|
|
| d.IV,b.1,s.47 |
BREV TIL SELSKABET FOR NORGES VEL
Undertegnede, Medlem af Selskabet for Norges Vel, giver
sig den Frihed, herved at andrage for Directionen:
At medfølgende, af mig forfattede Opmuntrings-Tale til
Almuen at sørge for sin Oplysning ved villigen at frem-
hjælpe Almue-Bogsamlinger, samt Udkast til Love for en
saadan Indretning, tilligemed en Fortegnelse over Bøger, der
ansees passende for den, maa vorde paa Selskabets Bekost-
ning trykket til hensigtsmæssig Uddeling.
Directionen seer heri, og i Oprettelsen (efter det Udkast, som
jeg herved ærbødigst forelægger til Bedømmelse, som Forslag
til almeengjeldende Love for Almue-Bogsamlinger), af en siden
Slutningen af f. A. virksom Almue-Bogsamling her i Eidsvold, om
hvis Forfatning og Fremme Amts-Administrationen er underrettet,
de første -- jeg haaber frugtbare -- Glimt af en idkjær ung
Normands fastfattede Beslutning: planmæssigen at arbeide med
enthusiastisk Varme og rastløs Iver, aldeles i Selskabet for Norges
Vels Aand, saaledes som jeg bør tænke mig den, for Almuens
Oplysning. Jeg har søgt at lære Dennes Sjæle-Tarv at kjende ved
Gjæstebordet, ved Arnerne, i Kroen som paa Kirkegulvene. --
Det er Skyggemalerier man henter der -- O Følsomme tør dem
af med din lade Haand! -- Men man vende dem med al Kraft
mod Solen, mod Lyset! -- Den første Lysfarve, som da viser
sig, er Haabets. Jeg har seet den ved mine første Bestræbelser.
Nok, mine Herrer, De forstaaer mig; -- der er meget at ar-
beide. Jeg vil arbeide, og føler Kræfter. Understøtter mig
saaledes som jeg beder derom! Giver, dynger Arbeide paa
mig! Har jeg mit Hjerte saaledes paa min Side som til dette
Verk, jeg ruster mig til, saa Io triumphe! Seer (og denne Und-
skyldning ville De ikke alene holde god, men kjær), fordi jeg
har Mere, Mere at gjøre nu for samme Sag, derfor nødes jeg
til at sende Manuscriptet saaledes som det kom ifra Haanden.
Iblandt dette Mere er ogsaa en Reise, jeg, for at knytte For-
bindelser med driftige Mænd, især Præsterne, til Almue-Biblio-
thekers hurtige Fremme videnom, har besluttet, saasnart jeg kan
faae trykte Exemplarer med mig af dette Hefte, at foretage
igjennem Romerigerne, Hedemarkens Amt, Biri, Vardal og Toten.
|
| d.IV,b.1,s.48 |
Jeg beder derfor meget og inderligen om, snarest muligt at
faae den ærede Directions Beslutning. Jeg haaber det Bedste,
og selv om kort Tid at hente dem -- at ile til Lehmanns Officin,
hjælpe Sætteren, drive, presse, og, naar det om faa Dage er
færdigt, bede Directionen om saamange Exemplarer, den finder
tilstrækkelige for de Distrikter, jeg vil røre for Sagen i Vinter.
Siden kommer jeg igjen efter Flere; thi jeg iler ikke blot
Glommen op og Mjøsen rundt; men, til Vaaren, fra Lindesnæs
-- der dukker jeg ind i de dybe Dale -- Sætersdalen, Raabygde-
lauget opad, Filefjeld langs, Fjordene over, Dovre over -- og
kommer op ved Agdenæs, naar Løvet guldner i Guldal; men --
træffer jeg Mennesker -- rigere end Høsten, jeg møder, Som-
meren, jeg fløi forbi. Paa Christiania's Marked kunne Exem-
plarer uddeles til Bønder, flyve videnom og forberede mange
Gemytter, ligesom og blive bekjendte for Mangfoldige, da Bønder,
naar de faae noget Trykt fat, gjerne i Qvartererne, hvor de
træffe sammen fra de forskjelligste Bygdelag, læse for hverandre;
og, inden man veed Ordet af, staaer der en heel Kreds om med
sammenbøiede Øren.
Et Almue-Bogsamlingsfond i Christiania og de større Stæder
har jeg tænkt at faae istand ved velvillige Gaver af Bøger.
De oprettende Sogne-Bibliotheker skulle af dette funderes med
Gaver, efter dets Evne, med 20 -- 40 o. s. v. Nummere af Bøger.
Jeg tillader mig endvidere at bede om at erholde et Par Planer
og Indbydelser samt Udkast til det Kongelige Selskab for Norges
Vel, for paa Reiserne, jeg har fore, efter Evne at virke for dette.
Udbyttet af min Flid for dets Formaale, og for det særskilte, jeg
har valgt mig -- af min Flid for retteligen at kunne hævde
Æren af at være Medlem af et Samfund af en saa ophøjet
Tendenz, som den at ville omfatte og fremme et heelt Lands --
Fædrenelandets jordiske og aandige, himmelske Velfærd -- dette
og hvad jeg har kunnet udrette derfor, skal blive den høie
Direction berettet. Jeg tilbyder mig at være Selskabets driftige
Agent.
Jeg seer, her er skrevet, som om jeg var vis paa, at Direc-
tionen lider, hvad jeg nu forelægger den. Derom er jeg meget
uvis. Aanden deri er jeg derimod vis paa, at de ville lide, og
ønske, at alle Selskabets Medlemmer havde den saa.
|
| d.IV,b.1,s.49 |
At der staaer paa Heftet: "For Almuen, 1ste Hefte," betyder
ikke, at der af samme Slags skal komme mere, eller at jeg har
tænkt hos Directionen i Selskabet for Norges Vel at andrage
om flere saadanne Hefters Udgivelse, men at jeg har flere Ma-
terier, de angaae den almene Oplysning, som i saaledes betitlede
Hefter "For Almuen 2det, 3die o. s. v. Hefte," Tid efter anden
skulle see Dagens Lys. Saaledes indeholder 2det Hefte "Verdens-
kundskab, d. e. en kort for Almuen fattelig Fremstilling af Verdens-
bygningen, Jorden, dens Beskrivelse og et Begreb af Historie.
Eidsvold Præstegaard, den 23de Januar 1830.
Ærbødigst
Henr. Wergeland,
Cand. theol.
|
| d.IV,b.1,s.50 |
FOR ALMUEN FØRSTE HEFTE UDGIVET AF DET KONGL. SELSKAB FOR NORGES VEL Gaae du min Bog, og til min Landsmand siig:
"det er hans Held, om han vil følge dig!"
-- Oplysning ene lære Bonden kan,
at det er stort at være gavnlig Mand.
(Forsøg over Almuens Oplysning,
et Digt af Jonas Rein.)
INDHOLD
I. Opmuntring til Almuen at sørge for sin Oplysning
især ved gode Bøgers Læsning, og til at sætte sig
istand hertil ved at fremme og benytte Almue-
Bogsamlinger.
II. Udkast til Almue-Bogsamlinger og til Love ved
saadanne.
III. Fortegnelse over nogle Bøger passende for Almue-
Bogsamlinger.
OPMUNTRING TIL ALMUEN
at sørge for sin Oplysning især ved gode Bøgers Læsning, og
til at sætte sig istand hertil ved at fremme og benytte Almue-
Bogsamlinger.
Hæderværdige Norske Mænd og Quinder!
I see, hvad det er Eders Ven har at tale med Eder om; ja
sandeligen et Ord, som ligger ham paa Hjerte som Eders Vel,
og hverken for tidligt eller uden Føie talt. Store Menneske-
venner have tolket Eders Trang til en Oplysning, som den blotte
Religions-Underviisning eller Kirke-Foredraget ikke har kunnet
tilfredsstille. Men disses Ord uddøde paa de fleste Steder; thi
de traf paa kolde Hjerter. Deres Anstrengelser sank i Graven
|
| d.IV,b.1,s.51 |
med dem, og Folket, hvis Velgjørere de havde villet være, glemte
dem. Møde ogsaa I, fribaarne Norges Mænd og Qvinder, I det
19de Aarhundredes Børn! disse Ord med kolde Hjerter og luk-
kede Ører, lukkede Hjerner? O, jeg vil vise Eder, at I ikke
kunne det, saavist som I ikke bør det! Hvo er lunken i sin egen
Sag? Hvis Sag, hvis Tarv tales her? Det for Eder, den er vig-
tig -- føler med mig, og indseer da dens Vigtighed!
Iblandt Eders Lige over den hele Jord, iblandt Millionerne,
Folkenes Mængde og Kraft, staae I ikke tilbage i Oplysning,
kjære Landsmænd. Mærkeligen fremhæve I Eder dog ikke;
ogsaa paa Eder maa Betragterens sorgfulde Øie hvile, naar han
skuer over alle Jordens Almuemasser og finder, at 1800 Aar
efter den største Folkelærer Jesu Christi Frelserverk er Men-
neskeheden i det Hele saalidet udviklet i aandig Henseende, at
en almindelig Mand, af Almuen ihvorsomhelst, kun har lidet forud
for en almindelig Jøde paa Christi Tid. Endnu findes Millioner
Mennesker i christelige Stater, der ere ligesaa tanketomme og
uvidende som de Jøder, der gabende stimlede om Jesus, naar
han talte, men lode hans Lærdomme gaae ud af det ene Øre,
som de kom ind i det andet; Mennesker, der, ligesom Jøderne
for 2000 Aar siden, vare overbeviiste om alskens Spøgelsers og
Djævles Væren og Virken overalt, og især paa visse Steder;
endnu Mennesker, der indskrænke deres hele Viden alene til
hvorledes en Ploug styres, en Skoe syes o. s. v.; og muligens,
hvis de ikke have glemt det, siden de gik og læste, til de enkelte
Troeslærdomme; ja, gaaer det høit, saa have de vel i tyve,
tredive Aar til denne Kundskabsskat lagt et Par Psalmer og
Bønner. Skuer med Medynk disse Mange, som, skjøndt voxne
Mænd og Qvinder, yde det elendige Syn, at de, naar de see
noget Nyt, troe, at deres Syn forblindes; som, naar de skulle
regne sammen 5 og 6, tælle paa Knapperne og komme i Vilde-
rede, hvis der mangler en; som, naar de læse, flytte Fingeren
i Bogen saa besværligen, som lettede de Stene bort for hvert
Bogstav; som, naar de miste Noget, gaae til en gammel Kjærring,
der, hvor enfoldig hun er, dog viser sig klogere end disse, idet
hun benytter deres Lettroenhed, for at faae Hjælp af hendes
indbildte Viisdom eller Hexekunster; som, naar de eller deres
blive syge, skrækkes for at hjælpe Naturen ved den Kyndiges
(Lægens) Hjælp, men, med en afsindig Tro paa en urokkelig
|
| d.IV,b.1,s.52 |
Skjebne, sige "enten bliver det Døden eller ikke alligevel, Medi-
cinen hjælper ikke" -- ja fremdeles (o er der ikke Ende paa
Uvidenhedens sørgelige Malerie?) Mennesker, som tusinde Gange
have seet Himlens straalende Stjerner uden at tænke over: hvad
mon vel de ere? uden nogensinde at have faaet det opløftende
Svar: "de ere Guds Verdner, større, skjønnere end vor hele
Jord; de ere Sole vandrende over dit Hoved!" det høieste Svar,
de have givet sig selv eller faaet, er maaske det, at de ere
Prydelser paa Himlen for vor Jord, som Stueuhre og Skilderier
paa en Væg; og, tilfredsstillende sig med dette Svar, krybe de
i Kakkelovnskrogen, for der at bortslumre deres halve Liv, eller
i deres Tanketomhed søge at vække en falsk Rørelse i deres
Sjele ved Terninger eller smudsede Kaart, eller og de pleie
deres Sløvhed ved Halvpæglen. -- O Normænd -- disse Træk
være alene tagne fra de Stater, hvor Regjeringernes Iid gaaer
ud paa at qvæle hver Gnist til Oplysning; hvor Bøger ei engang
maae indføres eller komme for Dagens Lys; hvor Trældom ruger
over Hjerterne som over Nakkerne; hvor Alt anvendes for at
opklække dumme men taalmodige Slaver; hvor alt Mulm ud-
blæses foran Bondens Øine, at han ikke skal see sit Aag og sine
Rettigheder; hvor Trykkefrihed, ja selv Tænkefrihed ikke gives;
hvor -- o, opregnede vi mere, da nævnede vi dem; vi ville ikke
nævne dem, deres Navn er Forbandelse.
