|
[MOT L. K. DAA]
Efter Wergelands manuskript, 13.
jan. 1842, faksimilert i Tidens Tegn
1924 nr. 133 s. 7.
Bleg sidder den Bagle i højen Sæde,
som vilde han Folket, ei Skinken, æde.
I Birkebener! Et Bliss i Panden
vil klæde Manden.
Hans Øjne gnistre, og til hans Læbe
de onde Ord sig i Fraade klæbe.
I Birkebener! hvad om den Stygge
fik Staal at tygge!
|
| d.VI,b.1,s.317 |
Hvad Hjertet føler og hvad vi sjunge
den Bagle kløver med onde Tunge.
I Birkebener! Hvad om den Bagle
blev sat i Skagle?
Hvad om vi Bjelden paa Bæstet hænge
og saa i fygende Juulkut sprænge?
I Birkebener! lad Bjelden klinge
og Baglen springe!
Jeg kjender Baglen den fule Blakke,
Han vil jer neppe for Skinken takke.
I Birkebener! Den guule Pels
jer gjerne spiste ihop tilqvels.
Han bliver sta i den første Bakke.
I Birkebener! Da for en Svøbe
maa Baglen løbe.
Det Ondes Svøbe er Spot og Skamme.
Den gule Kind skal af Harme flamme.
I Birkebener vi -- -- --
[Resten mangler.]
|
| BLA BAKOVER |