HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 2. BIND: 1833 - 1836

d.III,b.2,s.410  
HVEM BØR ERHOLDE KOMMANDOSTAVEN?
Statsborgeren 16. juni 1836.

   Ved General Stabells dødelige Afgang den 2den d. er For-
ventningen spændt angaaende Hvem, der skal erholde den
højeste Kommando. Rygtet nævner Generallieutenant Wedel,
Ønsket Generallieutenant Fleischer. Af de Paralleler, som lade
sig optrække imellem disse to Mænd, vil man kunne see hvem
der har mest Vægt at lægge i sin Mening, enten Rygtet, der
boer paa Tungen som en slet Smag og gides spyttet ud, eller
Ønsket, der boer i Hjertet. Hr. Fleischer er en Mand af Hoved;
om Baron Wedels er intet andet bekjendt, end at Hatten sidder
smukt derpaa. Et af dets mærkeligste Træk af Skarpsindighed
er at opdage de mindste Anledninger til mange lange og kost-
bare Inspektionsreiser. Hr. Fleischer tillægges godt norskt med-
borgerligt Sindelag; om Wedel er det Modsatte bekjendt. Hr.
Fleischer har lugtet fiendligt Krudt og viist Patriotisme og
Tapperhed i Feldten. Men Wedel?


           Hvad har den Helt vel gjort? Spørg ei hans Epopée!
           Men endnu nogle Sagn erindrer Folkets Vee.
           Paa Bunden af dets Barm i Blod og Taarer skifter
           en hæslig Skygge af hans Borgerkrigsbedrivter.

Torveslaget er da den eneste Valplads, hvorfra Wedels militære
Hæder som General en bataille skriver sig? Velan, lader os
hertil endog lægge alle de Træk af militærisk Storhed i hans
Liv, hvormed hans glimrende Revyer har forsynet ham! Er
den norske Armee endda hædret og fornøjet med at see en
Paradehelt, kun bedækket med en saadan Palliet-Berømmelse,
i sin Spidse? Kan Folk og Storthing være roligt og vel tilmode
naar Kommandoen hviler i den Haand, som


                 til eget Epos skar
           af Folkets Hud Pergamentet?

Og lad end være, at


           den Pegasus maa trave langt i Epopée,
           som om Baronens Ridter skal give os Idee,

d.III,b.2,s. 411   saa kunne dog saadanne General Wedels mulige Fortjenester
som Exerceergeneral umulig være tilstrækkelige til at decidere
til hans Fordeel. Constantin i Polen besad samme korporalske
Superlativitet; men endda dræbte mange polske Krigsmænd sig
for ei at staa under saadan en Karl. Hvad bliver vel da til-
bage? Nok til en General maaskee! men ikke til en General,
som skal repræsentere og staa i Spidsen for den norske Armee,
der endnu for en stor Deel har Officerer fra 1808 og 1814, og
nærer med Folket en naturlig Kjærlighed for disse sine Vete-
raner, der have opført sig som de burde i Befrielseskrigen, mens
Andre ikke gjorde det.
   I et Land med Norges Forfatning maa den kommanderende
General være populær. Og man kan, med al Erkjendelse af at
Wedel ogsaa udenfor Exerceerpladsen besidder megen Idræts-
aand (men en, der maa dirigeres af overordnede Talenter)
ikke negte, at dette med al Grund ikke er Tilfælde med General
Wedel. Hans politiske Grundsætninger ere bekjendte og for-
hadte som de der mindre høre hjemme her end i Rusland, hvor-
hen man engang uden Smerte hørte han vilde drage. Og sætter
man dem nu i Forbindelse med hans saa ofte endog i hans
senere Alder yttrede Hidsighed og Ubesindighed, saa frem-
stiller der sig en Personlighed, som, med den højeste Armee-
kommando ihænde, endog ikke er uden Farlighed. Aristokrat
af Byrd, er han det ogsaa, uden at kunne siges at have forøget
Familiens Arveglands uden ved sine Charger som Hofmand og
Militær, til Liv og Sjel i alle andre Henseender, som betegne
dette Partinavn, undtagen i den patrialkalske jorddrotlige, som
saa godsligen udmærker Baronen paa Fornebo. Hans Hjerte-
lag dømme hvilkensomhelst Anden om, end vi, der ikke vide,
om det faar nogen Varme af hans Hidsighed eller om det har
Kulden af hans Stolthed eller af hans Klinge,


