|
|
| d.III,b.1,s.223 |
[OM PRAEM SOM EMBEDSANSØKER]
(Indsendt).
Nyeste Skilderie 7. okt. 1831.
I mit Inderste oprørt over de ubillige Skoser, hvormed den --
som han selv med nedslagne Øine siger -- med adskillige Ta-
lenter, for ikke at tale om Dyder, begavede Procurator Praëm
overlæsses som en Følge af det Nys, Statsborgeren gav om den
unge, men fortjenstfulde Mands Fingerkløe efter blot at laane
Politiemesterstokken i Hovedstaden, holder jeg det for Ret at
gjøre opmærksom paa en Fortjeneste af ham, som hans For-
svarere ikke noksom have belyst. Denne Mand har nemlig gjort
i Løndom et Offer, som burde forskaane ham for ethvert An-
greb, og hellere, end at mangle Paaskjønnelse, erhverve ham
en Borgerkrone. Hvormange Normænd age ikke til Stockholm,
krybe i Stockholm, og bringe fede Embeder med sig tilbage, saaat
de have Reisen inden kort betalt? De vide, at Befordringsveien
begynder ved Magnor, og give da den constitutionelle igjennem
den kgl. norske Regjering en god Dag. Hr. Praëm derimod, hvad
gjør Han? I den koldeste Vinter sætter den gigtiske unge Mand
sig i en Slæde (ikke en sligen lukt Tingest, som den Amtmand
Bull reiste samme Tour i), reiser halvfjerdsindstyve Miil paa
Helses- og Pungs-, ja gode Navns Bekostning, og vender tilbage
-- uden Embede. Hvem kan ogsaa troe, at saa fortjenstfuld en
Patriot, at en Mand, der har spredt Velsignelse om sig i al sin
Tid, og som derfor ogsaa velsignes med Taarer i Øinene, skulde
kunne ville gaae sligen Vei, eller behøve at gaae sligen Vei, eller,
med sin ædle Stolthed, beqvemme sig til at gaae sligen Vei? Nei,
jeg gjentager det, Han reiste, og -- kom igjen uden Embede, ja
uden Haabets Straaler om sin Pande, men snarere med en alvorlig
Rynke deri, der lignede en latinsk T, en Vippegalge eller noget
sligt, skjøndt Nogles Phantasie deraf skaber hellere en Hesteskoe.
Jeg gjentager det trediegang til Patriotens uforlignelige Roes, Han
reiste, og kom igjen -- uden Embede. Men hvorfor reiste Han
da? spørger en Skare af Hverdagsmennesker, som ikke kunne
begribe Muligheden af at et fornuftigt Væsen kan gjøre et Offer,
der ikke strengt afnødes. Jo, Hædersmanden reiste for at over-
levere egenhændig H. M. en fransk Memorial, hvori, uden al
Tvivl, H. M. med norsk Djærvhed gjøres opmærksom paa en
eller anden Norges Tarv, som kan være tilsidesat, ja maaskee
|
| d.III,b.1,s.224 |
dertil føjes et Forsvar for 17de Mai og kraftige Beviser for Nød-
vendigheden for H. M. af i denne Henseende at vige for Folke-
viljen, samt andre Alvorsord! Nok! Forfatteren til denne i
Stockholm oversatte Skrivelse, Forfatteren til Djærvmaalet i
Mbgldt mod Kongens absolute Veto reiste, overleverede, og --
reiste tilbage reen som han kom. Hvo der vil og kan gjøre dette
efter, han alene dadle Praëm om han vil. Men da vil jeg juble:
"Republiken kommer! Det er Republikens Tid! Thi vi have to
Fabricier!"
|
| BLA BAKOVER |