HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 2. BIND: 1833 - 1836

ET BREV TIL EN VEN.
Statsborgeren 4. sept. 1836.

   -- Foreningen fører os ikke Fanden i Vold, som du siger,
min Ven; men Sverig i Vold, dersom det skal gaa som hidtil.
Dog derimellem er kanskee i Meningen ikke saa synderlig For-
skjel. Troer en gammel Svenske, at vi nok turde "må ret väl
under svenska Väldet," saa turde vel ogsaa en gammel Djævel
være af den Mening, at Menneskene ret vel vilde kunne trives
i Helvede, naar de først bleve vante dertil. Der frygter man
idetmindste Ingen, mens de i Sverige siges at frygte Zaren,
hvilket de ikke gjorde i gamle Dage. Men omendskjøndt det
af Rigsretsdefensorens Tale ganske vist lader sig slutte at For-
dærvelsen af de norske Gemytter, og saaledes den snigende
d.III,b.2,s.474   Erobring, som du frygter for, gaar fremad, og om det end er
saa, at ingen Normand indtil 1821 og derover skulde vove at
føre saadan Tale om Folk og Storthing: saa er det dog, hvad
dette angaaer, sandere end ved mange andre Leiligheder, at
intet er saa galt uden det er godt for noget. Jeg vil ikke nævne,
at de moderateste Personer ere enige i at han har aldeles øde-
lagt sin Parts Sag ved Umaadeligheden i sine Invektiver og
Skrøbeligheden i sin Beviisførelse, idet man dog veed, at Denne
er vidende om hele Strukturen af hans Procedure. Jeg vil
undlade at give min Pen Tøilen over det Fortræffelige i at en
talent- og videnskabsløs Mand som Statsminister Løvenskiold og
en Advokat, der er mere bekjendt for Routine og Lungestyrke
end for Lærdom og forat hente mere Lys fra en skjøn Fremtid
end fra forløbne Dages Anvendelse til fleersidig Uddannelse
om ikke til strengt Studium -- at disse To i Kompagni ville
repræsentere det norske Folks Intelligenz og i dette ophøjede
Forhold spille Jupiter med Frøerne. Kun det, i denne Anled-
ning, at den flygtigste Gjennemmønstring saavelsom den nøjeste
Undersøgelse af Personer af noget Navn i vort Land vil vise,
at alt Talent og Kundskab tilhøre Mænd, som efter Defensors
Demarkationer komme til at høre hjemme i Raahedens Mulm,
der zittrer af hæse Ravneskrig (som det omtrent hedder i den
Parafras af Norges Dæmring, hvormed hans Defension var for-
synet, og hvori denne for en Deel bestod).
   Men det Gode er kommet af dette Gale, at Nationen er bleven
opfordret til at være opmærksom paa hvorvidt det er kommet
med den.
Disse Taler ere ikke andet end en pludselig Brusen
midt i den stille Strøm, der umærkeligen rev os mod Afgrun-
den -- i Naboens Favn. En Nordmand har vovet at bebreide
Storthinget i de haardeste Udtryk dets Interesse for Fædrelan-
dets Ære, de nu saa kongeligen tilintetgjorte Bestræbelser forat
redde dens Levninger, at det bevarede i taknemligt Minde Fæ-
drelandets Befrielsestid, at det ogsaa følte som Nordmænd maa
føle. Alt dette, det at de ikke havde revet sine Hjerter ud af
Barmen, hedte Utaknemmelighed mod Kongen. Og saaledes
huggede Defensors Splitten mellem Norges Konge og Folk dy-
bere forat hjælpe paa en Mands Sag, der troer at kunne give
Verden en Lærdom om de konstitutionelle Garantiers Skrøbe-
d.III,b.2,s.475   lighed i Skuespillet af sit saa dybt sjunkne Fædreland at det
taaler Fornærmelser af den haardhjertede Søn, som skadede
det, og tvinges at kysse den Haand, som slog -- forat vække
den sovende Moder.
   Som jeg siger, det maa være godt til Opvækkelse, at slig
Tale er bleven ført. Fienden har for tidligt løst sin Larmkanon.
Nordmændene maa nu vide hvorledes de have det. Angrebene
paa deres Helligste ere ikke længer fordulgte. Ringeagten for
Grundloven har taget Masken af. Man har opdaget Orme i den
dyrebare Palme, der skal visne hurtigt som vor Sommers flyg-
tige Prydelser om de ikke afrystes og deres fordærvelige Spind,
der tilslører selv dens Krone, ikke ødelægges. Det er alene
fordi disse sidde saa høit, at de tillægge sig den sande Høihed,
Aandens, Intelligenzens. Nu, Aktor har sandelig taklet den af,
saa den maa straale i sin nøgne Skjønhed om den har nogen. Og



           Den sande Høihed er jo nøgen. Saa du vel
           en Herkules i Frak? Høit havde han en Fell.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE