|
No. 4, 25de Februar 1842.
Hvo meget har, han meer attraaer,
og Ønsket aldrig stille staaer.
BELØNNINGER FOR LANG OG TRO TJENESTE
Disse Æresgaver, dels bestaaende i Guldringe, dels i Penge,
har Selskabet for Kristiania Byes Vel aarlig uddelt fra 1818 og
de fleste Aar indtil 1840; og heri have vi da, i indskrænket Maale-
stok, noget Lignende til de i forrige Nummer omhandlede Beløn-
ninger, der uddeles i Frankrig. I 1818 uddeeltes 4 Guldringe.
De, som da havde de fleste Tjenesteaar paa eet Sted at opvise,
hedte Gunild Walleby og Randi Thorsdatter, som hver talte 21.
I 1819 uddeeltes ligeledes 4 Ringe. De fleste Aar havde Olea
Engebrethsdatter, nemlig 26, og Pernille Svendsdatter, der talte 21.
I 1820 ligeledes 4 Ringe. Længst Tjeneste havde dengang Anne
Kathrine Simensdatter og Kathrine Larsdatter, nemlig 21 og 20.
I 1821 uddeeltes 5 Ringe. Sørine Andersdatter vandt dengang
Prisen med fulde 32 Aars Tjeneste hos en Bonde i Agers Sogn.
I 1822 -- 23 og 24 uddeeltes atter kun 4 Ringe. Højest gik da
Nils Hansen Aas med 27 Aar, Marie Jensdatter med 26, og Olea
Knudsdatter med 21.
I Aaret 1827 uddeelte Selskabet, foruden 6 Ringe, der med
rette ansaaes som den ærefuldeste Gave, ogsaa 1 Belønning paa
10 Spd., 7 paa 5, og 3 paa 3 Spd.; men i det Aar naaede ingen
høiere end til 18 Tjenesteaar, nemlig en Berthe Andersdtr. I 1828
uddeeltes 8 Guldringe og 7 Pengebelønninger paa 3 og 4 Spd.
Længst Tjenestetid havde i det Aar Mons Gregersen med 19 Aar.
I 1830 5 Guldringe og 10 Pengebelønninger paa 5, 2 og 2 1/2 Spd.
Karelius Andersen vandt Prisen dengang med 19 Aar. 1833 ud-
|
| d.IV,b.6,s.266 |
deeltes 10 Ringe og 26 Pengebelønninger fra 6 til 2 Spd. Længst-
tjenende vare dengang Anne Halvorsdatter med 32 Aar, Anne
Olsdtr med 20 1/2 og Olia Pedersdtr med 20 Aar. 1835 uddeltes
ligeledes 10 Ringe samt 9 Belønninger i Penge. Anne Thorsdtr
naaede da ligetil fulde 33 Aar, og Barbra Evensdtr til 32. 1839
uddeeltes 46 Guldringe og 4 Pengebelønninger paa 4 Spd. Da
talte Ole Kristoffersen endog ligetil 35 Aar, Ingeborg Larsdtr til 32,
Anne Halvorsdtr til 29; Regina Hasler talte 28, Marte Hansdtr
endnu 1/2 Aar til, Sofie Gundersen 22 1/2 og Jacob Jensen 18 1/2.
Flere Pengebelønninger, der ogsaa for Fortjenester af denne
Beskaffenhed synes mindre hensigtsmæssige end Æresgaverne,
findes ikke angivne for de første 6 Aar, omendskjøndt det nok
tør være Tilfælde, at saadanne ogsaa i denne ere blevne med-
deelte; og de ere da tilfaldne Personer, der enten ikke have tjent
i saa lang Tid paa eet Sted med Troskab og andre en Tjeners
Dyder, som den af Selskabets Bestyrelse antagne korteste forat
kunne erholde Ringen, eller gamle Tjenere, som forhen havde
erholdt Ringen og lagt endeel Aar til de forrige. Yderst sjelden
er der bleven tildelt samme Person to Ringe.
Med hvilken Glæde maa ikke det gamle tro Tyende betragte
sin ikke letvundne Ring, saa simpel Gaven i sig selv er! Ringen
er Trofasthedens Symbol; og sandelig mangt et mere straalende
Udmærkelsestegn erhverves maaske ved ikke større eller flere
Dyder end dette fordringsløse Tegn paa hiint velgjørende Selskabs
Agtelse. Uden Flinkhed, pletløs Troskab, Hengivenhed for sit Her-
skab, Beskedenhed, Blidhed og rene Sæder bliver ikke Tjenesten
lang, og erhverves hverken Ring eller anden Belønning; og disse
Dyder ere nok til at udgjøre et Menneske, som fortjener Med-
menneskers Bifald, Kjærlighed og Agtelse og Himlens Velbehag.
En Huusholdning besidder i et saadant Tyende sit kostbareste
Klenodie, og den gamle Trofaste overgaaer med Aarene til mere
at blive et kjært Medlem af Familien, hvor fornem den kan være,
hvis Raad Huusbonde og Madmoder have Respekt for, og som
gaaer fra Forældre over til Børn som et Arvestykke, der skal
holdes i Agt og Ære. Slige Tyendes Værd er ogsaa saameget
større som de ere sjeldne; og det maa tilstaaes, at de ikke naa
dertil ganske ved sig selv alene. Uden Paaskjønnelse af et vel-
tænkende Herskab skulde Taalmodigheden omsider trættes. Ty-
endet er ogsaa i mange Tilfælde hvad Herskabet gjør det til.
|
| d.IV,b.6,s.267 |
Den Bydendes Udyder blive ogsaa den Lydendes. Slaver ere
ikke istand til Dyd; thi denne er et Mod til stedse at handle
som man bør d. e. efter Fornuftens Love; og det hører til det
Umulige, at ville hos sletbehandlede Tjenere regne paa den første
Tjenerdyd, paa oprigtig Hengivenhed for sit Herskab. Blotte
Leiesvende elske ikke. Men ikke mindre Umuligt er det, at ikke
et Herskab omsider skulde opdage og erkjende hvilken Skat det
har i et godt Tyende. Herpaa kan dette med temmelig Tryghed
stole; og med mere Fordragsomhed fra de Tjenendes Side i den
første Tid, vilde nok det rette Forhold mellem Herskab og Tje-
nende indtræde hvor det ellers ofte sønderrives under gjensidig
Bitterhed efter et for kort Samvære til at begge Parter have
kunnet lære hinanden tilstrækkelig at kjende til at indlede og
knytte en Pagt med hinanden for lange Aarrækker, ja for Livet.
|
| BLA BAKOVER |