|
[OM WERGELANDS KRITIKK AV DAA]
Morgenbladet 6. mars 1841.
Granskerens Publikum maa være aftaget siden Hr. Daa nu
ogsaa maa betjene sig af Morgenbladet, som ellers saa ofte har
erklæret, at det ikke befatter sig med at aftrykke af andre
Blade. Dobbeltudgaven er mig ellers ogsaa derfor en Aarsag
til Forundring, da jeg iforgaars havde et Papiir ihænde, hvor-
|
| d.III,b.3,s.498 |
paa Hr. Daa, betræffende et Tilsvar fra mig i denne Anledning,
havde skrevet, at det vilde blive optaget i Granskeren uden
Bemærkninger, da han "ønskede at bidrage sit til at ende denne
Tvist." Jeg tør da maaskee haabe, at Morgenbladets berømte
Retfærdighed ogsaa vil aftrykke dette Svar, hvori jeg iblandt
andet gjør mit til at rette den besynderlige Vildfarelse af Gran-
skerens Anmelder af Engelsk Salt, at jeg har kastet nogen
Skygge paa Hr. Daas sædelige Karakteer. Jeg giver ham i
dette Punkt det Vidnesbyrd, at han deri er et Mønster. Han
behøver ikke Attest derom af den Constitutionelle. Figuren
Vinæger kan gjerne være en tea-totaller, fordi han har været
i et Lag for een Gangs Skyld, og det et til Ære for ham. Han
burde maaskee ogsaa været det for Anglomaniens Skyld. I dets
Sted indskrænker dog Farcen sig kun til udtrykkelig at bemærke,
at det ikke hænder ofte, at han saaledes er ude. Men dette
hele Opspind er tydelig kun sammensat forat fornærme mig
med ligesaa grundløse Imputationer.
Jeg kan ikke forklare mig disse Fortsættelser af Forfølgelsen
af anden Grund end at min aabne Forklaring af Sammenhængen
med det kongl. Gratiale har vakt Komplottets Ærgrelse og
Skamfuldhed. Visse Karakterer hade Den, de have fornærmet.
Den politiske Proselytmagers Erklæring, om han ikke finder
hiin Forklaring tilfredsstillende, imødeseer jeg. Jeg opfordrer
ham dertil, og haaber den af ham, om han er et Menneske, der
vil Sandhed og Retfærdighed. Han svare mig paa mit Spørgs-
maal: om jeg efter den fortjener "alle Partiers Mistanke?"
Intelligentssedlernes Red. opfordres ligeledes til at erklære
sig om Rigtigheden af den Daaske Beskyldning. "Gemeenheden"
i det Epigram om Daas og Schweigaards Trætte bestod i at jeg
udtrykte mit, med den almindelige Mening temmelig nær sam-
menfaldende, Omdømme i disse Linjer:
"Se Kjedelens og Grydens Leeg
imellem Daa's og Schweigaards Ære!
Daa smører selv sig til med Tjære,
for at faae Schweigaard sort som Beeg."
Jeg finder vel disse Linjer temmelig sorte, fordi der er baade
Tjære og Beeg i dem, men ikke gemene. Og ligesaa enigt, som
jeg tør vente Publikum heri, haaber jeg det ogsaa vil være i,
|
| d.III,b.3,s.499 |
at mine Tilsvar have været uden dette "Raseri", som Granske-
ren vil finde deri. Nogen "Hoveren" over min nærværende An-
sættelse har jeg heller ikke nogensinde yttret. Jeg ansøgte den,
da Daa havde opført Komedien med sin Ansøgnings Tilbage-
kaldelse. Med hiin troløse Ven har jeg ganske rigtig meent
Ludv. Kr. Daa; og forat undgaae Synet af dette Menneske
holdt jeg mig fra en Cirkel, hvor vi mødtes. -- Men det er da
rigtignok ogsaa noget at fortælle?
5te Marts.Henr. Wergeland.
|
| BLA BAKOVER |