|
[DEFENSORS FORSVAR I RIKSRETTEN]
Statsborgeren 25. aug. 1836.
Statsminister Løvenskiolds Defensor for Rigsretten har ikke
alene til Forsvar for sin Exception mod Rettens Habilitet appel-
leret til den hele civiliserede Verden, men endogsaa, under sit
igaar Yttrede, at hverken Domstol, eller Angjældende skulde
kunne være tilfredse med saadan Sags Fremme, specielt paa-
staaet, at Mange her i Landet vilde dele den bittre Følelse med
Hs. Excel. at han var dømt uretteligen og uretfærdig. Offentlig-
heden af denne Formening tillader enhver Prøvelse deraf. Den
er upaatvivlelig sand. Hr. Løvenskiold har viist en saadan Ind-
flydelse paa Embeders Besættelse, en saa nobel Erkjendtlighed
for Artigheden af en vis Grad, at Mangfoldige, især af dem,
der endnu i Fremtiden haabede at nyde godt af ham, maa be-
tragte sig som staaende og faldende med ham. De ikke saa
Faa, som skylde ham Forbindtlighed for hurtig og god Beford-
ring, ere ikke saa utaknemlige, at de skulde fornegte Klient-
skabet og en Afhængighed, som Taknemligheden giver noget
vakkert, og som snarere styrkes end forsvages med Aarene,
eftersom Personerne med dem efterhaanden indbilde sig at dem
skede kun Ret, og at de altsaa bedre end andre kjende til Stats-
|
| d.III,b.2,s.458 |
ministerens ugemene Forstand, der opdagede deres Fortjenester.
Et Skin af pligtmæssig Omhu for fjern og nær Slægt antager
ogsaa denne Afhængighed, som deles af Fleerheden af disse
Frændskaber og saaledes har man da en høist agtværdig Deel
af dette Publikum, hvis Interesse i Statsminister Løvenskiolds
Skjebne, Defensor paakalder og med al Sandhed kan paakalde.
Men omendskjøndt vi ikke tvivle paa, at Hs. Excel. om han
længe skal faa blive istand til at fortsætte sine Velgjerninger,
omsider vil gjøre sig det hele lille norske Folk forbundet, der
jo kun er som een Familie paa nogle faa ædlere Grene nær,
saa er dog denne glædelige Tidspunkt, der er at ligne med den
da der skal være een Hjord og een Hyrde, endnu ikke ind-
truffen; og den uendelig større Deel af Folket, som hidtil har
bevaret sin Uafhængighed og lever uden just derfor at leve af
løvenskioldsk Naade, regner den Brug, H.s Excel. den norske
Statsminister har vidst at gjøre i Befordringsvejen af sin Ind-
flydelse, for en af de Meriter, hvorpaa det nationale Ønske om
hans Bortfjernelse fra sin Post er grundet.
Men Defensor behøver jo kun at kaste Øine hen til Skeens-
egnen forat see sin Appel til en Medinteresse i Løvenskiolds
Skjebne begrundet. Det er den løvenskioldske Klans rette og
naturlige Hjem. Der er Respekten for Hs. Excel. saa stor, at
Egnens Avis i lange Tider efter Begivenhederne af 8de Juli, og
maaskee lige til denne Dag, ikke har vovet at omtale dem.
Og derfra har Hs. Excel. rimeligviis hentet tilstrækkelige Mo-
tiver, hvorfor han som ærlig norsk Mand og Kongens Raad ikke
kunde driste sig til at vederlægge Hs. Majestæts saa feilende
og skadelige Formening om den Aand, hvori 17de Mai feires
af det norske Folk. Hs. Excel., der i lang Tid med en Patriarks
Anseelse har boet i denne Egn, maa nemlig bedst vide i hvad
Aand og med hvad Mening den engang ogsaa der feiredes af
den faldne Uskyldighed.
