|
KORRESPONDENZ OM DEN CONSTITUTIONELLE
Statsborgeren 12. juni 1836.
1ste Juni.
-- -- Nok og vist er det, Ven! at det nye Blad "den Consti-
tutionelle" har gjort sig velfortjent af Fædrelandet ved at op-
dage og skaffe sig nøje Underretning om stedfindende Kabaler
og Machinationer imellem Storthingsmænd. Slige Folk kunne
dog umulig fare med Løgn og Sladder, og begaa den strafbare
Vindighed at debitere noget Saadant, uden virkelig at være
nøje underrettede. Og om Intet inden dem selv gjorde dem
Sladder vederstyggelig, saa maatte det dog endnu ose dem i
Næsen hvorledes det ene af dette Helligtrekongerslys brændte
sig selv ned i Talgen paa Ballet hos Statsraad Collett og siden
pudsedes af i Morgenbladet af Hr. Ytteborg. Vi have et Ord
"flaakjæftet," stygt som det, det skal udtrykke; men tænk dig
ikke dette anvendbart paa den norske Intelligenzes Repræsen-
tanter. De ere ikke engang aabenmundede, som du kan see af
den Forbeholdenhed, hvormed de kun angive sig "nøje under-
rettede," og af den Humanitet, hvormed de tilsløre og opsætte
de tydeligere og personlige Denunciationer. Men disse kunne
ikke udeblive, og ville det ikke, -- det sværger jeg, saasandt
Maanen stod stille i Ajalons Dal, og saasandt den Cst.nelle er
den norske Intelligenzes eneste sande og uomtvivlede Repræ-
sentation. Ve Kabalisterne og Machinatørerne! Fiirbenen to
Fod over Slangens lurende Øine er ikke værre deran. Den vil
dratte ned for alles Øine fra det Løv, som endnu skjuler den,
naar Dyret behager atter at opspærre sit Gab. Men det er vant
til at delikatere sig og at forlænge sin Nydelse. Det har alt
gabet engang og slugt sit Bytte i Indbildningen. Og maaskee
imorgen allerede -- ? o hvor min Nysgjerrighed er spændt!
|
| d.III,b.2,s.402 |
hvor jeg under dette trehovdede Underdyr Maaltidet! Imorgen
allerede maaskee er Sandheden, det Rette, den gode Sag red-
det; og iovermorgen dekreterer Nationalforsamlingen, at den
Constitutionelle har gjort sig velfortjent af Fædrelandet, og For-
bauselse og Taknemlighed mod dets Reddere er alt langt paa-
veje over Landet. Den vende tilbage med Krandse al Som-
meren igjennem, og til Vinteren med Helligtrekongerslys efter
Enhvers Leilighed, hvoraf det, der lyser meest, betegne det
skarpsynte Øje, som opdagede Kabalen!Din etc.
P. S. Husk dog paa at sende mig de arabiske Eventyr samt
Historien om Vigtigpeer og Ridder Langnæse. Ligesaa kan din
Kone lade gaa med en Myseost, som jeg for min Maves Skyld
kan nyde om Morgenen tilligemed den Constitutionelle.
5te Juni.
-- -- Jeg holder endnu fremdeles paa den Constitutionelle,
dog nu ikke mere end 4 Skill. imod 2, siden den ikke, efter
Morgenbladets maliciøse Opfordring, kommer frem med hvad
den har "nøje Underretning" om. Men det har den! det har
den! Det kan ikke feile. Derpaa vil jeg dø eller endnu leve to
Dage, hvilket ikke er stort bedre i et Liv, hvor Mistanke og
Mistro endog til Sandhedens Apostle ere de elendige sociale
Incitamenter. Fy! kom mig ikke med din Tvivl, om det dog
ikke skulde være muligt, at den Cst.nelle foer med Sladder.
Før vil jeg tro, mit Barn er ei mit Barn;
at galt jeg hørte, da Hun gav mig Ja,
det tusindganggjentagne; at den Haand,
jeg trykte, ei tilhørte Hendes Aasyn.
Ja før slid fra min Barm min Ægteqvinde,
og udslet Evangelet af min Tro!
Slaa Øjet ud! Og jeg vil tro, at Himlen
var altid sort, og at den aldrig blaaned.
Tilintetgjør min Sjel! Dog vil en Tanke,
som Diamanten uopløselig,
blandt dens Atomer findes: Tilliden
til Constitutionelles Underretning.
Men taales den paa Jorden ei, da vil
|
| d.III,b.2,s.403 |
den hefte sig til Stjerne, der ei har
sit Fjerne flyttet siden Tidens Gry.
Der vil den bo og tro i Ro. Maaskee
til Maanen, som er nær, den først dog flyver,
for derfra mere grant at see Hvo lyver.