Hine Træk skulde findes hos os? de retskafne Normænd
skulde forglemme at Jesus Christus talte hele Menneskehedens
Sag? talte Oplysningens Frihedens og Sandhedens? De frisindede
Normænd ringeagte, at i Sjelens Mørke spindes Rænkerne? at
Dumhed og Trældom ere Eet? Oplysning og Frihed Eet? ja, at
denne ikke alene er aandelig Frihed, Frigjørelse fra Synd og
Overtro, men at samme ogsaa fremskaber, og lader sig ikke
frarive den borgerlige? Nei!
Af Os fordrer Tiden, at vi, opfostrede med Lys og Sandhed,
skulle være voxne i kraftige Dyder: disses Liv bestaaer i at
fremme, hvad vi erkjende for Godt. Lader os ikke glemme dette
deres Kjendemærke. Vi ville anvende det paa vor Sag; ikke
blot høre, men ogsaa gjøre.
Dog ikke alene Tiden, det l9de Aarhundred efter Lysets første,
evige Glimt over Jorden, (thi den har ogsaa sine Fordringer til
alle vore Jevnaldrende i Aljordens Lande), men Forsynets sær-
|
| d.IV,b.1,s.53 |
egne Velgjerninger imod Os fordre, at vi vise særegne Fortrin.
Vi nyde borgerlig Frihed i udmærket Grad -- ingen Undertryk-
kelse kuer os -- ingen Standsforskjel lader sig mærke -- Manden
agtes retfærdigen efter sit Værd i vort Folk -- fornuftstridige
Troesregler paatvinges ikke -- Fædrenelandsaand og Brodersind
viser sig; overalt i Bye og Bygd knyttes Samfund for Fædre-
landets Vel. Seer, disse Velgjerninger -- ja jeg vil dertil regne
maadelige Formueskaar saa temmeligen over det Hele; thi legem-
lig Tarvelighed, det simple Nok, vækker Sjelens Hunger, hvorimod
Vellevnet tillige mætter og sløver Sjelens Trang -- disse Vel-
gjerninger ere de Tegn, der ruge vækkende over os; de ere
dette Alt, der opfordrer Normanden til at gjøre sig udmærket
iblandt Folkene i aandelig, og derved i værdfuld, selvbevidst,
sædelig Henseende, i Oplysning og derved i Dyd, i Fromhed,
i Tænkekraft og derved i Handlekraft.
Norske Bonde! troe ikke, at vi ville paalægge dig et Aag, at
vi fordre formeget af dig, at du skulde lade din Dont fare, lade
din Ploug hvile, for bestandig at opdynge rene Kundskaber i
din Sjel -- langtfra! langtfra! Men vi lægge Beslag paa dine
ledige Timer; vi ville rive dig ud af aandsfortærende Tanketom-
hed, af den uværdige, pinefulde Stilling, ingen Tanker at have
at sysselsætte dig med i din Hviletid, Intet at fæste dine Tanker
ved; vi ville løsrive dig ifra Bænken den lange Vinterqvel, for
ogsaa da at høste Livets, ja Udødelighedens Sæd, den ved hvis
Næring Aanderne voxe i Kundskab om Alt og om sig Selv. Du
skal lære at føre din Ploug med Stolthed; du skal gaae som op-
lyst fri Mand bag den, ikke som tanketom, sløv Mørkets Træl,
der ei veed mere end at kaste Havre i en Fure, og at harve
den til. Du skal hævde den Fædrelandske Sanger Reins Ord:
"Ja, Bonde, gid Selvfølelse dig lærte,
hver pyntet Gjæk at haane i dit Hjerte,
som troer, at den dog Jorden dyrke kan,
som Intet veed, og ei har sund Forstand!"
Du skal eie en Fornøielse, som Ingen kan tage fra Dig: den
Fryd og Opløftelse din Sjel føler, naar den har erhvervet sig
Indsigter, naar din Hukommelse er beriget med lærerige Beret-
ninger om Verden og om Menneskenes Liv! Du skal lære selv
|
| d.IV,b.1,s.54 |
at prøve, hvad din Præst siger dig fra Prækestolen -- selv for-
nuftigen dømme, hvad Dommeren siger fra Dommersædet!
O mine kjære Medchristne, Eders Bestemmelse, -- Himmelen
igjennem Christus, Gud igjennem Eders egen Fornuft, hvis urolige
Higen efter Opklaren, efter at erfare og vide, er Stigen til Lysets
Himmel, -- fordrer den samvittighedsfuldeste Stræben efter Oplys-
ning! O mine agtværdige Medborgere, Fædrenelandet fordrer
indsigtsfulde Borgere, Friheden fordrer Tænkende!
Medborgere! Leilighed skal gives Eder til at opfylde denne skjønne
Trang; Leilighed til at naae alle Oplysningens Fordele; til at paa-
skjønne og nyde den borgerlige Frihed, (hvilket den Oplyste alene
kan), til at fryde Eder med høi Følelse i aandelig Frihed; til at
bryde Mørkets Fængsler, Overtroens Lænker; til at blive fordoms-
frie, tænkende, dygtige, sande dydige Mænd; til at kjende Eders
Rettigheder og Pligter, Naturen, Menneskene og Eder Selv. -- Ja,
Leilighed skal gives Eder til fornuftige, værdige Glæder; til at
blive Mennesker i en ædlere Betydning end som blotte Arbeidere.
Denne Leilighed gives Eder ved at meddele Eder gode Bøger,
Frugter af kyndige Mænds Arbeider for Menneskeheden. Af
alle Fornuftige er gode Skrifters Udbredelse og Læsning anseet
som det nærmest virkende Middel til Menneskets Forædling og
Oplysning. En saadan Beskjeftigelse i Eders ledige Timer skal
ikke allene gjøre Eder klogere og bedre, men flittigere og virk-
sommere, med mere Nytte virksomme: lykkeligere i jordisk Hen-
seende som I blive det i aandig eller himmelsk -- lykkeligere
som I blive agtværdigere.
