|
BOLIVAR
(Af Hr. de Pradt).
Alm. norsk Maanedsskrift mars 1831 (utkommet i begynnelsen av juni).
Maae vi søge Trøst i Amerika for det, som vi i Europa see
tildrage sig, og, hvad værre er, erfare og fornemme? Imedens
denne Verdensdeel paa en bedrøvelig Maade vrider og vaander
sig imellem sit gamle Barbarie og sin nye Oplysning; imedens
angstfuldt- omkringsigskuende Regjeringer snart skride fremad,
snart tilbage, stundom tilkalde, stundom frastøde Civilisationen;
imedens de ønske at besidde denne i dens materielle Virkninger,
men forkaste den i dens moralske Resultater, som ere dem ube-
hagelige, og saaledes stræbe at kløve det Udelelige, imedens det
ene Partie endnu fører sin urimelige forældede Tale om Rettig-
heder, indrømmede af Gud, og det Andet lader høre det stolte,
høitravende Sprog, som tilhører de menneskelige Samfunds gamle
Beherskerinde, og derved viser sig som Samfundslivets Fiende,
og ligesom ubekjendt med vor Tids Aand, som dog fra alle Sider
alligevel omgiver det; imedens man i Europa sysselsætter sig
dermed -- ikke at læmpe Monarcherne efter en sand Samfunds-
orden, men denne virkelig sociale Orden, efter den saakaldte
monarchiske, som er en fra Climat til Climat, fra Folk til Folk,
fra Sekel til Sekel foranderlig Indretning, savnende al uundværlig
|
| d.III,b.1,s.189 |
Elementartypus, og, (da Alt, som ikke formaaer at fremvise et
himmelsk Udspring, haandgribeligen udleder sig fra Mennesker,
thi et Magtens tredie Udspring kjendes ikke) tydeligen heelt og
holdent hørende til Antallet af menneskelige Institutioner, værende
deraf blot en Variant; -- med eet Ord sagt, imedens en Solfor-
mørkelse nathyller Europas Horizont, modtage vi fra Amerika et
Dokument, som Minerva selv synes at have forfattet; Fenelon
er det, som taler, som vi troe at høre. Det er hans Aand, som
lever i denne Kundgjørelse, angaaende det Brug, man emner at
gjøre af Magten og af Seieren.
Bolivar siger (da Peru, af Ham befriet fra det spanske Volds-
herredømme, i høieste Grad utaksomt, erklærer ham Krig): "Intet
Gevær skal løses af Os, ikke engang til vort eget Forsvar, før-
end vi have reclameret vore ubestridelige Rettigheder, vort Taal-
mod er blevet udtømt, og vi tvungne til en anden Handlemaade.
Paa det Inderligste skulle vi bede de Beseirede om Fred. Dette
skal vorde vor Hævn. Inden denne Forsamlings Skjød skulle Raad
holdes over alle eders Interesser; og indbyrdes enige skulle I
danne en ny Regjering, kraftig nok til at opretholde Columbiens
Frihed og Selvstændighed."
I, som læse dette Brudstykke, siger, om ikke Det, som Fenelon
til en Fyrstes Underviisning dicterede, er af et republikansk
Overhoved blevet virkeliggjort, og om ikke det, som saa frugt-
løst bliver i europæisk Jord udsaaet, behøver at overflyttes i den
Amerikanske, for at bære Frugt? Her seer man endelig Mag-
tens Brug og Krigens slet indskrænkede efter en sand Menneske-
ligheds Grundsætninger; her seer man at Mennesket, ikke uden
Fortrydelse, udgyder sin Broders Blod med den eneste Und-
tagelse, naar han nødes til at forsvare sig. I, som bedække Jor-
den med Soldater, for inden Landet at være Undertrykkere, uden
Landet Angribere, læser eders Dom i denne for Menneskeslægten
desværre altfor nye Lovbog! Og I, som anklage Bolivar, som
den, der med List stræber efter den høieste Magt og sukker efter
Diademet, hvad ville I nu sige? Er hans Sammenkaldelse af et
Nationalkonvent ogsaa blot et af Ærgjerrighedens Foretagender?
Vi stakkars Europæere, som maale Verden efter den snevre
Kreds, inden hvilken vi røre os, kunne endnu ikke kaste vort
Øie paa en Throne, uden deraf at forblindes. Det blendede Blik
fastloddes til disse Throner, som efter vort ringe Begreb, udgjøre
|
| d.III,b.1,s.190 |
Maalet for al menneskelig Lyksalighed, til hvis Opnaaelse intet
Offer er for dyrebart, ingen Møie for stor imod Belønningen.
Velan! begriber da, at Fædrenelandets og Menneskehedens Tak-
nemmelighed udgjør for den store Patriot den eneste, isandhed
høieste Throne, og at paa hele Jordkloden ere ikke Alle Crom-
weller og Don Migueler. Ved sin Mildhed har Bolivar lært at
indsee, at der findes et bedre Middel, end Bøddelblokker til at
afvæbne sine Fiender og adsplitte Sammensværgelser. Ved sit
Maadehold imod det uskjønsomme, udfordrende Folk har han
beviist, at man fremfor alt Andet bør spare Menneskeblod, ved
sin patriotiske Uegennyttighed har han ophøiet Titelen: Borger
høit over alle andre, og dette ligesaa lykkeligt som selve Washing-
ton. Hvo kan miskjende vor Tidsalders største Mand i Bolivar
-- Ham, som paa saa mange Maader krones af den sande Ære?
Dolken kan naae ham; thi Forrædere findes overalt. Men en
Bane, som Hans, trues ikke at ende paa St.Helena. Det er i
Sandhed en Kilde af Trøst og oplivende Mod for Sindet, som
ved saa mange Optrin i Europa, maa føle sig nedtrykt, at syssel-
sætte sig med et Levnets Løb, hvis Formaal er saa reent, saa
uegennyttigt, for Menneskehed og Fædreland saa gavnligt, sig
selv saa tro, og saa lærerigt for alle dem, som stræbe efter Magt.
Man aander atter frit ved Skuet af denne Tavle, som fremstiller
Alt, som kan opløfte Sjelen og trøste Hjertet. Jevnfører Dette
med Europas Tildragelser! Jevnfører med denne oplyste og
humane Fremskriden 1814's Hændelser; det, som foranledigede
og fulgte paa den 20de Marts; den pyrenæiske Halvøes Skræk-
scener; den kongelige Ægteskabsproces i London; Anfald paa de
neapolitanske og spanske Nationer af dem, som de aldrig for-
ulempede, ved hvilken Vaabenvold de atter underkastedes et
Blyspiir og et Jernspiir; Løfters og Eders Vanhelligelse overalt;
den guddommelige Retfærdighed i Spanien baseret paa Bøddel-
blokker; hvorledes de sønderslides, hvis Fader man kalder sig;
Bempostas frække Udaad; Jesuiternes Udflugter; Aristokratiets
fiendske Anstrængelser imod Civilisationen; Præsteskabet atter
installeret i sin behørige Andeel i Statsstyrelsen; bundløs Ufor-
stand; Staters Tømmer anbetroede i Udyrs Kløer; og -- for at
trykke et Indsegl paa alt dette -- Thronerne, som saa ængst-
ligen hænge fast ved Legitimitets-begrebet, med saa stor Haard-
hed, møde ethvert Angreb paa dette, og alligevel gjøre sig al
|
| d.III,b.1,s.191 |
Umage forat kunne finde en aaben Dør, hvorigjennem de paa
"legitim" Maade kunne indføre Don Miguel i Kongernes Kreds
ligesom om Thronernes Ære derved kunde sikkres, at Sporene
efter alle mulige blodige Forbrydelser tilhylledes af Purpuret, og
at man udrydder til sidste Mand Vidnerne dertil. I, vor Frem-
tids tacitanske Historikere, bereder eders Pensler, river eders
Farver; Emner skulle I ikke savne til eders Malerier.
|
| BLA BAKOVER |