HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
VI.SUPPLEMENT. TEKSTKRITISK TILLEGG. REGISTER 1. BIND


FOLKESTEMNINGEN ANGAAENDE

(Indsendt.)

Statsborgeren 14. juli 1836.

   Den Aand, de senere Begivenheder har fremkaldt, maa have
noget dræbende i sig for de svenskfarvede Kokarder, hvormed
Enkelte pynte sin politiske Uskyldighed eller vel endog stundom
Besmittelse. Idetmindste var Inds. Vidne til at den pustede dette
jammerlige Blus ud paa tre Studenter forleden Dag. Det var
sidst Søndags Eftermiddag i Tøjenhaven, netop i Birkelunden
med Snirkelgangene, hvor man endnu kan finde Levningerne af
nogle sorte og gule Silkebaand, dersom ikke en Skjære eller en
anden Fugl har benyttet dem til sit Rede. Inds. hørte dem tale
med Begeistring om en Præken af Hesselberg, holdt samme Dag,
hvori denne Hædersmand, med en fortræffelig Anvendelse af
sin Text og andre den vedrørende bibelske Stæder, havde givet
sit fulde norske Hjerte Luft over de vækkende Begivenheder og
i indtrængende Udtryk betegnet onde Kongeraadgivere. Uforbe-
holdent gave de unge Mennesker Yttringer til Priis, som viste
at de ganske delte den almene Forbittrelse mod Løvenskjold og
Wedel, der stiger og er stegen til en Grad, som maa føre til et
tilfredsstillende Resultat. De levnede heller ikke de herværende
Medlemmer af Regjeringen synderlig Ære, fordi de uden Pro-
d.VI,b.1,s.184   test eller Resigneren havde sat de ulyksalige Beslutninger i
Udøvelse, hvortil behørig Regjeringsbetænkning ei var indhentet.
Skienensere var det godt at høre de ikke vare; og det gjør nu
vel heller intet til Sagen hvor de ellers vare fra; thi Aanden
baade var vel og er omtrent ligegod hos Ungdommen fra hvil-
kensomhelst Deel af Landet, naar undtages hiin Yngel i Almin-
delighed, der er opklækket under den Løvenskjolds Indflydelse,
som -- efter en af Studenternes Udtryk -- "Nationen endelig
har faaet fat paa." "Men hvad Fanden!" -- udbrød En af
dem -- "det er smuk Tale til den svenske Kokarde, som vi
bære." "Ja det gjør vi s'gu," sagde den Anden; "men bare
Hesselberg ikke saae den i Kirken; thi det vilde ærgret ham."
"Nu er der ikke Tider til at føre sligt Skildt længer," sagde
den Tredie; "og gjør I som jeg." "Velan!" En Pennekniv van-
drede rundt, og Afretningen gik for sig. Maaskee turde Om-
stændighederne være Kokarden med Nationalfarverne gunstige,
saa at ikke blot Studenter, men Norske af alle Stænder anlægge
den til Tegn paa en Patriotisme, der er bered paa alt.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE