|
[KIRKEDEPARTEMENTET OG ARBEIDET
FOR FOLKEOPLYSNING]
(Indsendt.)
Statsborgeren 28. april 1836.
Repræsentanten Hr. Rektor Holmboe opfordres til at doku-
menterte sit Yttrede i Storthinget 23de April, at han ansaa det
saameget mindre fornødent, at Anmodning, efter Kommitteeind-
stillingen betræffende Forslaget om Bidrag til Almubogsam-
linger, skede til Regjeringen om saadan Indvilgelse for træn-
gende Kommuner, som "Kirkedepartementets Bestræbelser for
at befordre Udgivelsen af almeennyttige Bøger noksom viste, at
dens Opmærksomhed var henvendt paa denne Gjenstand." Der
er altsaa to Meninger i Norge om Kirkedepartementets Bestræ-
belser i denne Henseende have været høist indskrænkede eller
ei. Men den ene Mening er Folkets, og den anden Individet
Rektor Holmboes, der vel neppe har erholdt tilstrækkelig Mod-
styrke, om den end er understøttet af Stiftsprovst von der Lippe.
Nu vil vel denne Mening, hvis moralske Intensitet Inds. ikke
negter staaer i Misforhold til den Minoritet, som i Debatternes
Hede har vedkjendt sig den, turde sige, at de ingen Sikkerhed
have for at Modformeningen virkelig er Nationens, fordi Enkelt-
|
| d.III,b.2,s.380 |
mand her siger det. Men det bedste er, at Denne tør paaberaabe
sig den beskedne Selvvurderen, som man, efter det Udrettede,
har Grund til at forudsætte hos Kirkedepartementets Chef. Flere
af dette Departements Nederlag i Tidenderne komme denne
Sag ikke anderledes ved, end at de forøge den Medlidenhed
man maa føle ved de Retirader, hvortil det ogsaa heri er tvun-
get. Ja lad det endog gjøre sig til af de maadelige Geografi-
og Historie-Udtog, som det, uden aabnet Konkurrenz under
kompetente Dommere, har afstedkommet; lad det regne sig
diverse Bagateller og Katekismeudgaven til udødelig Fortjeneste
-- det almene Omdømme er dog retfærdigt, naar det siger, at
Kirkedepartementets Bestræbelser for at befordre Udgivelsen af
den almeennyttigste Bog, nemlig den Religionsunderviisningsbog,
hvortil det selv for 7 1/2 Aar siden opfordrede, og hvorpaa flere
af Landets Geistlige destilfølge spildte sin Tid, "have ikke nok-
som viist," at dets Opmærksomhed var henvendt paa Almeen-
oplysningsvæsenet i den Grad dette fortjener.
Samme ærede Taler anmodes ogsaa om at nævne og godtgjøre
"hvilke vigtigere Krav Oplysningsvæsenets Fond har at fyldest-
gjøre" end hvad der sigter til Oplysningens Fremme. Det bene-
ficerede Gods, af hvis Afhændelse hiint Fond er opstaaet, var
netop bestemt til at indløse den moralske Gjeld, som forrige
Tiders dovne Geistlighed, der vidste at tilliste sig det overtroiske
Folks Ejendomme, har paabyrdet Kirken. Men idet Staten har
sat sig i Besiddelse af Godset, er Forpligtelsen at anvende det
til Folkets aandige Tarv overgaaet til denne. Og den har snart
intet "vigtigere Krav at fyldestgjøre." Dette skal nu skee hoved-
sagelig ved Skolevæsenet som det fornemste Oplysningsmiddel,
og det maa ganske rigtigt først tilsees; men dernæst fortjener
enhver anden Indretning dens Understøttelse i samme Forhold,
den duer til at fremme Oplysningsværket. Det Fond, som hertil
staaer til Disposition kan heller ikke kaldes "ofte sparsomt til-
deelte Midler, om hvis Anvendelse Regjeringen kan være i
Tvivl" -- saaledes som Hr. Kapitain Foss udlod sig, selv i de
Anliggender, han varmest interesserer sig for, nemlig dem, der
vedrøre Almeenoplysningen, givende efter for sin uheldige Til-
bøjelighed til at vakle i Mening og Udtryk. Det er ellers Ind-
senderens aabne Mening, at Bogsamlingssagen bør være over-
|
| d.III,b.2,s.381 |
antvordet den private Virksomhed, og at den ialfald kun da
tilkommer offentlig Hjælp, naar der tilstrækkelig er sørget for
Skolevæsenet. Og saaledes er ganske vist Rektor Holmboes
Mening rammet.
|
| BLA BAKOVER |