|
No. 5, 11te Marts 1842.
Vil du riig ved Ploven blive,
maa du Haand til Styret give.
KONG SVERRES TALE OM DRANKERE
En Gang kom tyske Kjøbmænd med Skibe, ladede med Viin
til Bergen, hvor Kong Sverre opholdt sig. Hans egne Bjerke-
beiner og Borgerne i Byen drak sig da jevnt fulde, og blev der
da, som vanligt i saadant Tilfælde, Slagsmaal og andet Uvæsen.
En Mand kastede sig ned fra Loftet i Gaarden i den Tanke at
skulle svømme, og slog sig ihjel. En Anden sprang fra Bryggen
i Sjøen, og druknede. Nogle blev ihjelslagne, Andre lemlæstede
og gjorte til Krøblinger. Endelig lykkedes det dog Kongen at
standse Uvæsenet og at forlige de Stridende. Da holdt Kongen
Thing med sine Mænd, og talede saalunde:
"Takke vil jeg Engelsmanden, som fører hid Hvede, Honning,
Tøjer og Klæde. De Andre skulle ogsaa have Tak, som have
hidført Lærred, Hør, Vox og Kjedler. Ligesaa de, som komme
fra Ørken- og Shetlandsøerne, Færøerne og Island, der føre
hid Varer, vi ikke kunne undvære. Men de Tydske, som ere
komne flokkeviis hid med mange Skibe, forat føre herfra Smør
og Fisk, saa Dyrtid kan befrygtes i Landet, og give os i Stedet
|
| d.IV,b.6,s.268 |
derfor sin Vin, som Alle kjøbe og Mange lade Livet for -- dem
bør Ingen takke, og pakke maa de sig herfra, ville de beholde
Liv og Gods. Thi deres Ærinde er kun os og Riget til Skade.
Men veed I vel, hvad der kommer af Drukkenskab? Det første
og ringeste er, at Gods og Eiendom forspildes. For det Andet
taber Drankeren sit Vet. For det Tredie faaer han Lyst til alt
Ulovligt. For det Fjerde gaaer Lysten ofte saa vidt, at han
hverken frygter for Rov eller Hoer. For det Femte forfører
Drukkenskaben til ikke at taale nogen Ting, hverken Ord eller
Gjerning, betale ondt med dobbelt værre, og bagtale de Uskyldige.
For det Sjette udmatter Drukkenskab Legemet, som ellers kunde
udholde mange Besværligheder1, saa det bliver ganske magt-
stjaalent. Blodet fortyndes i Lemmerne, og bliver usundt, saa
det paa det nærmeste er ude med hele Skroget. Derpaa, naar
Formue, Fornuft og Hilse er fløiten, driver Drukkenskab sine
Trælle til at ødelægge hvad der endnu er tilbage, nemlig Sjelen,
saa de ringeagte alle gode Sæder og Bud, fatte Begjær til Synden,
falde fra Gud, Sjel og Fornuft, saa de ikke engang mindes hvad
de have forøvet. Betragter Drankeren, naar han paa een Gang
skilles fra Drikken og Livet! Hvad synes I da derom? Hvem
tager da imod hans Sjæl? Nu! Betænker da, hvor fordærvelig
denne Adfærd er, imod den, som bør finde Sted!"
Denne den store Sverres Tale blev vel antaget, siges der, og
alle fornuftige Mænd syntes at ret var talet af Kongen.
1 tilbakeDette var Sverre selv et Beviis paa. |
| BLA BAKOVER |