| d.III,b.2,s.45 |
[OM ET LIDERLIG RIMSTYKKE I DEN
NORDENFJELDSKE JOURNAL]
(Indsendt.)
Statsborgeren 4. aug. 1833.
Nordenfjeldske Journal indeholder et Riimstykke "det gamle
Eden," som i Gemeenhed, i Liderlighed i Hentydningen, formo-
dentlig er mageløst selv i Ulkegadens Literatur. Det kunde
være et Spørgsmaal, om saadant burde røres ved, dersom ikke
Fablen i Trondhjems Adresseavis "den gamle Bonde" og mere
Andet synes at vidne om, at den Mand, man har mere end
Mistanke til, tillader sig en Række af forskjellige Kaadheder,
som det er ret at sætte Grændser for. Hans Rimerier, og mindst
hans seneste isandhed usle, kunne ikke give ham Ret til at
trætte paa noget Publikums Taalmodighed.
Du, som alt er vandret Heden
ifra Skjaldes Jord,
sang ei Du om "gamle Eden",
i Journalen hist der Nord?
-- Jo!
Stymperen, der sang om Dalen
Ved en Bakke deelt i To,
Atter har udi Journalen
Cantu obscoenissimo
Henledt paa sit Eden Talen.
Men han maae være glad ved den milde Straf, som han faaer
i Advarselen: aldrig at rime Sligt oftere; ja aldrig mere at rime.
|