|
VEXELSANG
Efter Wergelands manuskript
UB, Oslo, 584, fol., A III. 4.;
visstnok fra 1837 -- 38.
Alt
Hvor Vaarens Morgner ere hulde!
-- Du synger tidt, hvor Aftnen sød!
Jeg skulde nok en Morgen smile,
hvis inden Aften jeg var død.
Sopran
Til frydfuld Sandhed Morgnens Gry,
Veninde, vækker mig paany.
Som Dugg paa Blomstens Ro
frydfulde Drømme jo
nedryster paa mig Aftnens Sky.
|
| d.VI,b.1,s.233 |
Alt
Ja til den Sandhed Dagen vækker,
at Verden er saa gal den vil.
Den Skurkerne med Ære dækker,
og offrer Taaberne sit Smiil
Sopran
Den Verden er mig ei bekjendt.
Den findes ogsaa kun paa Prent.
Bagtaler Verden -- den
bagtales vist igjen,
og det langt mere end fortjent.
Alt
Mig Taaber spilder tidt min Dag.
Sopran
Som Gjæs og Høns du bort dem jag!
Alt
Og frem hver Aftenstund
jo sværme Gjække kun
Sopran
Som Myg dem dræb med Vifteslag!
Alt
Naar Ondt jeg seer, kun hører Dumt
mit Tungsind maa vel sidde stumt,
at ei man merker dets Foragt.
En Vemodsdrøm det vilde blunde.
Derfor har Verden og det vakt.
Thi Kummer mindst den Ro vil unde.
Sopran
I din Venindes Arme kom!
Den livsfro Barm, de favne om
har nok af Glæde for os To!
Mit Hjertes Slag, dets muntre Latter
forvist skal ende Tungsinds Ro
og vække Livligheden atter.
|
| d.VI,b.1,s.234 |
Alt
Jeg ene er i dine Arme,
og i den bedste Verden dog.
Der findes mellem vore Barme
en Himmel og en Drømmekrog
Alt og Sopran
Om lys og skjøn jeg Verden finder,
Du er, Veninde, dog dens Glands.
Til den mig dine Arme binder.
Afsted! man spiller op til Dands.
|
| BLA BAKOVER |