HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 2. BIND: 1833 - 1836

THRONDHJEMSK VITTIGHED
Statsborgeren 31. juli 1836.

   I den trofaste og gode By Trondhjem driver man adskillig
Lystighed over Storthingets Opløsning, saa man kunde troe, at
enten et Fastelavns-riis der raadede i fuldt karnevalsk Narre-
vælde, eller at Stiftamtmand Riis ret havde slaaet sit gamle
Godlune løs, der i sin Tid hævede Retten den 17de Mai og
begav sig tillags. Og denne Lystighed skal være vittig. Vittig
og Trondhjemsk -- vil Folk nok sige -- det er at vente Entre-
chats og andre smukke franske Dandsespring af Bjørne. Vel
da, man kan her faa Anledning til at dømme om den thrond-
hjemske Vittighed er vittig eller ikke. Loyal er den i alle Til-
fælde som den er og efter sin Tendentz, og det er efter Rigs-
tidendens Oversættelse (Translatør Bernhoft in mente) det
samme som "god". En Vittighed maa altid være god; en loyal
Vittighed er altsaa en udmærket god Vittighed, og --
   Her har man den af Stiftsavisen:
   "I Anledning Begivenhederne med Storthinget verserer her
mangfoldige Rygter, hvoraf vi blot ville nævne et ret komisk,
dette nemlig:

   "Der skal være et Carikatur, hvorpaa man seer en lovgivende
Forsamling, som meget hovedbrydende delibererer længe vidt
og bredt over, om et Par paa Væggen hængende Støvler skulle
enten smøres med Fedt eller børstes blanke, og tilsidst beslutter,
at de skulle vedlægges Protokollen."

   Nu! naar var den franske Figaro eller Corsair vittigere? Det
flittigste af vore Storthing finder sin Virksomhed rigtignok med
d.III,b.2,s.447   rene Ord beløjet fra visse Kanter; men dette skeer med tørre
Ord og ikke med en saadan Vittighed, der kaldes komisk i
Throndhjem hvor man ellers ikke er bekjendt for Nøisomhed,
og som ogsaa strax henfører Tanken paa Børste og Sværte. Det
alene maa være nok til at bringe de Loyale i Throndhjem til
at lee, især eftersom de neppe have smilt alt siden Kongen var
der i de 100 Æreporters Dage, og nok til at bringe det øvrige
Norge til at lee ad dem. Ellers tør vi yttre den Formening, at
Carrikaturens Støvle formodentlig skal hensigte til en Usømme-
lighed, som den unge Despot Karl den 12te engang begik i den
svenske Nationalforsamling, idet han traadte ind i Rytterstøvler,
Jagt- eller Reisehabit og Ridepisken i Haanden. Formodentlig
imaginerer Karrikaturmanden sig, at den uvorrne Dreng er ble-
ven kastet ud med Tabet af sin Støvle, og nu delibereres da
om man skal slænge den efter ham. Stod det ikke i Stiftstiden-
den, at Storthinget virkelig haves tilbedste, -- endskjøndt ingen
god Normand vil negte, at det bør ligesaavel være i Besiddelse
af uantastelig Majestæt som Kongen, ligesom det og faktisk
besidder en moralsk, som hertil kun et Par Slyngler i Thrond-
hjem og Kristiansand har vovet at røre -- saa vilde vi heller
ikke være utilbøielige til at tro, at Raadssalen forestillede det
Indre af en Hjerne hvori Støvler stundom spøge, den delibere-
rende Forsamling de forvirrede Tanker, og Støvlen den fixe
Idee. Ligesom ogsaa formodentlig den, at Forsamlingen skal
forestille endeel gode Borgere af Throndhjem, som ere i Bered-
skab med at slaa sig paa Haandværk, siden der for Levangers
Skyld eller det slemme Storthings Skyld ikke er andet Ud-
komme i den synkende By. Eller -- hvad om Stykket skulde
forestille de gode loyale Borgere af Throndhjem ifærd med at
aflægge sin Hyldest for en af Hs. Majestæts Støvler, som de
have udbedet sig til Borgemester?
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE