|
[OVERSIKTSARTIKKEL]
Statsborgeren 1. sept. 1836.
Norge. Saavel af Morgenbladet som den Constitutionelle er
taget til Gjenmæle mod Svenske Minerva, som roser, formodent-
|
| d.III,b.2,s.471 |
lig ironice det norske Folk, men skjælder og smelder paa Stor-
thinget, det norske Statsraad og de norske Publicister undtagen
Trondhjems Stiftstidende -- hvorimod Trondhjems Borgere
protestere, at den er Organet for Opinionen i Trondhjem -- og
Byfoged Thesens hæse Skrig i Kristiansands Tidenden. Vi erin-
dre os tilbage, at Hs. Majst. engang advarede det norske Folk,
ikke at tale ilde om de Svenske; hvorvidt der var Grund for
Haanden til Advarslen, vides ikke, men kun at der -- saavidt
vides -- intet Angreb fra norske Presser har fundet Sted, men
kun Forsvar mod ubeføiede Angreb i de svenske Blade. For-
modentlig har da Minerva betragtet Advarslen til Normænd kun
som en Opfordring for sig selv til at kaste Stænk paa det nor-
ske Folk; men fra vor Side ville vi, da vi kun Tid efter anden
faa høre dens Fiskerkjærlingtoner, overlade Minerva og dens
utomordentlige Talent til ovennævnte Blade. Bare ville vi i
Forbigaaende spørge Minerva, saasom den siger: "Men da bør
man og paa den anden Side ærligt hylde det paa Mos besvorne
Fordrag": Hvorledes den Smaalehnenes Amt tilkommende Er-
statning i Følge af bemeldte Fordrag er opfyldt fra svensk
Side? Naar derimod Minerva udraaber om de norske Stats-
raader, fordi de udleverede Storthinget Protokollen af 22de Juli
"og saadanne Embedsmænd faa sidde roligt paa deres Pladser!"
og der ymtes om, at den samme svenske Minerva vel kunde
være den svenske Regjerings Organ, og som saadan vel indviet
i Kabinettets Hemmeligheder, saa kan man let falde paa den
Tanke, at der forestaaer os en ligesaa pludselig Ministervexel
(et Statsraad sammensat af et andet Personale) som Storthin-
gets pludselige Opløsning. Nu vel, Tiden som opklarer saa
meget, vil ogsaa opklare dette; men det er altid bedre at man
forud er bered paa, hvad der maaske kan skee, end uventet
at modtage en forbausende Efterretning; skjøndt heri faaer
man da at finde sig, som i saa meget andet, til den norske
Natur gaar over Optugtelsen.
-- Rigsretten, som Defensors høirøstede Veltalenhed ikke
forledede til Desertion, var den 29de Aug. samlet fra Kl. 9 om
Formiddagen til Kl. 7 om Aftenen, og afsagde saadan Eragtning:
"De af Defensor fremsatte Indsigelser bifaldes ikke, hvorimod
Sagen tillægges Fremme."
|
| d.III,b.2,s.472 |
Endnu om Aftenen afgik en Kureer til Stockholm med Beret-
ning om Eragtningen. Den 30te begynder Aktor Proceduren om
Sagens Realitet. Efter sluttet Procedure og Dokumentation ned-
lagde Aktor den Paastand: "1) at Statsminister m. m. Løven-
skiold dømmes til at have sit Embede forbrudt. 2) At han
tilpligtes til at udrede til Statskassen i Skadeserstatning enten
efter Rigsrettens eget Skjøn eller efter Skjøn af uvillige Mænd,
optaget paa hans Bekostning, en saadan Pengesum, som maatte
antages at være gaaet til Spilde ved 8de ordentlige Storthings
ubetimelige Opløsning den 8de Juli sidstl., samt til at udrede
Repræsentanternes Reiseudgivter af ethvert Slags til og fra det
overordentlige Storthing, som i Anledning heraf maatte blive
sammenkaldt, og 3) endelig at han tilpligtes at betale de med
denne Sag forbundne Omkostninger." Den forhen nedlagte Paa-
stand om Salarium for Rigsrettens Sekretær og Budene bragtes
i Erindring.
-- -- Igaar 31te triumferede den løvenskioldske Patriotisme
og Intelligenz i Defensors Forsvar i Rigsretssagens Realitet over
den Aabenbarelse af den norske nationale Usselhed og Raahed
(saa omtrent var Karakteriseringen), som ellers kaldes Stor-
thinget. Efter en Indledning, som hovedsagelig indprægede den
Lære, at enhver Forfatning er lige god saalænge Lidenskabernes
Aag ikke ganske er afkastet d. e. saalænge Menneskene ikke
ere Engle, blev Sandhedsfaklen og Retfærdighedslynet svunget
over den demokratiske Aand, som hertillands ikke alene tøiler
Opinionen under sig men ogsaa forpestende har trængt sig ind
i Storthinget. Det forstaar sig selv, at det norske Folk, hvis
forrige politiske Uskyld i gamle Dage under den forrige For-
enings Lykke, der kun tabte noget ved en overdreven Passivitet,
ligesaa smukt ophøjedes som dens Fald under vor nye Forfat-
ning blev begrædt, -- under alt dette ikke levnedes Ære for
2 Skilling forsaavidt Erhvervelsen af Forfatningen og Benyttel-
sen deraf angaar. Forsynet derimod fik adskillig Roes at dele
med Hs. Majst. Kongen under Intoneringen af den gamle Vise
om at Konstitutionen er Høistsammes Naadegave. Den nationale
Raahed, som siden med stigende Uvorrenhed har vanbrugt den,
den Opinionens Rasenhed og ubegribelige Letsindighed, som
har fremdrevet Statsskibet indtil en Tilintetgjørelses Afgrunds-
|
| d.III,b.2,s.473 |
rand hvorfra ingen Tilbagevendelse er tænkelig, og udsat det
for at knuses af vældige Orkaner foruden, medens dets Indre
søndres af Splid -- alle disse ødelæggende Elementer maatte
man sætte en "Dæmring" for. Og en saadan var da Storthingets
pludselige men derfor dog længe betænkte Opløsning. Deroven-
paa fik da Storthinget Sit og vel saa det. Uden Maal og Maade
udslyngedes Invektiverne, hvorimellem Bebreidelser for 17de
Mais Festligholdelsen og Uniforms-Aflæggelsen ogsaa fængslede
Opmærksomheden. I det Hele bar Defensor sig ad som en
Seiler, der giver Salver fra begge Sider idet den ikke kan
reddes, men maa springe i Luften eller gaa tilgrunde alligevel.
Et frygteligt klart Lys som det brændende Skibs, der skarpest
oplyser dets egen fortvivlede og slette Tilstand, kastedes paa
Statsministerens og hans Defensors Indre, og Ingen kunde for-
lade Pladsen uden overtydet om at han har Ret i at Fædre-
landet har Fiender: farlige, forvorpne, dumdristige Fiender, som
maa "oprykkes medrode," om de ikke skulle tiltrodse sig en
Sikkerhed til fremdeles at forraade Fædrelandets Helligste, som
deres grove Forræderi for evigt burde have forspildt.
Spanien. Dronning Regentinden har, foranlediget ved sin
Gardes Opstand, i St. Ildefonso antaget Konstitutionen af 1812.
Det forrige Ministerium er aftraadt og et nyt indsat. Revolutio-
nen er fuldendt.
|
| BLA BAKOVER |