|
|
| d.III,b.2,s.476 |
EN MEDBORGERLIG TAPPERHED AF KIRKEDEPARTEMENTET
Statsborgeren 4. sept. 1836.
Med stor Roes fortjener at omtales den af Aktor i Rigs-
retten under sin Replik, navnlig paa Defensors Angreb paa
Storthinget for dets forargelige Formening om Kongens Navne-
chiffer, paaberaabte Autorisation for at nævne Hs. Majestæt
Kongen som den 3die Carl i den norske Kongerække, som vi
have det kongelige Departement for Kirke- og Underviisnings-
væsenet at takke for. Aktor akterede nemlig en, efter Depar-
tementstidenden Nr. 38, 1833, overeensstemmende med Kirke-
departementets og den norske Regjerings underdanigste Ind-
stillinger, under 12te Septbr. 1833 udfærdiget kongl. Resolution,
hvorefter naadigst er tilstaaet Sognepræst Andreas Faye af
Oplysningsvæsenets Understøttelsesfond 100 Spd., for det af
ham udarbeidede og til Kirkedepartementets Disposition over-
ladte Manuskript, indeholdende Udtog af Norges Riges Historie,
til Brug for Almuskolerne, saavelsom ogsaa dette Udtog selv
(kfr. Titelbladet) "efter Opfordring af den Kongelige Norske
Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet
udarbeidet til Brug i Almueskolerne af Andreas Faye, Sogne-
præst til Holt," paa hvis sidste Side i Fortegnelsen over Norges
Konger staar tydelig at læse:
"Carl III Johan, tillige Konge i Sverige, hvor han er Carl
XIV Johan, nu regjerende Konge."
Enhver Nordmand maa være Regjeringen og Kirke-Departe-
mentet in specie erkjendtlig for saaledes at have endt denne
Tvist om Kongens Navnechiffer.
Svenske Minerva, Statsminister Løvenskiolds protegerede
Blad og saaledes Organet for den Opposition i den norske
Regjering, som udgjøres af Hs. Excellence, gjorde for nylig
slemt Væsen af at der gaves Nordmænd, som fordristede sig
til at nævne Carl Johan som den 3die Carl i Norges Konge-
række. Dette var et Indgreb i Majestæten, Storthingsdiskussio-
nerne derom Forargeligheder med mere lignende. Vi anbefale
derfor ovennævnte lille Bog til Minervas Opmærksomhed, og
vente, at Redaktøren, om han end vil regne Kirkedepartemen-
|
| d.III,b.2,s.477 |
tets og den kongl. norske Regjerings Indstilling til den svage
Smigren for Opinionen og Leflen for Demokratiseringen hertil-
lands, som har paadraget Samme hans bitre Skjænd, dog vil
have Ærbødighed for den kongl. Resolution, som naadigst har
bifaldt Indstillingen og i hvis Følge enhver norsk Poike fortjener
Strips om han ikke kan sin Lexe: "Carl III Johan, i Sverig
den XIV, nu regjerende Konge." Til at udbrede denne Lære
saameget som muligt sigter ogsaa følgende yderligere Bestem-
melse i den kongl. Resolution, at der "af bemeldte Fond bevilges
udbetalt 200 Spd. til Indkjøb af saamange Exemplarer af be-
meldte Udtog, som derfor kunne erholdes, forat disse, efter
Kirkedepartementets nærmere Foranstaltning, kunne gratis ud-
deles blandt den skolesøgende Ungdom, især i de afsideslig-
gende Egne af Riget, som maatte ansees at tiltrænge saadan
Understøttelse."
Saa betydelige Omkostninger ere anvendte paa Bogen forat
den ganske skulde komme i Kirkedepartements Eje, saaledes
at dette kunde paa enhver Maade fremme dens Udbredelse
baade ved gratis Uddeling og ved at fastsætte en saa lav Priis,
nemlig 12 ß indbunden, at den endogsaa vilde blive søgt udenfor
de talløse Skoler, hvor Departementet paabyder dens Indførelse.
Man kan dog vel ikke komme med den fortvivlede Paastand
at Kirkedepartementet har kjøbt Katten i Sækken og ikke gjen-
nemseet Manuskriptet, hvorom det og Regjeringen har leveret
Indstillingen? Det har upaatvivleligen handlet ærligt og ligesaa-
vel af som i norsk Aand. Og derfor maa enhver Nordmand
være det forbunden, da der nu, efter denne aabne og oprigtige
og med en almindelig Læres eller Folkelærdoms Autoritet for-
kyndte Erkjendelse, ikke kan være længere Tvist om denne
Gjenstand, angaaende hvilken Kirkedepartementet og Regjerin-
gen endelig har faaet Hs. Majestæts egen Vilje paa det tyde-
ligste lagt for Dagen, ja saa tydeligt, at om nogen Nordmand
skulde kjende Historien slet nok til og være slet nok til at ville
kalde Kongen den 14 Carl i Norge, saa maa han dog nu give
tabt og ligesaalidt indlade sig herom i nogen Strid som om
sine øvrige Børnelærdomme.
|
| BLA BAKOVER |