Men idet vi indrømme, at Defensor maatte have Ret omend
Hensyn kun toges til Skeensegnen, maa det ogsaa tilstaaes, at
Folket i de øvrige Egne af Landet, og vel kanskee endeel Van-
troe selv der, ogsaa regner det til Last for Hs. Excel., at Han,
som nøje kjender sine Landsmænd og som selv Deputeret til
Eidsvoll, istedetfor at tale Hs. Majestæt tilrette i den Mening,
|
| d.III,b.2,s.459 |
Høistsamme, rimeligviis forledet af slette Mennesker, fremdeles
nærer om Festligholdelsen af 17de Mai, har endogsaa indskudt
sig under denne Kongens Anskuelse, der har havt og har saa-
mange ulykkelige Følger for det hele Fædreland som for En-
kelte. Dette Træk af Hs. Excel. er ikke af dem, det norske
Folk kan tillægge ringe Betydenhed med Hensyn til den Me-
ning det gjør sig om denne dets højeste Embedsmands Karak-
teer og Qvalifikation til at blive paa sin Post. Deraf nemlig
saavelsom af Hs. Excel. Opposition mod Eidsvollsmonumentet
har det norske Folk kunnet danne sig et tilforladeligt Begreb
om hvorledes det er fat med denne af en af hans Klienter saa-
kaldte "Fædrelandets tro Mands" Patriotisme og Kjærlighed
for de Institutioner, under hvis Tilvær han selv er fremkaldt
fra en Landadelsmands lidet bemærkede Skjul til at indtage
den glimrende Post som en, formedelst disse Institutioner agtel-
sesværdig, Nations første Repræsentant i den store politiske
Verden.
Men maaskee ogsaa Defensor indtager i Listerne over de
løvenskioldske Sympathier de Peernittengryner, der regne sig
de Skillinger til Indtægt, som de nu tro med Anstændighed at
kunne unddrage Nationalmindet, idet de henholde sig til Hs.
Excells. Mening? Dette vilde ikke være at gaa til nogen større
Yderlighed i at samle Folk end han har gjort i at samle Argu-
menter under sin Exceptionsprocedure, hvor ingen Skal er
bleven ubrugt.
Men af det sidste Slags tør der dog være saa Faa, at ingen egen
Klasse af Løvenskioldsmænd deraf lader sig danne. Den natio-
nale Korruption eller Nedbrydelsen af det medborgerlige norske
Sind foregaar i for stor Skala til at paaregne saa lave Motiver.
En ny Tilstrøm har derimod de antinationale løvenskioldske
Sympathier faaet i endeel Smaajurister, som med ligesaamegen
Iver have vant sig til at repetere de Grunde for Exceptionen,
som dygtigere Jurister, men ligesaa slette Borgere, i Bladene
have leveret, somom de selv havde udfundet dem. Tilsidst ind-
bilde de sig det vel endogsaa selv, efterat de have opdaget, at
der kan gives Folk, som tro, at der skal større Skarpsindighed
til at angribe hvad ret og fornuftigt er og forsvare Galskab, end
til det omvendte.
|
| d.III,b.2,s.460 |
Den omhyggelige Defensor har fremdeles Ret til at paabe-
raabe sig Sympathier i Nationen, naar man tænker sig Mulig-
heden af at Hs. Excellences kraftige Optræden baade mod Re-
gjering og Folk i Formandskabssagen, hist og her ligesaameget
kan have imponeret let indtagne Gemytter, der gjøre mere af
Gjedebukke end af andre Dyr fordi de ubøjeligen følge eget
Lune og stange til Høire og Venstre naar de ville frem, som
Hs. Excellences trofaste Følgen ad med H. M. Kongen i Ulyk-
kerne af Beslutningen af 2den Juli kan have rørt mange bløde
og loyale Hjerter.
Men gives der saaledes Nok til Hjemmel for Defensors trøst-
fulde Appel til de Nordmænd, som skulde dele Hs. Excellences
Smerte, om Dom maatte overgaa ham: saa er det dog en Ulykke,
at netop de Omstændigheder ved Hs. Exc., som have givet ham
disse Venner, gjør ham Folkets ulige større Fleerhed til en
saadan Uven, at det kan siges med Sandhed, at det norske Folk,
istedetfor at nære nogen Medynk, venter at de, i Analogi med
hvad der skeer i andre Anklageprocesser, maa have skjærpende
Indflydelse paa den Dom, som vil falde, om Exceptionerne ikke
tages tilfølge. Defensor, som har givet Anledning til disse vore
Yttringer, synes ogsaa vel at vide, at Qvæstionen er: om den
norske Nation kan være tjent med en saadan Statsminister som
Løvenskiold har været indtil 2den Juli var ilde og ikke vel
over dette Aar eller ikke.
|
| BLA BAKOVER |