|
[OVERSIKTSARTIKKEL]
Statsborgeren 4. aug. 1836.
Norge. Nu tør nok Mjøsen endelig med det første faa sin
Dampfart, og det kanskee med mere end een Baad. Man har
nemlig hørt, at baade en formuende Kristiania-Kjøbmand har
|
| d.III,b.2,s.449 |
i en Tid havt saadant i Tanke, og nu have Lillehammers Kjøb-
mænd for Alvor lagt ud med Plan dertil og søge i den Hensigt
et Laan mod Pant i deres langt betydeligere taxerede Grund-
ejendomme. Staten, der hidtil har gjort saa forunderligen lidt
til Industriens og Rørelsens Fremme, har dog i denne Hense-
ende viist nogen Forkjærlighed for Dampfart; og man tør da
vel haabe, at vedkommende Departement, om dets Hjælp maatte
blive anraabt, vil gribe Leiligheden til at forrente inden Landet
saa stor en Sum, som der muligens bliver ansøgt om. En detall-
jeret Plan fra Interessenterne kan med det første ventes i Skil-
lingmagazinet. Og er deri Postbefordringen paaregnet at be-
vilges ligesom ved den Dampfart, Kapit. Mariboe har til Hensigt
at istandbringe til Hamburg -- den klogeste Plan denne virk-
somme Hjerne har fremfødt i mange Aar, og hvortil vi ønske
denne Patriot, der efter megen Æresafvexling endelig med sit
11te Brev har udtjent og forhaabentlig fuldendt denne tornefulde
Karriere, al Lykke og Fremgang. Reisende og de tilgrændsende
stærkt befolkede, velstaaende Egne ville sandsynligviis afgive
en Mængde Passagerer paa dette herlige Farvand. Omegnens
Skjønhed, Nærheden af Rigsforsamlingsstedet paa Eidsvoll, Op-
rettelsen af Befrielsesmonumentet der, Tiltagen af den fortrin-
lige Sundhedskildes Navnkundighed, som netop findes der hvor-
fra Dampbaadsrouten formeentlig vil begynde, Letheden hvormed
Fremmede kunne hurtigen gjennemreise de skjønneste og rigeste
Trakter ved fra Mjøsbassinet at komme over til Rands- og Tyri-
fjordens nye Dampbaadrouter -- alt dette vil give Omegnen nyt
Liv og Fortjeneste som Følge af Dampfarten. Men hovedsagelig
vil Varetransporter være dens Meed, og derimod har vel ingen
Ven af indre Rørelse og Virksomhed? Jo vi kjende Nogle, som
-- gid de ikke gjorde en Ulykke paa Dampbaaden. Det er
Fragtemændene langs Mjøsstranden. Det vil falde dem surt at
opgive Fortjenesten af en 40 -- 50 Daler om Aaret af Baaden.
Men imellem de fortvivlede Tanker vil dog omsider den for-
nuftige opstaa, at den Gevinst vel paa det nærmeste lader sig
hente igjen fra Ageren. Og Dampfartens særegne muntre og
livlige Udvortes vil lidt efter lidt forsone dem med den ube-
tvingelige Fiende, der ikke taaler ved sin Side den snigende
Baad og hverken har Respekt for Skreyas Stormkast eller for
|
| d.III,b.2,s.450 |
de ærlige Roersfolks ufortrødne Sved, der ellers godt gjør det
af med Halvmilen paa otte Timer eller saa.
-- Vi ere uden Krudt siden Ulykken paa Kongsberg,
Frederiksteen er besat med ubrugbare Kanoner, Kongsvinger er
demontert, Skien er som et lidet Biskaya, Throndhjem er ikke
mere som før, det vil sige: godt nok for hele Norge, men nu
kun godt nok for sig selv, og Kristiansand huser idetmindste een
Forræder -- sandelig under saadanne Omstændigheder bliver
visse Svenskes Trudsel at de kunde gjøre Kaal paa os naar de
bare vilde, frygtelig nok.
-- I Pastor Wexelses theologiske Tidsskrivt (en Slags Op-
læggelse af Troens uforfalskede Melk hvorved den bliver dob-
belt behagelig og istand til at holde sig) faar man overraskende
Nyt at vide om hvorvidt det hernhutiske Jesuafguderi er bleven
drevet hertillands af en hidkaldt fanatisk Vandrepræst Holm,
som ellers her i Byen efterlod sig et meget godt Rygte for sin
overmaade store Kjerlighed. Forøvrigt er det ene Galskab ikke
bedre end det andet, saa man gjerne kunde lade Herrnhuterne
drive sit i Fred.
-- Siden den ene Kureer og Post fra Stockholm kommer
efter hinanden uden at medbringe Ordre til et overordentligt
Storthings Sammenkaldelse, begynder den Tro at udvikle sig, at
man derinde vil forsøge, om det norske Folk ikke skulde i nær-
værende budgetløse Tid beqvemme sig til at betale Skatter
efter forrige Budget. Men saa dybt ringeagter det dog vel ikke
sine egne Prærogativer, saa usselt er dog vel ikke noget enkelt
Individ! Det tør visselig Ingen vove, ja det kan ikke falde
nogen norsk Mand ind.
Sverige. Statstidningen, Regjeringens eget Blad, har optaget
de Bespottelser og Løgne om Storthinget, som have vanæret
Kristiansands og Throndhjemsavisen; men den undlader natur-
ligviis at melde noget om hvorledes disse Opsatser ere blevne
optagne og protesterede. Som sagt, Statstidningen er Regje-
ringens eget Blad, Kong Carl Johans svenske Regjerings eget
Blad, og deri faa Bagvaskelser og Løgne om det norske Stor-
thing fortrinsviis Plads! Nu kan ingen Normand være i Tvivl
om hvad han skal tænke eller tage i Betænkning at sige med
svenske Minerva: ja isandhed, det er "en Forening at græde
|
| d.III,b.2,s.451 |
over!" og dette ville vi repetere indtil det bliver anderledes paa
en eller anden Maade.
Danmark. Det norske Skillingsmagazin har en 100 Subskri-
benter her; men Storthingstidenden, der følger Magazinet som
Tillæg, fik man ikke Lov at erholde. Hele Pakken retournerede
saaledes til Norge, hvorfra den nu leilighedsviis maa søge Di-
stribution. Og saaledes kan Cancelliet dog ikke forhindre de
skadelige Exempler at trænge indimellem Folket, der allerede
snorkede (istedetfor at knurre) efter den Frihedsrus man skjæn-
kede det forat have det tilbedste.
|
| BLA BAKOVER |