|
|
| d.III,b.2,s.354 |
[OM NORDAMERIKANERNES KARAKTER]
Statsborgeren 6. mars 1836.
I flere af de mere bekjendte Morskabsskrivter findes de ufor-
deelagtigste Skildringer af Nordamerikanernes Karakteer. Disse
gjentages saa mange Gange, at noget vel tilsidst bider paa, og
man forglemmer, at det er ganske i vor Gammelverdens raadne
monarkiske Systemers Interesse, at sværte Republikanere saa-
meget som muligt og netop at berøve dem den moralske An-
seelse, som Republiken mere end de andre Forfatninger præ-
tenderer og vil hævde. Intet Kneb har været ubrugt eller kan
være for slet til at understøtte Monarkiet; og har selv historiske
Forfattere af stort Talent og Universitetslærere ladet sig be-
stikke til at forsvare en Sag, som Historien fordømmer, og til
at forvanske denne, hvor den taler Republiken og dens Repræ-
sentanter til Fordeel, saa lader det sig vel ogsaa tro, at der
gives Folk som særskilt betales forat nedrive de forhadte
Yankees (Nordamerikanerne) og berøve dem den moralske
Agtelse, som fortrinligviis tilkommer saa frie Mennesker.
Sneverhjertet Egennytte har man især villet bebreide dette
Folk, paastaaende, at den i et Vexelvirknings-Forhold tilhører
ganske den Drivtighed, som saa fortrinlig udmerker dette Folk.
Men foruden denne Egenskab gives der ogsaa en anden Dyd, som
ofte ikke undgaaer Skinnet af hiin Last, nemlig den Selvstæn-
dighed, den Uafhængighed af Andre, som hine Republikanere
tidligen efterstræbe af al Magt, betragtende den for en nød-
vendig Betingelse for Mennesker, der kræve at lyksaliggjøres
med den største borgerlige Frihed. Sneverhjertet Egennytte har
det lykkets de Christne ved mange Aarhundreders oprørende
Undertrykkelse at udklække hos det adspredte Jødefolk, og
dette søger derigjennem at hævne sig; men den størst mulige
Næringsfrihed, som giver al Duelighed saamange Udveie til Vel-
være og den størst mulige politiske Frihed, som er saa egnet til
at opløfte Sindet og udvikle det Aandige, er mindst af Alt
istand til at afføde almindelig Karakteerlavhed og til at være
eet i sine Følger med Undertrykkelsen. Konseqvenzen heri
gaaer ligeindtil Grundsætningen, at det Folk, som vil være
dydigt og rigt, uden derfor for Rigdommens Skyld at arbeide
|
| d.III,b.2,s. 355 |
formeget, maa være republikansk; og er det ikke republikansk,
maa det gjøre sig dertil. Kun Republiker have virkelig viist
Individets Dyder, og dette kan ikke finde Sted uden disse, ved
at tilhøre Majoriteten, der raader, kunne siges at være nationale.
Ikke alene Folkeviljen, ogsaa Folketænkemaaden gjør sig i dem
gjældende.
Paa mange udmerkede Maader fremtraadte den republikan-
ske storsindede Medborgerlighed ved Ildebranden i Ny York den
15de Decbr s. -- den forfærdeligste, som vel nogensinde overgik
en Stad, siden den af engelske Tidender endog sættes over
Londons Brand 1666, og Forliset beregnes til 15 -- 20 Millioner
Spd., idet 17 af de rigeste og største Qvarterer med 8 -- 900
Huse gik i Løbet. "Af Assuranceselskaberne have 9 erklæret,
at de
[ikke] kunne betale sine Forpligtelser. Imidlertid falde
flere, og Spørgsmaalet er alt vakt, om for Fremtiden, istedetfor
saadanne Kompagnier, at indrette en almindelig Brandkasse for
hele Unionen, for bedre at kunne afhjælpe hvilkensomhelst
Ulykke. Det frivillige Brandkorps afgav de heltemodigste Be-
viser paa Foragt for Faren, utrættelig Virksomhed og de ædle-
ste Selvopoffrelser, men intet forslog mod det rasende Element.
Saasnart Efterretningen om Ulykken kom til Filadelfia, begav
et stort Antal af det frivillige Brandkorps dersteds sig til Ny
York, hvor de kom til stor Nytte ved Slukningen af Ildmørjen,
som endnu fandtes overalt i de glohede Grusdynger. Regje-
ringen har lovet Refusion af Tolden paa alle opbrændte Varer,
og Nedsættelse i Tolden paa alle dem, som de Brandlidte vente
til Ny York. Et andet udmærket Beviis paa den almene Deel-
tagelse for de Ulykkelige er, at de fleste Banker, som der ere
private, have besluttet, ved Diskonteringen at give de Perso-
ners Papirer Fortrinet, som have tabt ved Branden, og som saa-
ledes have mindst Sikkerhed at tilbyde. Dette Træk af Stor-
sindethed kan jevnføres med den Almeenaand af Opoffrelse
og Menneskeskjærlighed, som lagdes for Dagen i Boston, me-
dens Kolera rasede der. Saadanne Kjendsgjerninger vise at
"Egoismens Land" ikke savner Træk af Storhed og ædle Hand-
linger, hvorefter man kanske skal faa lede paa mange Steder.
Ved store Hændelser er det Nationalkarakteren viser sig. An-
mærkningsværd er ogsaa den overordentlige Energi, hvormed de
|
| d.III,b.2,s. 356 |
Brandlidte, istedetfor at overlade sig til Haabløshed og For-
tvivlelse, strax med Hengivenhed toge sin Ulykke for en Skjeb-
nens Tilskikkelse, og et Par Dage efter alene tænkte paa at
gjøre hvad de kunde for atter at hjælpe sig op. Man indseer
alligevel, at selve Vilkaaret for Muligheden af en saadan Sinds-
beskaffenheed er en gjensidig Hjælp af Krediten og den Al-
meenaand at "leve og lade leve" ikke i den forfængelige Betyd-
ning vi ere vante til at tage dette i og kræve det, men i denne
Virksomhed og Stræben efter at sætte alle Kræfter i Bevæ-
gelse, som under frie økonomiske Love har inden et heelt Aar-
hundrede snart sagt fremtryllet dette Land til et af de mæg-
tigste i Verden."
|
| BLA BAKOVER |