|
OM DEN CONSTITUTIONELLES THEATERRECENSIONER
(Indsendt.)
Statsborgeren 27. april 1837.
-- -- "Her er til Ende den Prædiken, som blev præket paa
Hebraisk i Palæstina." Noget lignende har jeg saa ofte sagt
til mig selv, naar jeg læste Den Cst.nelles Theaterrecensioner:
Her er det tilende, som er bleven sagt paa Tydsk Daraussen i
en eller anden Theater-Zeitung. Her ender han, som har seet
Cherubini; her begynder han, som ikke har seet ham; her be-
gynder han, som
da der med ham var saa lidt bevænt,
blev gjort til Recensent;
her begynder det ægte Vaas, som har gjort den Cst.nelles Re-
censioner saa udødelige. En af Recensentens Tankeperler:
"Hvad have vi gjort, at Sommeren ikke kommer til os, og hvad
har Sommeren gjort, at den ikke faaer Lov at komme", kunne
vi, men især Den Cst.nelle gjengive saaledes: Hvad har du
gjort, at du skulde blive Recensent, og hvad have vi gjort, som
maa taale dens Recensioner; thi "slige Skrivere" prostituerer
sgu sig selv, "skade sgu Bladet", og plage sgu Publikum. Nogle
|
| d.VI,b.1,s.220 |
andre Perler, der ei heller maa kastes for Sviin, men være til
Stads for Den Cst.nelle, er t. Ex., at fordi vi have seen Vaar
skal Nordpolen blive liggende midt i Agershuus Stift,1 Syttende-
mai fejres paa Bjørvigen og St. Hans-Blus tændes paa Bonne-
fjorden. Hvilket Uvid, hvilken Flauhed! Dette læses i det Blad,
som mellem sine ædle Kræfter har det æsthetiske Vidunder,
som nu snart skal lyksaliggjøre os med sit Rov fra Lysets
Faner. Syttendemai feires paa Bjørvigens Iis -- oja, hvorfor
ikke af iiskolde Hjerter. Der kunde finde Sympathi Sted ved
et saadant Arrangement, og Theaterrecensenten eller en An-
dens af Den Cst.nelles Vittige kunde faae Anledning til noget
Vaas i omtrent følgende Stiil:" Det er dog gyseligt prægtigt,
at man paa denne Dag, da Begeistringens Ild er saa gyselig
stor kan spare de Skillinger, som under ordentlige Omstæn-
digheder maatte anvendes til kjølende Pulver. Bedste! pirk
mig dog op med Pennekniven et lille Stykke Iis. -- -- Det er
dog rigtig noget særdeles piqvant i at feire Norges Frihedsfest
paa Isen, paa en Sne, der er ligesaa ufrugtbar, som de norske
Hjerter ere med Hensyn til alt Højt og Skjønt. Thi dette spirer
alene i frodige Skud "lidt længer nede." -- -- Denne kolde
Glimmer paa Iisfladen er vor Friheds Væsen. -- -- Jeg saa dig
ikke paa Ballet hos Hs. Excellence sidste Gang. -- Huf! man
begynder her, at tiltrænge Incitamenter, hvis ikke Livet i det
Indre skal slukkes. Man maa drikke Punsch, forlove sig eller
dandse -- -- Ha, ha, der plumpede Theaterrecensenten i Van-
det. Kan du sige mig hvorfor Isen ikke bar ham? Fordi han
var for tung. Bah, Kyllinghoved! Jeg siger det var fordi Som-
meren vilde hevne sig paa ham." Tutti: "Fortræffeligt!" Eller
forat han bedre kunde overbevise sig om, hvori Han og Silden
ere forskjellige. Bedre! de ere nemlig forskjellig deri, at Sil-
dens Element er det salte, men hans det usaltede Vand. Bedst!
Men vi glemme over disse fortryllende, spillende Vittigheder at
trække Recensenten op. -- -- Ve, han er død som en Sild.
Nei han er ikke død som en Sild; thi han døde i Søen. Ufor-
ligneligt! Hvor han seer flau og dum ud som han der ligger.
