|
OM ALMUENS VÆBNINGSPLIGT
(Indsendt.)
Statsborgeren 14. juli 1836.
Forhen have norske Tidender, men forgjæves, erindret ved-
kommende Øvrigheder om at iagttage den dem paahvilende
Pligt, at paase det gamle Lovbuds Overholdelse om Vaaben-
thingene, at Almuesmand er i Besiddelse af sine pligtige Vaaben.
Denne for Landets Forsvar saa yderst vigtige Foranstaltning,
som skriver sig fra den Tid da Norge var lykkeligt og dets
Ære og Frihed sikkret under egne Konger; og navnligen fra
Hakon Adelsteen, skulde man dog vel tro var ikke alene værd
at overholde i den forrige Union, da Norge ikke havde de Go-
der at forsvare som nu, og da en talrigere Armee var tilstræk-
kelig til i Grændsefeider for Norges Vedkommende at tage Deel
i Krige, hvis Hovedscener oftest vare andetsteds og hvis Hoved-
gjenstand ikke altid var Norges Besiddelse. Desuden er vel
ikke Naboriget det eneste, eller under nærværende Forhold det,
vi kunne tænke os et Forsvar ved Almuevæbning nødvendigt
imod. Da vi have fælles Goder at varetage, maa denne meget
mere i den Henseende være ogsaa i dets Interesse. Jæmtlands-
vejen, saa hensigtsmæssig den kan være i Fred, er under andre
|
| d.III,b.2,s.433 |
Forhold farlig for vort Nationalklenodie Banken, om den ikke
har ligesaa mange bevæbnede Indthrønder som Graner og
Furuer langs sine Gjærder. Hvorledes det nu er der med Al-
muevæbningen, som er dobbelt fortrinlig i Egne, hvor man kun
kjender til Rifler, vides ikke; men skulde den ogsaa være fra
Øvrighedens Side forsømt i Throndhjems som i Agershuus Stifts
Grændseprovindser, da er det, forat den ikke skal udhævde sig
af Brugen, paa høi Tid at man indfører den igjen. Man gjør
deri ikke mere end sin Pligt og iværksætter Noget, hvis Und-
ladelse staar i farlig og taabelig Modsigelse til den almindelige
Uvillje og de tidthørte Raab imod vore Fæstningers Demolition.
Det er ikke nok, at man veed, at Almuesmanden i Almindelig-
hed har Vaaben; thi deri bør ikke Undtagelser tillades, naar
man har Loven, og det en Lov, der stemmer saa ganske med
Klogskab; og med en Masse ubrugelige Geværer eller andre
uhensigtsmæssige Vaaben skal en Landstorm ikke være meget
frygtelig. For meget hensigtsmæssige i en saadans Hænder
holde vi 1/2 Alen lange Knive, noget indadbøjede som de ara-
biske Yataganer, og skikkede til baade at sættes paa en beslagen
Stang og paa Skaft. I første Form ere de hensigtsmæssigst imod
Hestfolk, i sidste i det Haandgemæng med Fodfolk, hvortil vor
Landstorm maa være beredt uden at regne synderligt paa An-
tallet af dem, som stryge med under de første Linjesalver før
Gelederne ere brudte og man er dem paa Livet. Riflerne tilhøre
en anden Landstormens Virksomhed, der er noksom bekjendt.
Det eneste Amt, hvor Lovbudet overholdes, er, besynderligt nok
under Forsømmelsen i de andre, det fra Grændsen fjerne Roms-
dals Amt. Hver Gaardmand har der sin Rifle, 30 Patroner og
Kugler, og Andre, saasom Huusmænd o. a. fl. ere deels for-
synede ligeledes med Kuglegeværer deels med Spyd ikke at
tale om Øxer. Til at følge dette Exempel og i dette Punkt at
opfylde sin Pligt opmane vi da vedkommende Øvrigheder, lige-
som vi ville have Almuernes egen Opmærksomhed henvendt paa
hurtigst at afhjælpe sin værnløse Tilstand, samt ogsaa paa den
hensigtsmæssige, i enkelte Bygder endnu vedvarende Skik at
hvert Præstegjæld har sin Fane. Senere skulle vi meddele nogle
Ideer i denne Henseende.
|
| BLA BAKOVER |