|
OM ÆGTESKAB I EN UNG ALDER
"Kjære Ven!
De ønsker, skriver De, min upartiske Mening om Ægteskab i
den unge Alder, til Svar paa de utallige Indvendinger, som Mange
have gjort imod Deres. De erindrer vel, at jeg dengang, da De
tog mig paa Raad med, ikke ansaae Ungdom paa begge Sider
for nogen Indvending. Tvertimod bringe alle mine Erfaringer
mig i denne Henseende til at troe, at Ægteskaber i en ung Alder
have de bedste Anlæg til at blive lykkelige. Unge Menneskers
Sindsbeskaffenhed og Sædvaner ere endnu ikke saa ubøielige,
som de nødvendigviis blive i en ældre Alder: de danne sig lettere
efter hinanden, og derved undgaaes mangen Anledning til Mis-
fornøielse. Om end Ungdommen besidder mindre af den Klog-
skab, som er nødvendig til at styre en Huusholdning, saa ere
dog fordetmeste Slægtninge og ældre Venner vedhaanden til at
raade unge Ægtefolk, hvorved hiin Mangel rigelig erstattes. Tid-
lige Ægteskaber vænne unge Folk til en regelmæssig og nyttig
Levemaade, og saaledes forebygges heldigt mange Tilfælde og
Forbindelser, som kunne blive skadelige for Sundheden, det gode
Rygte, eller for begge Dele. For nogle Personer kan det vel,
under visse Omstændigheder, være raadeligt at opsætte Ind-
|
| d.IV,b.7,s.48 |
trædelsen i denne Stand; men naar Naturen har givet os Sund-
hed og Styrke, saa kan man i Almindelighed formode, at den
havde Ret, da den indgav os Ønsket at forandre vor Stand. De
sildige Ægteskaber have desuden den slemme Ubehagelighed,
at Forældrene ikke have Haab om, at leve saa længe, at de
kunne see deres Børn opdragne. Børn, som fremkomne i For-
ældrenes sildige Alder, ere, som det efter et spansk Ordsprog
hedder, tidlige Fader- og Moderløse. En sørgelig Tanke for Ægte-
folk, hvis Tilfælde dette maatte være! Hos os i Amerika ind-
gaaes Ægteskaberne sædvanlig i Livets Morgen, vore Børn ere
derfor allerede opdragne og forsørgede i Livets Middag, og saa
have vi, efter fuldbragt Arbeide, en rolig Aften. Ved disse tid-
lige Ægteskaber velsignes vi med flere Børn, og den hos os
herskende, og af Naturen indførte, Skik, at enhver Moder op-
ammer og pleier sit eget Barn, er den sande Aarsag til at flere
af dem blive i Live. Derfra Befolkningens hurtige Fremskridt
hos os, hvilket ikke er Tilfældet i Europa. Kort sagt, jeg glæder
mig over at see Dem gift, og ønsker Dem af mit ganske Hjerte
til Lykke. De er nu paa Veien til at blive en god Borger
er lykkeligen undgaaet den eenlige Stands unaturlige Liv -- saa
Manges Lod her tillands, der aldrig havde denne Hensigt, men
saa længe opsatte at indtræde i Ægtestanden, at de omsider
fandt, at det var for sildigt at tænke derpaa, og tilbringe nu deres
hele Liv i en Tilstand, som meget forringer ethvert Menneskes
Værd. Een Deel af et Værk, gjælder forholdsmæssig mindre, end
i Forbindelse med de andre Dele. Hvad Værdi har en halv Sax?
skjære med den, kan man ikke -- i det høieste kun afskrabe
en Trætallerken.
Anbefal mig til Deres unge Kone, og bed hende at modtage
mine bedste Ønsker! Jeg er nu gammel og svag, ellers havde
jeg heller selv bragt hende min Lykønskning.
Af Alderdommens Ret til at forsyne de yngre Venner med
gode Raad, vil jeg kun gjøre meget sparsomt Brug. Jeg til-
raader Dem altid at behandle Deres Kone med Agtelse: dette
vil ikke alene sætte Dem i Agtelse hos hende, men ogsaa hos
alle Andre, som ere Vidner dertil. Brug aldrig, end ikke for
Spøg, et Udtryk, som tilkjendegiver Mangel paa Agtelse for
hende. Slige Udtryk i Spøg, nogle Gange udtalte og besvarede
ende sig saa let med alvorlig Misfornøielse. Vær flittig i Deres
|
| d.IV,b.7,s.49 |
Forretninger, og De vil blive dygtig i Deres Kald. Vær virksom
og sparsom, og De vil blive rig! Vær maadeholden i Deres Leve-
maade, og De vil blive sund! Vær stedse Dyden tro, og De vil
blive lykkelig! I det mindste kan De paa denne Maade aller-
bedst haabe at opnaae hine Livets Goder. Jeg beder Gud, at
han vil velsigne Dem og Deres Mage, og er stedse Deres vel-
villige Ven
B. Franklin.
|
| BLA BAKOVER |