HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 2. BIND: 1833 - 1836

DANSKE LØGNE OM NORGE, TIL NYTTIGE
KUNDSKABERS UDBREDELSE
Statsborgeren 18. sept. 1836.

   I et Blad, som udgives i Kjøbenhavn, under Navn af Pano-
ramaet, som et Slags Skillingsmagazin til Udbredelse af for-
skjelligartet Kundskab, findes i Nr. 17, 1835 i en statistisk Over-
sigt af de nordiske Riger, efter at Danmark noksaa ordentlig er
affærdiget, under den følgende Artikel "Sverrigs Statistik"
Norge taget med som ganske under Sverrig hørende. Saaledes
hedder det: "Staten har 13,736 Q. M., af hvilke Sverrig har
7,935, Norge 5,798 og Øen Barthelemy i Vestindien 2 3/4. Folke-
mængden var 1825 i Sverrig 2,724,778, i Norge 1,016,000 og paa
Barthelemy 18,000. Stæderne ere 111 (af hvilke Stokholm har
72,137 Indvaanere, og Kristiania 19,336)). Flækkerne 35, Lan-
dingspladsene 32, Sognene 2,523, Gaardene 106,784, og Husene
598,600. Indvaanerne ere: 2,730,000 Svenske, 1,000,000 Nord-
mænd, 8,900 Lapper, 7,000 Finner og 450 Jøder. Med Und-
tagelse af Sidstnævnte og 800 Katholiker er hele Nationen (!)
lutherisk." Derefter slaar Jyden de forskjellige Rigers Forsvars-
og Finanzvæsen sammen og fortfarer: "Kongen har den ud-
øvende Magt, men deler derimod den lovgivende, samt Ret til
at bestemme Skatternes Størrelse og fordele dem, med Natio-
nen(!), som i Sverrig repræsenteres af Rigsdagen, og i Norge
af Storthinget."
   Og dette læres i et Blad til nyttige Kundskabers Udbredelse!
og det i et danskt Blad! og det i et Blad, som udgives i Kjøben-
havn, al Nordens Oplysnings Centralsol! Det er mærkeligt, at
de norske Generalkonsuler taale saadant. I Hamburg, hvor de
fleste politiske Løgne om Norge see Dagens Lys og derfra ud-
spredes over Verden, er ogsaa en saadan Generalkonsul eller
endog en Resident. Men ogsaa der er denne ligeledes af Norge
lønnede Embedsmand uden Nytte i den Punkt. De ere nemlig
d.III,b.2,s.512   Svenske. I Kb.havn er den hertillands hadeligen bekjendte
Ewerløf Consul, og af ham kan man vel ikke vente nogen Ret-
færdiggjørelse. Da Konsulerne ikke berigtige af sig selv Frem-
medes Vildfarelser om vort Lands Forhold, synes det ikke af-
vejen, om dette paalagdes dem i deres Instrux.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE