|
OM EN SKRIVELSE FRA BORGERSKOLENS BESTYRELSE
I MGBL. NO. 23
(Indsendt.)
Statsborgeren 27. mars 1836.
Borgerskolens Bestyrelse i Christiania meddelte i Morgen-
bladets No. 23 den 23de Jan. sidstleden et Svar paa en Opfor-
dring, hvorfor den, saavidt vides, endnu ei har faaet den for-
tjente Roes. Indsenderen heraf vil, for de Læseres Skyld, som
ikke maatte have bemeldte Morgenblad ved Haanden, levere
det Vigtigste af dette Svars Indhold extraktviis, saasom:
"Det forholder sig ganske rigtigt, at Planen for Christiania
Borgerskole, approberet ved Kongl. Resolution af 18de Decbr.
1827 i dens 33 § ved at angive Underviisnings Gjenstandene for
hver Klasse" -- "tilføier:" -- "i Grundlovens Principer." Videre:
"Det er ligesaa rigtigt, at der til denne Dag ikke er gjort det
Ringeste for at indføre Underviisning i Grundlovens Principer."
"Aarsagen dertil er, at Bestyrelsen anseer Grundlovens Prin-
ciper at være et altfor vanskeligt Emne til med Nytte at kunne
foredrages for Drenge i en Alder fra 11 til 13 Aar, og længere
end til det trettende Aar gaa faa Disciple i Borgerskolen. Mu-
ligens kunde en saadan Undervisning endog blive særdeles ska-
delig, da derved lettelig kunde lægges Spiren til vrange og
forvirrede Begreber, som i den modnere Alder vanskeligen lode
sig udrydde, og Gjenstanden er for vigtig til dermed at forsøge
|
| d.VI,b.1,s.141 |
et saa farligt Experiment. Til Tilfældet maatte det overlades,
om det blev Grundlovens virkelige Principer -- om hvilke de
mest oplyste Mænd tildeels ere uenige -- eller hvad Læreren
efter sine maaskee meget vildfarende Begreber, ansaa for
samme, der søgtes indprentet Børnene. Den bedste Trøst vilde
vel i al Fald være den, at Undervisningen heri, fordi den var
Barnet uforstaaelig, i de fleste Tilfælde ikke vilde have synderlig
anden skadelig Indflydelse, end den, at endeel Tid, som kunde
været anvendt til Nytte, blev spildt." Saavidt Morgenbladet,
hvortil iøvrigt henvises.
Hvilken sublim Viisdom! Hvilken fortræffelig Argumenta-
tionsmaade, tænkte Indsenderen strax ved første Læsning, des
fortræffeligere som den, liig salig Bedstemoders sorte Stak, der
brugtes ved alle Leiligheder, med største Kommoditet lader sig
overalt anvende. Hvad undervises da i den Skole (vil man til
Exempel spørge). I Religion? Religion med dens Dogmer, Tre-
enighed, Syndefald, Forsoning, Gjenløsning og Gjenfødelsen
samt dens Bad saavelsom Helliggjørelse etc. Det gaaer for Kon-
seqvensens Skyld ikke an; Undervisning deri var værre end i
Grundlovens Principer. I Grammatiken? Ei heller -- de mest
oplyste Mænd ere ikke enige i alle dens Principer; Barnet
kunde faae vrange og forvirrede Begreber, som i den modnere
Alder vanskeligen lode sig udrydde etc. I Arithmetiken da!
Hvor vil man hen? Barnet kunde jo især i Brøkregning kon-
fundere Additio med Subtraktio, Divisio med Multiplikatio.
Umuligt! endeel Tid, som kunde været anvendt til Nytte, blev
spildt. I Geografien da? Hvad tænker man paa, Barnet kunde
jo konfundere Bergen i Norge med det i Holland, Boston i
England med det i Nordamerika, Kingston paa Jamaica med
Kingston upon Hull etc., og endeel Tid, som kunde været an-
vendt til Nytte, blev spildt. End Undervisning i Latin? Umuligt,
foruden den Skade som Studiet af dens Grammatik kunde afsted-
komme, kunde Barnet jo konfundere Tingenes Benævnelse paa
Norsk med deres paa Latin og omvendt; det kunde jo faae
vrange og forvirrede Begreber, som i den modnere Alder van-
skeligen lode sig udrydde o. s. v. Men paa den Maade maa der
ej doceres i Noget? Hertil kunde man svare saaledes som
|
| d.VI,b.1,s.142 |
Doktoren svarede Barselqvinden i Holbergs Komoedie, efterat
hun havde opregnet en Mængde Spiser, som han alle forbød
hende at nyde, paa Repliken: "Paa den Maade maa jeg slet
intet spise." -- "Det er og det Allerbedste."1 Det er følgeligen
det Allerbedste, at slet intet læres.
Oldtidens Grækere, som fra den tidligste Ungdom stillede
Fædrelandet til Skue for Barnets Øie, og lod Kundskab om
dette, saa at sige, indsuge med Modermelken; disse Grækere,
i sin glimrende Tidsalder Verdens tappreste mest genialske og
oplyste Folk, kunde I nu opstaae af Eders Grave, kunde I af
en højviis Borgerskoles Bestyrelse i Christiania faae lære, hvor
splittergalt I handlede! Fædrelandet, ja! naar det skaffer os
skjønne Boliger, fortræffelig Mad og Drikke, samt fornøden Tid
til i Ro og Mag at pleje Bugen og stange Tænderne, er grumme
rart; men at indprentes Kundskab om det, og Kjerlighed til
det, bed Gud bevar's! at spilde Tid, som kunde været anvendt
til Nytte, hvor kan man falde paa saadanne daarlige Griller?
Har den store Hob Tid til at tænke paa, at den har et Fædre-
land? Skal den spilde Tid, som kunde vært anvendt til Nytte
f. Ex. trælle for knap og mager Kost. Borgerskolens Bestyrelse
og Consorter har kanskee ligesom Ludvig den Fjortende, der
sagde: "Frankrig, det er Jeg" -- gjort det til sit Valgsprog --
Norge, det er Vi!
Den forbandede Trykkefrihed, sige Nogle, ja var den ei til.
Men see nu, hvor galt I tænke; thi uden den skulde Verden
udentvivl finde sig berøvet Borgerskolens Bestyrelses dybe Viis-
dom. Vistnok kan man beklage den, naar man tænker, hvor-
meget den maa have svedet og anstrænget sig for at sammen-
sætte sit lærde Produkt; men saa have vi da ogsaa faaet noget
Klækkeligt, noget som kan tjene til Basis for en nye Filosofi;
og tænk hvilken Glæde for Landet, da det af denne Prøve maa
skjønne, hvorvidt den vil kunne drive det i skolastisk Spids-
findighed.
For dem, som ville undres over, at dette først nu fremkom-
mer, vil Indsenderen blot bemærke, at han deels kun befatter
sig saare lidet med Skolevæsenet, og er saaledes deri ikke
|
| d.VI,b.1,s.143 |
hjemme, deels ventede han paa at den anonyme Inds. i Stats-
bgs. 18de Hæfte No. 7 -- 8 ogsaa kjærligen vilde behandle Svaret
fra Borgerskolens Bestyrelse, hvorpaa denne Opsats gaaer ud;
men da Løvtet endnu ikke er opfyldt, troede han at gjøre Publi-
kum opmærksom paa hvor fortrinligt dog dette Svar er.
1 tilbakeIndsenderen indestaaer ei for Citatets ordrette Meddelelse, da han ei
har Skrivtet ved Haanden. |
| BLA BAKOVER |