|
|
| d.IV,b.6,s.320 |
II. ORDFORTOLKNINGER
Aabenhjertighed. En kostelig Blomst, som blomstrer skjønnest
i Frihedens Land.
Aag. Hvor mange unyttige har ei Mennesket paalagt sig?
Aagreren har et Hjerte af Steen og en Samvittighed af Vox.
Adlyde. At adlyde er lettere end at befale; naar vi adlyde,
skyde vi os selv frem, naar vi befale, maa vi fremskyde Andre.
Aftenen. Om Aftenen dufter Alt, hvad man har plantet, be-
hageligst. Mærk det for din Alderdom!
Agerdyrkning. Dens første Fure dannede et Fædreland.
Arbeide. En Svøbe paa Tidens Ryg.
Arbeidsomhed. Borgerværds ældre Broder og trofaste Led-
sager.
Arm. Den Arm, som skal fægte mod Hjertets Mening, er
allerede lam før Kampen.
Begjering. Vore Begjeringer ere ofte ikke bedre, end den
Syges Længsler efter det, som kun vilde skade ham.
Bestemthed er Mandens Sværd.
|
| d.IV,b.6,s.321 |
Bøger ere Venner. De belære, trøste og underholde. De
bringe til Graad og til Latter; de styrke til Daad og vugge i
Slummer; de tale naar man vil, de tie naar man vil; de komme,
naar man kalder dem; de gaa, naar man er kjed af dem; de
taale Modsigelse og Daddel, den være grundet eller ei; de blive
rolige paa den Plads, man viser dem; de sladdre ikke af Skole;
de agte hverken Rang eller Stand; de blive som de ere, og deres
Aar tage ofte i Sekler ingen Ende.
Daarskab. Var Daarskab en Smerte, klagede man overalt.
Diamanten i sit Svøb agtes ofte mindre, end Glimmeret af det
slebne Glas.
Dværg. Dværgen bliver ikke det mindste større, ved det, at
han klyver op paa et høit Taarn, men hans Hoved vel noget
skrøbeligere.
Erindring er for den Aldrende, hvad Haabet er for Ynglingen.
Fare erkjender en kongelig Hersker, hvis Navn er Mod.
Fornøjelse er den Virksommes Sopha, den Svages Seng, den
Vellystiges Hospital.
Frihed døer desværre i Almindelighed som Selvmorder.
Frugter. Den ormstukne Frugt falder af ved et Vindstød, den
gode modnes under Storm.
Gnieren. En Gniers Ejendom faaer Liv, naar han er død.
Han gjør ikke mange Erfaringer; thi de koste i Almindelighed
Lærepenge.
|
| d.IV,b.6,s.322 |
Guld er det menneskelige Hjertes Prøvesteen.
En Hemmelighed er din Fange, saalænge du bevarer den, men
du er dens Fange, dersom den bliver bekjendt.
Hjerne. Folk med snever Hjerne gaaer det, som Flasker med
en snæver Hals; jo mindre de indeholde, desmere Støi gjøre de
ved at udøse det.
Kjærlighed døer, ligesom Menneskene, oftere af Overflod end
af Hunger.
Mennesket. Om Mennesket i Almindelighed kan man skrive
Alt, hvad man vil, Ondt og Godt, saa skal det ligne ham.
Misfornøjet. Det med det Nærværende misfornøiede Menneske
tillægger det Forbigangne en Fuldkommenhed, der aldrig har
fundet Sted. Det roser de Døde af Had til de Levende, det
slaaer Børnene med Fædrenes Been.
Mistanke. En fiendtlig Lygtemand, som fører den uforsigtige
Vandrer i farlige Sumper.
|
| BLA BAKOVER |