Men dette Middel til at erhverve Eder alle hine Goder: gode
Skrifter til at udbrede og læse, staaer det nu i Eders Magt at
erhverve Eder ved driftige Foreninger, ved med Iver at fremme
Oprettelsen og Afbenyttelsen af Bogsamlinger iblandt Eder, ved
Almue-Bogsamlinger, ved saaledes at henlede Lysets Kilder i Eders
egen Midte, og ikke skye det, som om det ikke hørte Eder til.
Jordens Stater skulle vel alene være Planteskoler for himmelske;
men -- dog skimte vi dette en Stats egentlige Formaal saameget
tydeligere og aabent, som en Regjering er samvittighedsfuld, som
en Stats antagne Grundlove aande Frihed; men -- er end Staten
en upaaklagelig Folkets Opdragerske, Børnene ere dog mange;
den kan kun lære dem Alle, hvad de skulle gjøre, og hvad de
skulle lade; men som de voxe til, lade dem gaae, med Op-
|
| d.IV,b.1,s.55 |
muntring nu selv at arbeide sig videre frem i Kundskab. Det
er denne Opmuntring, vi her gjentage, som I lytte til. Vi ere
voxne, vi maae selv række vore Arme til.
Man har ventet Alt i Henseende til Almuen, af Religionen.
Sandelig, den gjør vel det Bedste, men ikke Alt. Den danner
vore Hjerter, vore Sæder; den giver vore Hoveder den vigtigste
Kundskab: den om Gud, og anden dyrebar Viden; men endda
bliver der Rum i vore Hjerner tilovers for den verdslige Viden;
ja Religionen opliver vor Stræben efter denne ved Udødelig-
heds-Haabet. Skulle I nu ingen anden Kundskab faae i Eders
hele Liv, I Mænd og Qvinder, end den Religions-Underviisning,
I fik som Børn, saa forbleve I, Eders hele Liv igjennem, i Sjels-
Henseende ikkun Børn, ikkun Umyndige! Hører her, hvad en
Hædersmand, der redeligen arbeidede for Eder, henfarne Biskop,
Doctor Hansen i Christianssands Stift, har sagt for denne vor Sag:
"Kundskab er for den menneskelige Sjel, hvad en sund og
nærsom Spise er for Legemet. Men den, som fra Ungdommen
ikke er vant til en vis Slags Føde, vil ofte finde den modbydelig.
Ved derimod efterhaanden at nyde den, vil den blive ham den
meest velsmagende og kjæreste Ret. Almuen har, for største
Delen betragtet, ikke faaet Smag paa nyttige Kundskaber; dens
Følelse for det Ædle og Skjønne ligger i en dødlig Dvale. I
vore Lærebøger findes ingen Vaaben mod Overtro og Fordomme,
idetmindste ere de der ikke anførte som beskuelige af Naturens
Virkninger, de ere ikke hentede af Tingenes Gang eller af de
daglige Erfaringer. Almuen maa altsaa ledes til flere Kundskabers
Kilder; da vil dens Tørst efter disse alt mere forøges, og anden
Vei vil dog ingen Fornuftig ansee som mulig til Lyksalighed."
Ere ikke disse den høiærværdige Geistliges Ord gode, og de
samme som Apostelens: "Brødre! vorder ikke Børn i Forstand;
men vorder Børn i Ondskab! I Forstand derimod vorder fuld-
voxne!"
Glemmer En end Midlet til at uddanne sig og erhverve sig
Kundskaber: det at læse -- foragter En at lære det, maa han
dog i denne sin kjære Sløvhed indsee, at han fik fornuftige
Evner, alene for at de skulde dyrkes og anvendes. Har han da
ikke en Synd paa sin Samvittighed? jo, en stor Synd imod Gud,
hvis Godhed han skulde hædre ved at ære og benytte hans for-
trinligste Gave; imod sig Selv, som han skulde fuldkommengjøre
|
| d.IV,b.1,s.56 |
-- imod sine Medmennesker, som han skulde give et godt Exempel
og være gavnlig for! Han spilder skrækkeligen letsindig et Liv,
en heel Tilværelse. Men anvises der Eder Leilighed til at fyldest-
gjøre denne høie Pligt, denne behageligste og meest belønnende
af alle Pligter, -- ja, saa behagelig, at alle andre Fornøielser
ved Siden deraf tabe sig, og mange blive kjedelige, foragtelige
og tidsdræbende -- da forsømmer, foragter den ikke! men griber
Sagen an med Varme; thi Udsættelse og Lunkenhed i en god Sag
er dennes Undergang, en Undergang for den, der ligner Hungers-
døden. Det vil visseligen tilregnes Eder, blive Eder til Tab nu
og evindelig. I ytre Varme for denne store Sag: "Det hele Folks
Oplysning og aandige Udvikling," ved ikke at opsætte med at
slutte Eder til den eller dem, der fremstaae iblandt Eder og op-
rette Bogsamlinger for Eder; ved at opfylde de Forpligtelser, en
saadan Forening har tilfølge; ved at afbenytte selv og opmuntre
Andre til at afbenytte Bogsamlingen. Den, der svarer paa din
Opfordring: "jeg har nok at stusle med lel; jeg vil ikke lære,
ikke læse" -- han er uden Varme, iiskold for sit høieste Vel
han forsømmer, foragter det -- han er ikke skabt til at være
en fri Normand; han fødtes til Træl. Hvad? du vil ikke lære
at benytte din Jord bedre end dine Fædre? ikke høre, hvad
der har skeet og skeer i Verden? du vil indskrænke din Kund-
skab om den Klode, du aander paa i Verdensrummet, til de faa
Miil, der ere imellem dig og Staden maaske, eller til dit Kirke-
sogn? du skulde ikke have Lyst til at lære i din Stue at kjende
dine Medmennesker, der ere fjernede flere 1000de Mile ifra dig?
til at lære af Reisebeskrivelser, Jordbeskrivelser og Historien
Fremmedes Lande, Levemaade, Sæder og Skjebne at kjende?
Du kjender Granen, Furuen og Brisken; og skulde ikke ville
høre om, ikke bryde dig om at see afbildet fremmede Verdens-
deles Planter, see Palmen, Brødfrugt-Træet, Pisangen? og tilfreds
med at kjende lidt af vore egne Naturriger, skulde du ikke ville
kjende Mere af disse i vort og andre Lande? Du kjender din
Fa'rs og Bedstefa'rs simple Historie, og du brænder ikke efter
at kjende dine Forfædres, da vort Norge var stort imellem
Landene? Du og Dine sygne; og du skulde ikke ville lære og
læse om, hvorledes det ofte staaer i din Magt at gjenvinde og
bevare Sundheden; hvorledes du kan finde dit Apothek paa din
Mark, og Doctoren i dit Hoved? Du boer paa Fjeldet, og skulde
|
| d.IV,b.1,s.57 |
ikke ville kjende den Steen, du træder paa; hvad Mineral der
er i dens Aarer? Du skulde lade dig nøie med at kalde alle
Stene tilhobe Graasteen; alle Planter, som du ikke spiser, Ukrud?
Du skulde lade dig forfærde af en Halestjerne, et Luftsyn, en
Ildkugle; kalde dem Hexe, Drager o. s. v., naar en Bog rækkes
dig, hvori en kyndigere Mand, end den Kjerring, der lærte dig
saadan Snak, gjør dig ligesaa klog paa Luftens forfærdelige
Syner, som paa din Arnes Ild? Du skulde ikke ville læse om
store Mænd? om Udaad og Veldaad og Stordaad? lære den
evige Retfærd at kjende, saaledes som Historien viser den? og
tusinde andre Ting, som staae dig aabne; ikke at forglemme
muntre Historier, der kunne bringe dig til at ryste af Latter i
din eensomme Krog. Ja læs, og lær! og du skal ikke føle dig
henkastet i en frydløs Afkrog, om du end sidder i en Stue bag
Fjeld og Snee og øde Myr. Du er bunden med dit Legeme til
Norges Klipper, men din Aand er skabt til fri at flyve rundt
Himmel og Jord.
Agtvaærdige Landsmand, du er ikke uvis her, om hvad du vil
vælge. Iblandt Eder har altid en oplyst, tænkende, belæst Mand
været agtet. Nu, ville I ikke vorde saa Allesammen? Det er
en smuk Ærgjerrighed.
Træder da sammen alle I brave Mæend, som ville vinde Ind-
sigter, forhøie Eders Sjels Værd ved Kundskaber, forherlige Eder
Livet ved den søde Vellyst, der er i Stræben efter disse --
træder sammen Selv til Selskaber for Oplysningens Fremme, til
Læseselskaber, til at oprette Almue-Bogsamlinger! kaarer For-
standere! Værer under alle Omstændigheder kraftige og selv-
stændige i det Gode! Snart skal da Eders Bevidsthed tilsige
Eder de Fortrin, I dagligen vinde. Og -- det er det herligste --
I ville, som I gjøre dette, som I øve Eders Sjelekræfter, faae
mere og mere Smag for Eders ædle, stille, gavnlige Forstands
Glæder. Lærer da Eders Fortrin, Eders bedre Smag, bedre Valg
af Drukkenboltens væmmelige Syn; af den, I høre bandende
kaste Terninger i Kroen om Qvellen; af den, I møde paa Lande-
veien med dumme drukne Øine, i hvem den lyse Morgensol
skinner ind! -- lærer Eders Fortrin af den Dorske, af den, I
tidlig paa Qvellen finde snorkende i Bænken -- af den Ørkes-
løse, af den, som I see intet Andet at bestille hele Dagen end
at kløe sig bag Huen og kige efter Veiret -- lærer Eders For-
|
| d.IV,b.1,s.58 |
trin af den Fordomsfulde, af den, der ytrer Ulyst imod enhver
Forbedring, Ringeagt for alt Nyt, der klager stedse over Tiderne!
-- lærer Eders Fortrin af den Dumme, af den, der intet andet
Fortrin har for det Øg, der slentrer foran hans Ploug, end at
han kan bande! -- Ja, lærer af disse, hvis Sjele ere iførte en
tykkere, tusmørkfarvet, taagetyk Slendrian, end deres Legeme
en Kufte -- af den Væmmelse, I føle ved saadanne Syn, at I
vide og elske noget Bedre; thi I have indseet, at en Bonde bør
kunne mere end at pløie, en Tærsker mere end at tærske -- at
en Bonde, som lægger sunde Indsigter til sine Fortjenester som
Flittig i sit Kald, er den lykkeligste blandt de hæderligste Stats-
borgere; -- I have indseet, at Uvidenhed er det, som gjør elendig
-- at det er den aandige Sløvhed og Dorskhed, som er Djevelens
(alt Ondts) Hovedpude -- at det er Uvidenhed, som forarmer,
som gjør En til Egennyttiges Rov -- at det er Dumhed og Uviden-
hed, som fylder Fængslerne, som fylder Kroerne! Hvo har Saa-
dant at bebreide sig, der lærte at kjende de ædlere Fornøielser,
hvortil Veien her anvises Eder, den lidet kostbare, men i sine
Følger for dette og hiint Liv uvurdeerlige Beskjeftigelse, at samle
sig Kundskab for sin Sjel, ved at øse af de Skatte, Menneske-
hedens Velgjørere have i Bøger indsamlet og aabnet for Alle.
Og I, Norske Qvinder, som ville indsee, at det bør en Qvinde
at kunne mere end at spinde og koge og dandse, -- om Huus-
fliden og Huusarbeidet endog hviler saa jevnt paa Eder, at I
ikke have saa megen Tid som Mændene, til at lære af Bogen
-- lærer dog idetmindste af Flanerne at agte Eders eget bedre
Væsen -- at den fortjener ikke at gaae udmajet, som ikke kan
eller vil læse, eller lære sine Børn eller yngre Sødskende at
skrive; og da, er der Een, som har erhvervet sig saameget Vid,
da vil hun indsee: at Tarvelighed, at alvorlig Sædelighed i tarve-
ligt Klædebon, er den Dyd, som det anstaaer Norske Qvinder
at øve og at vise! -- at der ingen Ære er i at efterligne For-
nemmeres og Rigeres Daarskaber og Forfængelighed! Seer, mens
I spinde, ville Mændene ved Arnen fortælle Eder, hvad de have
læst, og læse for Eder. Af dem skulle I lære Kundskab; I
Qvinder, lærer dem Dyder til Vederlag! -- Ja, faaer Smag paa
den ædle Fornøielse, det forskaffer at samle Kundskaber: da har
den eenlige Stue, Huusligheden, Hjemmet faaet nye Tillokkelser;
da vil aldrig Tiden falde Eder lang i de for den Ørkesløse alt
|
| d.IV,b.1,s.59 |
for lange Vinteraftener; ja da har ogsaa Selskabeligheden, Eders
Omgang med hverandre faaet nye Tillokkelser, idet store, Sund-
hed og Formue ødelæggende, Gjæstebude tabe deres. Digteren
Rein siger:
"Hvor hæderligt hans Gilde skulde være,
naar Ven kom hen af Vennemund at lære,
hvad Nyttigt, Stort, hver i Naturen fandt,
mens Lærelyst den Unges Læber bandt!
Ja, da vil en Sjels største Onde: den græsselige Tanketomhed
ikke plage Eder -- da, I Forældre, naar I selv ere dygtige i
Kundskab, ville ikke Eders Børn beskjæmme Eder ved at vorde
Drog; I ville selv kunne forhindre dem fra at blive det -- da
vil mangt et fortrinligt Hoved, der ellers ligger uvakt, ubemærket,
forraadner uden Frugter, ja maaske giver sine Kræfter Løb paa
den Vei, som fører til Fordærvelse, lære sig Selv at kjende,
og uddannes til Held for sig og Andre -- mangt et afgjort An-
læg hos Eder vækkes og fremblomstre, istedet for at visne, eller,
uden Rettelse og Anviisning, at fordreies samt bringe Vanære og
Skade istedetfor Ære og Nytte -- da ville I ikke alene blive en
Hæder og Nytte for Eders Lige; thi meget ofte mangler den
sunde Sands, I fik af Naturen, Intet uden Øvelse for at blive
en god Forstand; men ogsaa for dem en Glæde, som udelukkende
have kunnet anvende deres Tid paa at berige deres Sjele. I
Samfund med Saadanne vil ikke en Samtale over andre Gjen-
stande, end netop Landmandens nærmest Angaaende, være Eder
fremmed. I ville kunne have en Mening om vigtige Ting, ja
nyde Æren af offentlig at opfordres dertil. Thi, Bonde, glem
ikke, at for den mere Oplyste og Dannede er dit Selskab det
kjedsommeligste, naar du røber Dorskhed, Sløvhed og Uvidenhed;
men det allerfornøieligste, naar han mærker Kundskaber, eller
og blot Videbegjer hos dig; naar han mærker, at han kan være
dig til Gavn med sine overflødigere Kundskaber, eller maaske
endog lære noget af dig.
Dog at fremhæve alle Oplysningens Velgjerninger, alle Fordele,
der ville tilflyde Eder, hvis I redeligen søge Kundskaber af den
Kilde, de fornuftigste Mænd have anviist Eder, som den rigeste:
gode Bøgers Samling og Afbenyttelse imellem Eder indbyrdes,
vilde være umuligt. Men, hvor mange og hvor store hine end
|
| d.IV,b.1,s.60 |
ere, de ere dog blot som Forløbere for den uendelige Fordeel
deraf, som ville tilflyde Eder bag Graven; thi I gaae da ikke
ligesaa dumme i denne, i Eders Grav, som I stege af Eders
Vugge, men meget klogere, meget bedre. Ei er der Tvivl om,
at, næst den sædelige Styrke (som dog er den naturligste Følge
af Oplysning), vil Viden og Tænkekraft, Tanke- og Indsigtsrig-
dom der gjøre Udslaget med Hensyn til, hvad Plads vi skulle
ansees værdige til at indtage i Aandernes Rækker: i Himlen.
O, hvor herligt har ikke Frelseren indprentet os vore høie Pligter
imod vor Sjel i Lignelsen om Tjenerne, der modtoge deres Herres
Pengetalenter! Den, som havde aagret mest med sit Pund, fik
den største Belønning, men den, der nedgrov sit i Mulden, blev
udstødt i Mørket.
Lever vel, kjære Landsmænd! Hvo, som har disse Blade, gaae
til sin Grande med dem! -- Tænker! taler! handler!
UDKAST TIL ALMUE-BOGSAMLINGER OG TIL
LOVE VED SAADANNE.
§.1. Deeltagerne, som alle maae høre til samme Præstegjeld,
have hvert 3die Aar, efter Formuesomstændigheder, at indskyde
fra 12 til 60 &bmskilling; i Bogsamlingens Casse, hvis de ere af Almuen;
Embedsmænd og de, der af Almuen have Indtægter, betale 1 Spd.
§.2. Pengene anvendes af Bestyreren til hensigtsmæssige Bøgers
Indkjøb, samt til Anskaffelse af en Protocol og af tillukte Bog-
hylder, hvis ikke eget Locale kan anskaffes.
§.3. For Bogsamlingen søges Plads enten i Sacristiet eller
saa nær Kirken, at den kirkesøgende Almue beqvemt kan be-
nytte den.
§.4. Hver Søndag efter fuldendt Gudstjeneste er Bogsamlingen
aaben for Deeltagerne.
§.5. Enhver Laantager, som boer nærmere end 1 Miil fra
Kirken, maa hver anden Søndag fremstille sig med sine Bøger,
|
| d.IV,b.1,s.61 |
enten han vil fornye Laanet eller ombytte. Den, som boer over
1 Miil borte kan erholde Frist til 3die eller 4die Søndag efter
Omstændighederne. Den, som boer over 2 Miil borte, fra 4 til
6 Uger.
§.6. Forsømmer Nogen at fremstille sig til rette Tid med
Bøgerne, da bøde han til Bogsamlingens Casse 6 &bmskilling; for første
Uge. om han endog bragte den Dagen efter, og saa fremdeles
for hver Uge, indtil Bogen fremleveres. Saakaldet lovligt Forfald
gjelder ikke, da Laantagerne ikke behøve selv at møde.
