HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 1. BIND: 1821 - 1833


[OM Å BRUKE UTENLANDSKE VARER]

(Indsendt).

Statsborgeren 9. okt. 1831.

   Daglig hører man Klager over Pengetrang, Udpantninger, Exe-
kutioner og Fattigdom, hvilke Onder man fordrer Storthingene
og Regjeringen skal afhjælpe; men sjelden hører man Klage over
de betydelige Skatte der gaa til Udlændingen for hans fine Klæ-
der, hans galante Tøier og hans Flitterstads; sjelden hører man
klage over, at saa faa af vore opvoxende, ja voxne Døttre, kan
spinde Garn til en Strømpe, et Lærred, et Verken, eller væve
disse Tøier; -- at Bondedøttrene, især i Stædernes Omegn, alt
mere og mere lære af Bydamerne at bortsysle Dagen med sin
Pynt, isteden for at ofre den til huuslig og vindskibelig Virksom-
hed; at Alt hvad de, saavelsom næsten enhver Kjøbstædboer,
skal klæde sig i, skal pynte sig med, maa være udenlandsk, hvis
det skal due. Hvilke Kapitaler trækker ikke dette ud af Landet?
Hvilken tærende Kræft er ikke dette Statens Marv? Mon ikke
de betydelige Summer, som gaa til Udlandet for de mange Slags
Tøier Luxusvarer, er en af Hovedaarsagerne til vor tiltagende
Pengemangel og Fattigdom? Mon det ikke stod i vor egen Magt
at afværge disse Onder, naar vi besjelede af sand Nationalaand,
foretrak vort Lands Produkter og dets Industrifrembringelser for
de Udenlandske, og saaledes viste os som ægte Normænd? Der-
ved ville betydelige Kapitaler blive i Landets Skjød, som nu
strømme til Udlændingen for Ting som vi kunde undvære, naar
vi alvorlig ville.
   Efter min Anskuelse vilde det være særdeles nyttigt om man
kunde bringe det derhen, at ethvert Amts Almue godvilligen kon-
d.III,b.1,s.225   tribuerede til Oprettelse af Manufakturhuse, hvori Almuens For-
nødenhedsvarer forarbeidedes af indenlandske Materialier, hvor
man kunde erholde mere passende Klædevarer, end de fine,
tynde, for Nordboer upassende, og ofte med Velfærds Forliis an-
skaffede Udenlandske.
   Gid Enhver i sin Kreds vilde følge Nøisomheds og Tarvelig-
heds Principer, vilde bruge vort hjemmevævede Vadmel, Verken,
Lærred og øvrige hjemmevirkede Produkter, og derved afværge
at Landets herlige, solide Udførselsartikler borttuskedes for Bra-
bants Kniplinger, Lyons Silketørklæder, Ostindiens Schavls, Eng-
lands utallige og utællede Frembringelser! Dog -- Nationalaanden
maa først vaagne; Mænd med Popularitet maa først virksomt be-
stræbe sig for at foregaa den store Hob med sit Exempel, maa
først varsomt bestræbe sig for at lede til det Bedre de Mange,
hvis Valgsprog er: "Forandring er en skjønne Mode", og næsten
daglig afvexle i deres Udvortes som Billederne i en Lanterna
magica, ja endog have saa lidet Fædrelandssind at de slaa Vrag
paa deres Modersmaal, og pludre Noget, der paa Død og Liv
skal være Jydsk! -- -- -- saadanne Mennesker maa man be-
stræbe sig for at nationalisere, eller dog søge at forebygge, at
deres Unorskhed ikke smitter Andre.

   Det er ikke blot Embedsstanden og Kjøbmandsstanden de uden-
landske Tøier ere saa kjære, (dem kunde man undskylde); selv
Bonden og den simpleste Klasse er, som sagt, smittet af dette
Raserie; det er ikke blot i Byerne denne Kræft tærer paa Lan-
dets Marv; ogsaa i de fleste Egne paa Landet har Smitten ud-
bredt sig. Bondekoner og Bondepiger, saa tækkelige, saa hæder-
lige i deres hjemmevirkede Dragt, seer man nu gjøre sig latterlige
ved at ville efterligne Byernes fiffige Damer, og, ligesom Disse,
prunke i udenlandske fine Tøier, ja endog behænge sig med kost-
bare Schavls, medens deres Sprog og Opførsel mangengang er
saa ganske afstikkende fra deres Dragt, at selv den Alvorligste
neppe kan bare sig for at lee ved at iagttage dem, idet han op-
rigtigen beklager den Nation, der ved sin forfængelige Pragtsyge
arbeider paa at ødelægge sig selv, og gjøre sig til Spot for de
Fremmede, hvis Luxusvarer den saa begjærlig søger.

   Hvormed skal vi betale Udlændingen for den Overdaad som
vi prange med? Vor Trælasthandel er ubetydelig, og i Grunden
til Landets Skade; altsaa kun med hvad vore Bjergverker og
d.III,b.1,s.226   Fiskerier producere -- -- og -- kunde ikke dette anvendes
bedre?
   Statsbestyrelsen bør ingen Forholdsregler tage mod dette Onde;
thi Staten bør ikke opkaste sig til Statsborgernes Formynder;
det bedste Middel til at hemme Brugen af udenlandske Tøier,
vilde vistnok være, at der dannede sig patriotiske Foreninger i
denne Henseende. Selskabet for Norges Vel1 kunde bedst virke
til dette Øiemed, og man bør haabe, at det alvorlig vil bestræbe
sig derfor. Gid de Fornemme og Formuende, hvis Sæder og
Moder Hoben saa villig efterligner, vilde begynde med dette! at
Disse ville overlade til Pøbelen den usle Stolthed at pryde sig
med fremmed Fjære, og selv sætte Hæder i at bære hvad Fædre-
landet frembringer! Hvilket stolt, hvilket ærværdigt Syn vilde det
ikke være at see2 Landets fornemste Damer, selv til Bal og Høi-
tidsfærd, bære Kjoler af Norske Tøier, og hjemmevirkede Straa-
hatte, at see Landets fornemste Mænd bruge Vadmel istedetfor
Engelsk Klæde og det ikke af Tvang eller Trang, kun af patrio-
tisk Omhu for Landets Opkomst. Vi vare da isandhed et selv-
stændigt Folk, som Udlændingen vilde betragte med Høiagtelse,
istedetfor at han nu har Grund til at spotte over vor Daarlighed,
og putte vore Penge i Lommen.

H --



1
  tilbakeDet Kgl. Selskab for Norges Vel vil kun rode i Jorden.

2
  tilbakeSom de svenske.            En Reisendes Anmærkninger.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE