HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 3. BIND 1842-1845


"TONE"
MAURITS HANSENS SIDSTE NOVELLE



           A
k! imellem disse Blade
                 og den himmelske Novelle,
           Maunts Hansen nu for glade
                 Serafiner maa fortælle,
           har hans Dødssuk tont: Vi have
           her i Haand Hans sidste Gave.
d.I,b.3,s.70  

           Havde Døden Pennen revet,
                            før han endte, Ham af Haanden,
           "Tones" Slutning digtet blevet
                 var blandt Himmelske af Aanden.
           Elsket vilde de hans Tone,
           Engelen som Bondekone.



           Muntrere da var tilvisse
                 hans Fortællings Ende vorden.
           Thi en serafinsk Novelle,
                 skjøndt begyndende paa Jorden,
           ender ei ved Graven; denne
           er kun et Kapitels Ende.



           Tones Fryd, da Hjertet kunde
                 af sin Qval omsider briste,
           da hun hørte selv hvorlunde
                 Mulden faldt paa hendes Kiste,
           maatte Han i Skjaldetale
           da i Engles Kreds afmale.



           Hendes nye Skjønhed, dannet
                 i den gravnedsænktes Billed,
           skabt af Lys med Skygge blandet,
                 Perlens ligt, saa skjært formildet,
           skildred Han med Skjaldegaver
           da for lyttende Serafer.



           Og hvorlunde Himlens Fyrster
                 sig forelskede i Hende,
           at et Bryllup med den Bedste
                 blev tilsidst Novellens Ende
           -- dette alt om Tone vilde
           Han for Englene afbilde.

d.I,b.3,s.71  

           Og af deres Smiil han fatted,
                            hvor dem Døden lidt betyder,
           at de fryde sig naar Klokken
                 til den Ædles Liigfærd lyder.
           Vi, vi fatte ei den Glæde,
           Vi, som for den Tabte græde.



           Og naar endt Han havde, vilde
                 Jubel gjennem Himlen lyde:
           "Held os! hid en Skjald er kommen
                 for de Himmelske at fryde!
           Elskte Digter! du fortælle
           maa os endnu en Novelle!"


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE