|
[OM NASJONALFARVEDE KOKARDER]
Statsborgeren 22. nov. 1835.
Red. har i de sidste Dage havt Anledning til -- som et
bedre Tidens Tegn, at lægge Mærke til, at Uniformskokarderne,
der ikke have det ringeste Nationalt i sine Farver, forsvinde
fra Studenternes Huer, hvorimod Kokarder af Nationens Farver
vise sig. Efter Flaget ere disse, udenfra indad, røde, hvide og
blaa. I den franske trefarvede Kokarde er Ordenen omvendt.
Saadanne norske Nationalkokarder, der ogsaa erholde en Be-
tydning derved, at de samme Trefarver, som pryde dem, ogsaa
|
| d.III,b.2,s.273 |
tilhøre Verdens frieste og ædleste Folkeslag, kunne naturlig-
viis bæres af alle Klasser, og høre ligesaavel hjemme paa Bor-
gernes Hat og Bondens Luve som paa Studentens Kasket. Den
Brug gjøre idetmindste andre frie Nationer af sine Kokarder;
og Omstændighederne tilsige endnu mere Nordmændene end de
fleste andre Folk, paa enhver Maade at lægge Nationalitet for
Dagen. Kunde man sige, at den sorte og gule Kokarde var et
"i Nordmænds Pander luende Øie af den Trold,
som stirrer i Norges Fremtid, og seer det Fanden i Vold"
-- saa er tvertom den forjettelsesfulde trefarvede Kokarde, som
er hentet ud af Flaget med "det hvidene Kors i den røde Bund,"
og "Hjertebladet det høie blaa," et Blik af en venligere Genius,
af Norges Skytsaand: Nationalfølelsen, som seer Opfyldelsen
af alle dennes hidtil negtede Krav imøde. Hvilket skee! Hvil-
ket skee! Og til Tegn paa, at de hjerteligen ønske det, paa-
hefte de gode Nordmænd sig Nationalkokarden.
|
| BLA BAKOVER |