§.7. Hvis Nogen fordærver eller forkommer nogen Bog, da
bøde han til Bogsamlingens Casse den Værdie, Bogen staaer
antegnet for i Protocollen, hvorimod han selv beholder Bogen.
§.8. Ingen maa udenfor sit Huus udlaane nogen af Bogsam-
lingens Bøger, med mindre han skulde være boende over 1 Miil
ifra Kirken; thi da kunne Deeltagere, som ere Grander, laan-
bytte, kuns at de erindre, at den staaer til Ansvar for Bogen,
som for denne er tegnet.
§.9. Hvis Nogen, 4 Uger efterat have tegnet sig som Deeltager
og erfaret Lovene, ikke indbetaler hvad han er tegnet for; eller
hvis Nogen udebliver over den Tid med Bøder, da leies et Bud
for at indkræve det Skyldige, hvilket Angjældende har efter
Seddel strax at erlægge.
§.10. Ingen Debitor til Bogsamlings-Cassen udlaanes Bøger.
Han taber al sin Ret til Bogsamlingen, indtil han affinder sig
med dens Casse.
§.11. Bøger, som allerede have cirkuleret, kunne, efterat
Deeltagerne ere adspurgte, om de have afbenyttet dem, udlaanes
til ikke deeltagende fattige Folk.
§.12. Ingen Bog maa af Bestyreren afhændes uden med alle
Deeltageres Samtykke; og da kun for at indkjøbe en anden
Bog. Ligesaa forholdes med udslidte Skrifter. Bøger, som ude-
lukkende ere skrevne for Landmanden, samt Snorro Sturlesons
Norges Historie, maa alene formedelst Slid afhændes, og da ikkun
for fra Ny at anskaffes.
|
| d.IV,b.1,s.62 |
§.13. Af Qvartbind udlaanes kun 1 af Gangen; Octavbind og
Hefteskrifter 2; af endnu mindre Skrivter ikkun 3 til hver Laan-
tager.
§.14. Hvis Præst, anden Embedsmand eller Lensmand, er Be-
styrer, behøves ingen Revisors Antegnelse paa Regnskabet; men
hvis anden Mand er Bestyrer, da anmode han først Præsten,
eller, hvis denne maa negte det, en Anden af Ovennævnte om
at revidere Casse-Regnskabet, og at attestere dette i Protocollen
før hvert Selskabets Møde. Hvis dette ikke erholdes af Nogen,
da udnævne Deeltagerne i Mødet En af deres Midte, som paa
Stedet gjennemgaaer Regnskabet.
§.15. Hver 1ste Søndag i October og April holdes efter Guds-
tjenesten, Møde af Deeltagerne, hvor da Alt Bogsamlingen ved-
kommende berettes, og Regnskab aflægges. Medlemmerne kunne
til Mødet medtage deres Sønner, naar de ere over 10 Aar.
§.16. Protocol føres af Bestyreren, hvori bliver at anføre
1) Catalog over Bøgerne med antegnet Værdie og Nummer.
2) Register over Medlemmerne, med Anmærkning, naar hver
tiltraadte eller udgik.
3) Gaver til Bogsamlingen med Givernes Navn.
4) Antegnelse ved Udlaanet, hvem, hvad Nummer, hvad Datum.
5) Regnskabet over Indtægt, Udgift, Bøder osv.
§.17. I Tilfælde af en Laanetagers Dødsfald paaligger det Be-
styreren strax at fordre Bøgerne udleverede af Boet.
§.18. Bestyreren staaer alene til Ansvar, om han ved for-
mange Bøgers Indkjøb ikke tager vedbørlig Hensyn til Cassens
Størrelse, men lader Bogsamlingen komme i Gjeld.
§.19. Naar Bestyreren vil fratræde, da maa han, med Maaneds
Indkaldelse forud, i overordentlig Møde gjøre det ved Antegnelse
til Protocollen. I samme Møde kaares en nye, hvortil den Af-
trædende har Forslagsret.
§.20. Paa kort Tid kan Bestyreren constituere Een, naar han
selv igjen vil tiltræde.
|
| d.IV,b.1,s.63 |
§.21. Ere Deeltagerne ikke fornøiede med en Bestyrer, da
kunne de ved Møde imellem sig, hvor Pluralitet gjelder, afsætte
ham, og affordre ham Protocollen. Strax maa en Ny vælges.
§.22. For Indskud er Bestyreren frie, om han forlanger det.
§.23. Istedetfor Indskud kunne ogsaa gives Bøger, naar disse
skjønnes at have dobbelt Værdie af Indskudet i Penge. Disse
Bøger maae være passende for en Almue-Bogsamling.
§.24. Skulde nogen Ikkedeeltagende af Bogsamlingen ønske
sig en eller anden Bog laant, da leies samme til ham for 8 &bmskilling;
Ugen, med Forpligtelse ikke at have den, uden dobbelte Bøder,
længere end fra Søndag til Søndag, om nogen i Bogsamlingen
Deeltagende vil have den.
§.25. Bogsamlingen er alle Deeltageres fælles Eiendom. Fra-
flytter nogen Sognet, da taber han for sin Person Ret til Bøgerne;
men det staaer ham frit for at overdrage denne til Hvilkensom-
helst af Bondestanden.
§.26. Foreningen fører Navn af: Selskabet for Oplysningens
Fremme.
ANHANG.
FORTEGNELSE OVER NOGLE BOGER, PASSENDE FOR
ALMUE-BOGSAMLINGER.
Amalie Sekkendorf en liden Piges Historie.
Almeennyttige Underholdninger i Physik.
Backers velmeente Raad til Barselqvinder.
Bastholms Efterretninger om Mennesket i dets raa Tilstand,
4.D. Do. om Tilstanden efter Døden. Do.'s Philosophie for
Ulærde.
|
| d.IV,b.1,s.64 |
Ballings Huusmoder.
Bechmanns Technologie.
Bings Beskrivelse over Norge.
Blochs Ideer til Forsvar for Christendommen.
Bohrs arithmetiske Opgaver.
Boisens Catechetik.
Bredsdorff, om Norges Jernverker.
Brorsons Ledetraad, 3 Dele.
Bruns Einar Thambeskjelver. Do.'s Digte.
Brünnichs Mineralogie.
Bull, om det Norske Skovvæsen.
Do.'s Oekonomiske Tanker om Fabrikvæsenet.
Do.'s Dovrefjeld, et Digt.
Campes Sædelære for Børn. Do.'s Robinson. Do.'s Ledetraad.
Do.'s Sjelelære. Do.'s Underviisning og Advarsel for den
mandlige Ungdom. Do.'s Underviisning for unge Piger.
Christs Haugekunst.
Christian den 5tes Norske Lov.
Den undervisende Uhrmager.
Den norske Bondeven, udgivet af Selskab for Agers Sogns Vel.
Didriksens Hestebog.
Dolz's Anstændighedslære.
Egedes Efterretning om Grønland.
Fabers Dyrlære.
Falsens Kongerigets Norges Historie. 4. D. Do.'s Dragedukke.
Fleiskers Haugebog.
Frimanns Almuens Sange. Do.'s poetiske Arbeider.
Funkes Naturhistorie. Do.'s Sjelelære. Do.'s Technologie.
Glahn om Maaden at overgjemme Poteter.
Graves Norske Nationale Fortællinger.
Grundloven og Grundlovens Catechismus.
Grøgaards Læsebog.
Guldbergs naturlige Theologie.
Gutfelds Familie-Skildringer.
Hallagers Børneven.
Hammer det Norske Dyrerige. Do. det Norske Vandrige.
|
| d.IV,b.1,s.65 |
Hansens Archiv for Skolevæsenet.
Hasses Nød og Hjælpebog for Landmanden. Do.'s Anviisning
til Breve. Do.'s Almuens Lærer.
Hallings Læsebog for Landmanden.
Hallagers Historiebog for Bondestanden.
Helmuths Naturlære for menig Mand.
Holsts Juridiske Haandbog for den Norske Landalmue.
Holbergs Heltehistorier. Do.'s Danmarks Historie.
Holbergs Skuespil. Do.'s Peder Paars. Do.'s Niels Klim.
Høeghs Anviisning til et velindrettet Jordbrug.
Hufelands Kunst at forlænge Livet.
Jesper Hansen af Guldberg.
Junkers Haandbog for Almueskoler.
Justs Nyeste Bondepraktika.
KjelsensAnecdoter om Dyrene.
Krafts Kongeriget Norges Beskrivelse, 5 D.
Langes Børneven eller om Børns physiske Opdragelse fra Fødselen
til det 15de Aar.
Langhans om Laster, som hevne sig selv.
Lagerbrings Sveriges Historie, i Udtog.
Landmandens Haandmiddel.
Lessings Nathan den Vise.
Leyard om Qvægsygens Natur, Aarsager og Hjælpemidler.
Mangors Landapothek.
Mallings Store og gode Handlinger.
Mansas Haugekatechismus.
Molberg om Saltvandsfiskerierne i Norge.
Moralske Anekdoter.
Mülertz om Nytten af Norske Bær. Dos.'s Bidrag til Oplysning
om Radesygen.
Møinichens Norske Gudelære.
Neumanns Haandbog for Skole-Lærere.
Niels Aagerups mærkværdige Hændelser 3 D.
Niemeyers Lærebog. Do.'s om Opdragelsen.
Nordiske Sagaer.
|
| d.IV,b.1,s.66 |
Olaf den Helliges Levnet ved Hagerup.
Olufsens Landoekonomie. Do.'s Statsoekonomie.
Oxenstjernes Tanker over moralske Materier.
Paus Samling af gamle Norske Love.
Peder Jensens Levnet.
Platous Chrestomathie. Do.'s Udtog af de Skandinaviske Rigers
Historie. Do.'s Geographie. Do.'s Munthes Historie.
Plums Haandbog for Lærere og Opsynsmænd ved Borger- og
Almueskoler.
Poulsens Anekdoter og Levnetsbeskrivelser.
Raffs Naturhistorie.
Rafns Nød- og Hjælpebog.
Rahbeks Læsebog.
Reins samtlige Digte. Do.'s Hagen og Axel.
Saltzmanns Constants Levnet. Do.'s Underholdninger for Børn
og Børnevenner. Do.'s Postille.
Sintenis om Udødeligheden.
Smith om Dyrenes Natur og Bestemmelse.
Snorro Sturlesons Norske Historie.
Stenersens Udsigt over Luthers Reformation.
Staals Viisdomsbog for Landmanden.
Storms Fabler og Fortællinger.
Strøms Tilskuer paa Landet. Do.'s om den Islandske Mos.
Sundheds Catechismus af Faust.
Sverdrups Magazin for Landmanden.
Teilmans Anviisning til Norske Frugttræskoler.
Thiemes første Næring for den sunde Menneskeforstand. Do.'s
Godmand.
Tissots Underretning for Landmanden.
Tordenskjolds Levnet og Bedrifter.
Todes Lærebog for Søfarende og Reisende. Do.'s moralske
Fabler.
Tullins Skrifter.
Wamberg om Kjøkkenhaugers bedste Anlæg.
Wageners Spøgelsehistorier.
|
| d.IV,b.1,s.67 |
Villaumes Menneskets Historie.
Wolffs Underholdning i Naturvidenskaberne. Do.'s Menneskets
physiske Beskrivelse.
Zimmermann om Nationalstolthed.
Oehlenschlägers Hakon Jarl. Do.'s Nordens Guder.
Alleslags Reisebeskrivelser og Levnetsbeskrivelser.
Alleslags historiske, oekonomiske, naturhistoriske, philosophiske
Tidsskrifter, f. Ex. Wolffs Journal for Politik, Natur- og
Menneskekundskab, Sverdrups oekonomiske Annaler, Egeria,
Hermoder, Minerva, Saga, historisk-philosophiske, og topo-
graphisk-statistiske Samlinger, af det Kgl. Selskab for Norges
Vel, det Norske Videnskabers Selskabs Skrifter.
Alleslags Beskrivelser over Lande, især over Norges Districter,
f. Ex. Topographiske Journal for Norge, Strøms Søndmøers
Beskrivelse o. s. v.
Et Kart over Norge, et Atlas, en Globus.
|
| BLA BAKOVER |