sig -- et Tilfælde, jeg ansaae for ubetydeligt. For de sæd-
vanlige milde Midler som i længere Tid anvendtes, vilde Bleg-
nerne og Hudløsheden imidlertid ikke give sig, saa jeg vidste
ikke hvad jeg skulde troe. Men tænk da min Forbauselse, da
jeg ved et Besøg pludselig finder Brysterne bedækkede med
tydelig betegnede veneriske Saar! En unødvendig Bekræftelse
derpaa lod sig ogsaa see i Ganen. Konen var ung, sædelig,
tækkelig, lykkelig og nyligen gift; hendes Barn endnu tilsyne-
ladende sundt. Men det maatte komme til en Forklaring; og
efter en Mængde Spørgsmaal om Huusgesindets Sundhed o.s.v.
falder det mig endelig ind at spørge, om hun ikke, siden hun
begyndte at give Die, skulde have taget noget fremmed Barn til
Brystet? Jo, erindrede den stakkels Kone endelig, for længere
Tid tilbage havde hun engang givet en Haandværksvends Kones
Barn Die, da hun selv plagedes af Melken -- en Familie, som
boede i Baggaarden. Paa staaende Fod ilede jeg da did, og fandt
i et fælt Hul -- Mand, Kone og Barn aldeles gjennemveneriske.
Gaaden var da nu løst. Moderen kureredes paa det heldigste,
og ligeledes hendes Barn, paa hvilket Sygdommen naturligviis
ogsaa brød ud."
"En anden Gang -- fortalte Doktoren -- fik jeg Iilbud efter
mig fra en fornem Familie, der opholdt sig paa Landet, da Fruens
lille Diebarn var bleven bedækket med røde Pletter. Jeg holdt
det for et af de sædvanlige Børneudslet, ordinerede de simpleste
Midler, men lod svare, at det ikke var værd at reise saa lang
Vei for slig Bagatel. Der kom nok et Bud med Beskrivelse
over Udslettet; jeg blev ved mit. Men da endelig tredie Bud
kom, fulgte jeg med, og finder det stakkels lille Barn fuldt besat
med Blegner af et mistænkeligt Udseende, men som snart viste
sig som tydelige veneriske Saar. Moderen var til min Forundring
frisk; end ikke Brystvorterne vare angrebne. Intet Spor af Syg-
dom hos Tjenestetyendet -- kort Tilfældet var ganske uforklarligt.
Barnet blev imidlertid helbredet; men under et af mine Besøg
betroer Moderen mig, at et slemt Saar er, efter en foregaaen
Smerte, brudt op lige under hendes ene Knæ. Det blev befundet
|
| d.IV,b.7,s.45 |
venerisk, medens Moderen ellers overalt var fri for Tegn paa
det Onde, hun leed af. Først efter hendes Helbredelse opdages
det, at Huusholdersken har store veneriske Saar i Halsen; og
her havde jeg nok. Thi, at hun havde havt dem før Barnet blev
sygt, maatte hun tilstaae. Rimeligviis har hun smittet dette ved
at kysse det eller maaskee ved at made det paa den sædvanlige
ækle Maade ved at tygge og ælte Beten i Munden først."
Her har vi altsaa to Exempler, som fremfor Alt indeholde Ad-
varsel imod den temmelig almindelige Sædvane, at Diemødre
tage fremmede Børn til Brystet, samt at Mødre tillade Tjeneste-
folk at made Børn paa ovenbeskrevne ikke blot modbydelige,
men, som vi have seet, farlige Maade.
|
| BLA BAKOVER |