           -- -- den Mønstringspladsens Maane,
           som ei af Laurens Mulm vil nogen Folie laane,
           men kun af Moens Skranke, den melankolske Gran,
           og af Rekruttens Skræk, der veed hvad Chefen kan
           og frygter hvad han vil --

Dette altsaa tilbørligen uberørt, og hans virksomme Deelta-
gelse i forskjellige Anliggender af kommunal Interesse her
d.III,b.2,s.412   endog gjentagende fremhævet, tro vi dog, at man af Borger-
valg, der have anbetroet ham dem, ikke kan faa noget ud, der
svækker hans Upopularitet. Saadanne Forretninger betragtes
urosværdigen nok af Flerheden som Byrder, man gjør bedst
i at lægge paa de Skuldre, som villigst tager derimod. Og i
denne Henseende har Baron Wedel været en sand, men ikke
den eneste, Kameel eller hvilketsomhelst andet ædlere Lastdyr
af lige Ufortrødenhed. Man har brugt hans Virksomhedsdrivt;
det er alt, omendskjøndt det hverken i denne eller i nogen
anden Grad burde være skeet. Wedel er heller ikke, som
Fleischer, populær i selve Armeen, ihvorvel det nok turde være
Manges Mening, at Wedel nok vil af al Magt (hvilken dog let
kan reducere sig til frugtesløs Ivrighed) staa paa dens Bedste,
og ihvormeget man end hører Forsikkringen om at Armeen
trænger til alt den kan faa


                 at bruse frem af Knebelsbarter
           som tropiske Orkan af liden Sky, som svart er.

Men her standse vi ved Qvæstionen om Armeens særskilte
Bedste, eller om Det, den kalder saa, almindeligviis falder
sammen med det almindelige Bedste -- ved Skilnet imellem
disse to Interesser, et Gjærde, som Baronen neppe før sætter
over end Fleischer omgaaer det.
   Men Wedel er ældre Officer, og dette er et Fortrin, som er
afgjørende i det Militære, vil man maaskee sige, forglemmende
ellers hvor mangfoldige Exempler der gives paa at denne
Avance er bleven indhentet. Og dertil behøvedes just ikke altid
nogen Eminents i de Egenskaber, som Almeenheden veed at
vurdere -- maaskee fordi den ikke er mindre egen i Værdsæt-
telsen af Fortjenester, har sin egen Lovtavle for Godt og Ondt,
og skjønner sig ligesaalidt paa visse Folks Meritter som om de
vare underjordiske. Wedel er 6 Aar ældre1 Officer end Flei-
d.III,b.2,s.413   scher; men mon ikke hvert af Dennes Krigsaar veje op et Par
af de flere Aar, Hr. Wedel tilbragte ved Garden i Kjøbenhavn
i dyb Fred, saavidt vi vide, undtagen det skal regnes i Rang
med en Kampagne, at den afbrødes ved et voldsomt Eventyr
mod Kjøbenhavnerne, der skal have havt megen Liighed med
det mod Kristianienserne saa dristigen vovede og lykkeligen
udførte? Ihvordan vi snu og vende det, hvordan vi stille med
Vægten, saa see vi da, at den ikke helder til Wedels Side. Men
da Romerne skulde frikjøbe sig fra Galleren Brennus, saa lagde
denne sit Sværd paa Vægtskaalen, og -- dermed gik den ned,
dybere end den skulde.
1  tilbakeEfter Kalenderen ere Fleischer og Wedel jævngamle og Generallieute-
nanter af samme Datum; Fleischer Officeer fra 16de, Wedel fra sit 9de Aar.
Den første Alder lader sig høre fra en Tid, der skabte Officerer i Vuggen;
men Erindringen om denne Sædvane, der vækker Latter, tager ikke Niaars-
officeren i Beskyttelse. Det 16de Aar er i det tidligste Lag, da det er
tænkeligt, at Nogen virkelig kan effektuere en Officersstilling. Mellem-
rummet mellem Wedels 9de og 16de Aar, hvori han, ved en kongelig men
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE