|
NOK ET BREV TIL KAPITAIN MARIBOE
(Indsendt.)
Statsborgeren 31. jan. 1836.
Siden mit Sidste ere de to følgende af Hr. Kapts. Breve
komne mig tilhænde. Den Iilsomhed hvormed de ere bragte og
bringes for Dagen har saaledes idetmindste hidtil ikke ladet min
venskabelige Hensigt lykkes, at bringe Dem til nøiere Efter-
tanke, om det vel skulde være værdt, at drive videre paa et saa
utaknemligt Arbeide, som at pine sin Muse og plage sin Ven. I
3die Brev springer De med merkværdig Lethed over det "Ad-
skilligt," De lover, "at anføre om 17de Mai, om Grundloven i
Glas og Ramme m. m." Men af dette "med mere" (et beqvemt
og forjettelsesrigt Udtryk) faae vi rigtignok "Adskilligt," efterat
|
| d.III,b.2,s.325 |
De har gjort Saltomortalet til Eidsvoll Værk og i Farten givet
vore Oldgrandskere en ubeføiet Kindhest med Hælen1. Kluntet-
hed tilgives sjelden hos slige Kunstnere, men her maae vi dog
antage denne og ikke et Dessein, som i samme Mon skulde
tvinge vor gamle Kjærlighed for Ludvig Mariboe til at aabne
Øinene for Syndernes Mangfoldighed, som det har lukket
Øinene for Sandheden.
Vore Oldgranskere ere, uagtet deres Studium mere end de
fleste andre hendrager til Eensidighed og fjerner fra det Nær-
værende, ingenlunde saa eensidige som Hr. Kapt. skildrer dem.
Skjønt faa og adspredte, have de dog vidst at forene sine Kræf-
ter, og -- som iblandt andet Udgivelsen af "Samlinger til det
norske Folks Sprog og Historie" og "Urda" viser -- at meddele
Almeenheden Udbyttet af sine Kundskaber og sin Flid. De have
arbeidet ikke alene for Videnskab og Fag, men for Fædrelandet,
og saaledes tilfulde løst sig fra det Krav paa en patriotisk Virk-
somhed, som dette har til enhver af sine Borgere efter Retnin-
gen af Enhvers særegne Kundskaber og Talenter. Hverken Ud-
giverne af hine Skrivter, de Universitetslærere, der efter sit Fag
ere Oldgranskere, J Aall, Petersen eller hvilkensomhelst anden
Mand, som har drevet paa Sligt, har gjort sig til nogen Karri-
katur af en Oldbuck. Den livligste Patriotisme gjennemaander
|
| d.III,b.2,s.326 |
deres Skrivter, hvori, ligesaavelsom i de blotte Samlinger af
Oldtidsminder, vi medrette søge ogsaa en af vor Selvstændig-
heds Støtter. Der er ingen "Lunkenhed og Ligegyldighed ved
Nutidens historiske Minder eller Uvirksomhed for ved hensigts-
svarende Midler at opdrage en Slægt værdig Forfædrene og
oplyste efter Nutidens Krav," i Lektor Keysers og Prof. Steen-
blochs historiske og Prof. Lundhs økonomiske Forelæsninger,
heller ikke i Aalls populære Skrivter. Ja selv uden denne
Virksomhed eller denne Aand deri, maa det erkjendes, at Old-
gransken i sig selv er patriotisk og vækker Patriotisme, og at
det hos de fleste mere er Patriotisme end Indsigt og Interesse
for Oldgranskingen selv, som gjør Folk saa villige til at under-
støtte den.
Hvor uretfærdigt skjærer De nu ikke alle disse Hædersmænd
over een Kam, i Udtryk som ligelidt passe paa Nogen af de
Medborgere, vi kjende som Oldgranskere! Men Deres "Sind
var oprørt." Beklageligt, at De synes oftere at vælge en saadan
Stemning til at meddele Dem i. De berøver Dem derved Til-
liden til hvad heldigere Øieblikke kunne indgive; thi Publikum
er en streng Fortolker af Udsagnet, at Skjændegjester ikke til-
høre Guds d. e. Sandhedens Rige. Vittigheden, at Skraalerne
om alt Gammelnorskt drage udaf Balgen en gammel Gaase-
fjeder, der drypper af "Æder" og Galde, lugter af Selvroes og
nedsaltede Kaalhoveder, ville vi taale for de ferske usaltede
Kaalhoveders Skyld, hvormed vi nu saa overflødigen forsynes
fra Økern. Derimod maa baade hvad De fortæller om at nogle
af vore "gjæveste Frihedsmænd," der fandt den ikke ny, men
hos Mange længe nærede, Tanke herlig, at kjøbe Eidsvoll Jern-
værks Bygning med nærmeste Tilliggende til en Nationaleien-
dom, "frygtede for at det vilde være et altfor voldsomt Skridt,"
og den paatrængende Anmodning, De fremsætter om at Kongen
skal kjøbe og forære Nationen det, byde enhver Mand imod,
der har Agtelse for denne, Erkjendelse af Kongens forhen
mangelunde beviiste Rundhaandethed eller kun simpel Følelse
for det Anstændige. Dersom Nationen vil, som ret er, besidde
Eidsvoll Jernværk, da bør den og har Raad til at kjøbe det
selv; men man bør ikke paatrængende anmode Kongen derom,
og mindst en Konge, som af eget Hjertes Trang aldrig har und-
|
| d.III,b.2,s.327 |
ladt at vise sig gavmild. Ingen fornuftig Mand og mindst af
vore gjæveste Frihedsmænd kan finde at hiint Kjøb vilde være
et altfor voldsomt Skridt eller noget andet end et stort og vidt-
løftigt Foretagende, som det ikke var saa let at gribe an. Var
det saa, da er det ikke værdt at tale om at Nationen bør eie
Eidsvoll. Men fordi Hr. Kapit. maaskee har truffet paa et Par
Nathuer, bør dog ikke vore "gjæveste Frihedsmænd,"2 uden at
Nogen bestemt paapeges, lide under at tillægges et saa feigt
Sindelag, som hiin Yttring lægger for Dagen.
Dog staae de Godtfolk til at undskylde; thi de havde den-
gang ikke, som nu Hr. Kapitainen, havt Anledning til at "for-
doble den historiske Værd ved Nationens første Thinghuus" og
forøge Enthusiasmen derfor "ved at erfare at Kongen dersteds
tog Natteqvarteer og sov saa rolig og tryg under dets Tag."
Hvilken ædel Anskuelse af Konstitutionsstedets Betydning!
Hvor letbevægelig en loyal Adoration! Dalai-Lamadyrkerne
gaae ikke meget videre. Men efter denne Yttring af patriotisk
Begeistring og en lidenskabelig, næsten personlig Kjærlighed,
er den Ringeagt, De nærer for Oldgranskerne, ikke at undres
over; thi De, Hr. Kapit., har med et af disse den høitspændte
Følelses Seerblik, i alle de Steder, hvor Hs. Majestæt har over-
nattet og sovet roligt, opdaget flere historisk mærkelige Steder,
som Nationen paa Kongens Bekostning bør eie, end alle hine
tilsammen.
Mig synes dette er et passende Sted at sige Godnat paa. De
har gjort mig Søvnen fortryllende, elskværdig, høi, betydnings-
fuld. Det er ligesom om Nogen kløede mig i halv Søvn... Jeg
seer forunderlige Drømfigurer: Dyner sønderslidte til Amuleter,
Fjær omsendte som Reliqvier, Lagener baarne om i Procession,
et Folk der slaaes rasende om et Sengested, Puder satte "i Glas
og Ramme." Jeg kan ikke engang opmuntres ved at see Dem i
|
| d.III,b.2,s.328 |
det følgende at springe Buk paa Fougstad; thi Perioden, at F.
skal i offentlig Tidende fremstaa og "udvikle der Alt, hvad han
finder at være stridende mod sin Anskuelse" (sic!!) overtyder
mig om, at De selv stundom gjør Deres Spring i Søvne. God-
nat da, Somnambul! Vil De ikke tænke paa, saa drøm idet-
mindste om Sandhed.
1 tilbakeUmiddelbart efter at have citeret en Plan til Oprettelsen af et patriotisk
Selskab 17de Mai 1827 og beklaget, at den ei lykkedes, fortfarer Hr. Kapit.:
"Erindrer Du, hvor oprørt mit Sind var, da vi en Aften vare samlede og
Talen kom paa Eidsvolds Bygning? Mindes Du, hvad jeg yttrede om vore
Oldgranskeres Kjærlighed til en Stump af et gammelt Slag-Sværd, som en
af de Norske Kæmper førte, til en Spore, de bar, og om deres Lunkenhed
og Ligegyldighed ved Nutidens historiske Minder, deres Uvirksomhed for
ved hensigtssvarende Midler at opdrage en Slægt værdig Forfædrene og
oplyste efter Nutidens Krav. Oldgranskeren, vor for lovbunden Frihed og
Oplysning varme Ven D*** undtoge vi. Jeg glemmer aldrig, hvorledes Du
udbrast i en Skoggerlatter, da jeg samme Aften, i Anledning af en Samtale
om det utaalelige Skryderie med de gamle Normænds Bedrifter, der høres
af saa mange af Nutidens Dværge, foer op af Stolen og udraabte: Lille-
putter ville iklæde sig gamle Norske Kæmpers Hjelme, Brynier og Skjold,
under hvis Tyngde de segne; drage omkring som Julebukke, drikke, skrige,
skraale paa gamle Norge, dets Frihed og Selvstændighed, og i det de true
Enhver, der ikke vil drikke, skrige og skraale som de, med Qværnbideren,
de ei mægte at løfte, drage de ud af Balgen en gammel Gaasefjeder, der
drypper af Æder og Galde, lugter af Selvroes og nedsaltede Kaalhoveder.
2 tilbake Synderlig gamle maa de dog ikke have været; thi Hr. Kapitainen under-
retter os Pag. 51 om at man ikke bør tvivle om at "en Mand i sine bedste
Aar -- uagtet man ikke personlig kjender ham -- ikke skulde have Fri-
hedssind og Selvstændighed." Hil dig, Norge! Du har ingen Nød; thi Du
har nok af unge Folk, og den "yderlig politisk mistænkelige" Kapitain
Mariboe har sagt, at det er nok til at have Frihedssind og Selvstændighed
at være i sine bedste Aar. Forresten behøver man ingen videre Kriterier
eller Kjendskab til Personerne. |
| BLA BAKOVER |