Nei, dette er den klogeste Stilling, jeg har seet ham i. Et Liig-
vers over ham. Oja:
|
| d.VI,b.1,s.221 |
En Recensent kan være hver en Knebel;
Men en saa torsket, sildet, lammet, ægget,
Af Folk beleet og af Bladet dægget
Var aldrig til, som vores Døde....
(For Rimets Skyld:) Nebel.
Nei, ingen Satire paa Bladet! Stod han igjen op, vilde Du
befinde dig ilde deran. Og han ilde derved. Hvor fiint! Han
bør dog børstes og rulles. Det skulde da være om han børste-
des med Statsborgere og blev rullet ind i Theater-Zeitunger.
Ha, ha, Han slaaer Øinene op. Hu- tu- tu! formaledidet. Nu,
hvorledes levede man i Fiskebygden? Hvorledes befandt sig
din Broder Torsk og din Søster Flyndre og din Kousine Sild?
B- r- m. Hvad gaves paa Theatret? Kjærlighed uden Strøm-
per? Sild uden Tønder? R- br- trr- m m.
Men det kunde være paa Tide at høre et fornuftigt Ord.
Den Cst.nelle sætter virkelig Læsernes Overbærelse paa en alt
for haard Prøve ved at fylde sine Spalter med det Nonsens og
Sniksnak, som dens Theaterrecensent opvarter med. I Evighed
kan den ikke regne paa en saadan Overbærelse, og det er paa
høj Tid, at den ikke prøver den længer. Man har allerede
længe nok ventet, at Dens Redaktion kunde blive istand til,
at indsee hvad enhver Anden udenfor den indviede Kreds ty-
deligt nok kan see, eller at den idetmindste vilde høre hvad
den almindelige Mening alt længe siden har lydeligt nok udtalt
om den Fyldekalk, som disse Theaterrecensioner afgive. Eller
er da den Constitutionelle fordømt til i sin Forblindelse at gaa
Fordærvelse og Undergang imøde? Man skulde fast troe, at
saa er Tilfældet. Hvad den i politisk Henseende er, vil man
her ikke engang tale om. Selv i tydske Tidender er den for-
saavidt bleven omtalt som et daarligt og taktløst Blad, og i
Sverige seer man af Morgenbladet, at Meningen om den ikke
er bedre. Den ansees der for at affektere et Slags juste milieu
(Middelveisfarer-Politik), hvilken dog fornemmelig bestaaer i et
snerpet Væsen. I Norge behøver man ikke at have disse frem-
mede Skjøn, forat vide hvad man skal dømme om et Blad,
hvis Fremgangsmaade ved saa mange Anledninger tydeligt nok
har viist hvad man deraf kan og bør vente. Men desuagtet
|
| d.VI,b.1,s.222 |
kunde man synes at have havt Grund til at vente, at det i de
Politiken uvedkommende Artikler vilde blive redigeret idet-
mindste med almindelig Skjønsomhed. Men ogsaa dette Haab
skulde blive skuffet. I disse Artikler skulde Takt- og Talent-
løsheden netop fremtræde i sin nøgneste og flaueste Skikkelse,
og det under Øjnene paa den "ædle Kraft," den "Smagens Kriti-
kus og Recensent," som vi jo alle kjende fra hans tvende Hane-
gal. Begge Gange kom der en Høg, som bragte den Kjække til
at krybe i Skjul og kukulure. Aar hengaa mellem ethvert saa-
dant Anfald af det bekjendte Hanemod; saaledes kommer
Skrækken i Blodet for den fordømte Falk -- og nu skal man
snart faa høre det tredie Gal; men mellem fire Vægge. Saaledes
er man i bedre Sikkerhed for Høgen. Jeg vilde raade enhver
Hane og fornemmelig enhver Hanekylling til at gjøre det samme.
Æggemanden, vor gode Theaterrecensent, kan ogsaa tænke
herover.
1 tilbakeSkjønner du'en? -- Sætter-Anm. |
| BLA BAKOVER |