|
[POLITISKE NOTISER]
Statsborgeren 6. mars 1836.
Antaget, at et Thingsvar, som det burde at være, var bleven
udfærdiget, kunne vi ogsaa, uden Foregribelse af Hs. Majestæts
Viisdom, antage at Høistsammes Svar neppe var blevet meget
forskjelligt fra følgende den portugisiske Dronnings paa Kam-
merets Addresse:
"De (den Deputation, der overbragte Addressen) ville for-
sikkre Kammeret om, at jeg i alle Henseender paa det alvor-
ligste skal overveie denne Addresse, og at jeg skal skjenke
saavel det Hele, som hver enkelt Deel den særdeles Opmærk-
somhed, der saavel for Portugals Vel, som for dets Hæder er
min Pligt."
I Kongsvingersagen synes Generaladjutanten Hr. Spørck at
udsætte sig for lignende Fare som den engelske Tredækker
Diktator (og saa og værre vil det sandsynlig gaae alle Tre-
dækkere for Eftertiden) udsatte sig for ved at forfølge en
Undermand ind i det snevre Lyngøersund. En Forræder hjalp
vel Tredækkeren ud, og saaledes lader formeentlig ikke Lig-
nelsen sig med Application videre udføre. Oberstlieutenant
Frizners og Kapitain Højers Vidnesbyrd sætter nemlig det uden-
for al Tvivl, at Generaladjutanten maa have været personlig
vidende om Fæstningsmurenes Istandsættelse, saaledes som
|
| d.III,b.2,s. 357 |
denne er skeet ved Lieut. Roosen, og dette stemmer ganske med
den inden Retten producerede Korrespondence mellem vedkom-
mende Autoriteter. Denne faaer nu vel Generaladj. lade staae;
og det lykkes ham heller neppe at bringe Tiltroen til oven-
nævnte Officerers rigtige Opfattelse af Generaladjutantens Ord
til at vakle. Hr. Spørck har saaledes indviklet sig mere og
mere; men om Hr. Roosen, i samme Grad som dette skeer og
som hans Ord bevises, udvikles af Rettens Net -- ja, that is
the question! Man vil have det til et Spørgsmaal, ikke om Sand-
heden, men om Retmæssigheden eller om Retten til at yttre den.
Fredags-Odelsthinget opsatte Afgjørelsen af Lovforslaget om
Bankcoursens yderligere Nedsættelse (til 110 pCt.) til Mand.
7de d. Under Debatterne yttredes, at man burde i en Sag af
denne Beskaffenhed fortrinligviis anhøre den offentlige Mening;
og af nogle Talere paapegedes en i "den Constitutionelle" i disse
Dage fremkommen Afhandling af Lector Schweigaard, som gaaer
ud paa at vise det Fundaz- og Tendenz-Rigtige i en Cours-
ansættelse til Pari. Det Velgjørende i en saadan Forholdsregel,
som ingenlunde da iagttages for tidligt, staaer os ligesaa vel
for Øie som den Kjendsgjerning for Erindringen, at den portu-
gisiske Finanzminister Carvalho strax efter den siste Revolution
reddede sit Fædrelands Kredit og stabiliserede dets Finanzer
alene ved en Inddragning af Papiirmynten, som var grundet
paa Pariudvexling. Og en saadan Inddragning Tid efter anden
vilde hos os ogsaa skee, og en Sølvcirkulation vilde gyde nyt
Liv i vore Samfundsaarer. Og deri burde da Ortstykker eller
en tilsvarende Sølvmynt -- hvilket af sig selv vilde skee --
hæves til at spille samme Rolle i det daglige Liv som Frank-
stykket i Frankrig. Indgribende i disse forbedrede Myntfor-
hold er ogsaa Udmyntningen af Halvskillinger, hvorom vi nære
godt Haab, da Odelsthinget 3die d. eenstemmig bifaldt Lovfor-
slaget om 100,000 Spdlr. Udmyntning i Skillemynt, hvoraf Halv-
delen Halvskillinger. Maatte man nu ogsaa herved henvende
Opmærksomhed paa det falske Kongetal, der saalænge har
gjort vore Myntsorter til cirkulerende Epigrammer over Nor-
mændene.
|
| d.III,b.2,s. 358 |
Kapt. Mariboes engelske Træskemaschine gaaer med 6 Heste,
og hans "politiske Træskemaschine" -- som han selv naivt
udtrykker sig -- fremdeles med 1. I sit 12te Brev eller Træsk-
ning banker han løs paa Advokat Hjelm og Kaptain Foss,
Addressesagens dygtige Forsvarere, og fordi de vare det; og
han ender med at true Hr. Hjelm med en Tale i det første
No. af en følgende Brevrække (en endnu frygteligere -- med
ubarmhjertig Conseqvenz alt iværksat -- Trudsel mod Publi-
kum), som han indbilder sig holdt i Thinget. En Tale? Gud-
bevares! En Tale af Kapt. Mariboe? Gudbevares! En Tale
af Mariboe p. t.? Endnu engang paa det alleroprigtigste Gud-
bevares!
|
| BLA BAKOVER |