6te Juni.
Ak, min Ven! Hvilket besynderligt, men strax forvirret og
tildunklet Indblik i Aandeverdenen synes vi ikke at faa, naar
det forekommer os somom vi forhen havde ahnet eller drømt,
i hiin Verden allerede i Skyggeform oplevet det Mærkelige,
som oftest Skrækkelige, der møder os! Tal om Fraværende,
og af 10 Gange vil han de 7 banke paa din Dør. Spiis Østers,
Asparges eller andet Rart en Dag, og med den Tanke vil du
stirre i Fadet: hvad Pokker, har jeg drømt inat eller tænkt
igaar paa eller talt om Østers og Asparges? Kom paa et frem-
med Sted, og det skal ofte synes somom du havde været der
før, som om meget der er dig velbekjendt; men hvorfor? Det
kan du ikke gjøre dig rede for, uden at ty til et svedenborgsk
Dogma om hvorlunde Sjelene, under visse Betingelser, kunne
færdes omkring, i en frigjort Tilstand, der dog ikke udelukker
al Forbindelse med Legemet. Til dette mystiske Væsen hører
ogsaa en besynderlig Selvforudbetegnen af Menneskets Skjebne,
en Forbindelse, som ofte overrasker ved den Klarhed hvormed
den lader sig tilsyne, imellem forudgangne uvilkaarlige Tanke-
rækker, i tilsyneladende løse Ord henkastede Udbrud deraf,
og senere Begivenheder. Aar kunne ligge imellem, og pludselig,
naar disse Begivenheder indtræffe, da see vi, at de kun ere Vir-
keliggjørelsen, det stereotyperede Afpræg af hine af Sjelens
eget Dyb oprundne Tankerækker, som nu pludselig staa for os
i en Klarhed, de selv ikke i det Øieblik havde, fremhævende sig
med alle sine Forbindelser og Konseqvenzer ligesom Hjembyg-
dens Aasrækker, naar vi efter mange Aar nærme os den igjen.
Men Lovene for disse Fænomener kjende vi ikke, ligesaalidt som
vi kunne forklare os, at de ikke ere bundne til nogen Tid, men
saa aldeles udenfor vor Beregning, at Manden og Oldingen kan i
sine Skjebner see Barnets Tanker og Ahnelser fremmanede, lige-
som der ofte kun ligger Dage og Timer imellem Forbilledet i
|
| d.III,b.2,s.404 |
Aanden og dets Virkeligbliven. Det synes somom Begivenhe-
derne, der afspeile sig i vor Sjel, have ligesom Stjernerne de
forskjelligste Ellipser at gjennemgaa. Nogle ere korte, andre
maaskee saa uhyre, at dette Livs Maal er for kort til at lade os
møde en og samme Fatumstjerne igjen. Men den gaar ikke bort.
Vi maa derfor ikke foragte Tanker, vi ikke altid kunne gjøre
os Rede for, og heller ikke Ord, som glide os fra Tanden. Hvil-
ken Sky er der, som ikke har sin Betydning med Hensyn til
en Dags totale Karakteer og Vee eller Velgaaende? Hvilken
Dag uden Indflydelse paa det hele Aar? Æblet falder som et
ubetænksomt Ord; dog veed Landmanden hvad Æblets Fald
betyder i Træets Liv, og en høiere Styrelse har forud indtaget
Ubetænksomheden i sin Tankegang, og knyttet hiint Ord til sine
Konseqvenser.
Hvorledes? Kom ikke i mit Sidste min Tanke paa, talte jeg
ikke om, nævnte jeg ikke Maanen. Og nu (det var et Fatum af
ligesaa kort Bane som den indenjordiske Planet Nazars) og nu
er jeg allerede, siden den ildige Hielms flammespyende Udbrud
i Lagthinget idag om den Konstitutionelles ubeviiste Beskyld-
ninger om St.thingsmænds Deeltagelse i Kabaler, deran og til-
mode somom jeg var falden ned fra Maanen; eller rettere sagt
-- da der dog er et Haab igjen om at den Konstitutionelle endnu
kan komme som de Engles Hærskarer, der skulde udbrede sine
Vinger og bære den Nedstyrtende -- jeg er deran og tilmode
som Nils Kliim mens han var underveis med Hovedet fore og
det brustne Toug om Livet. O ve, ve mig, om den Kst.nelle ikke
opretholder min saa ilsomt synkende Tillid, og nu griber med
kraftig Haand min brustne Tro! Mine Fienders Horn ville op-
løfte sig; mine Venner være som Hjobs.
Om mig vil Tungen gaa som hvileløse Hammer,
og Spigerne, den slaar, er hvasse Epigrammer.
Jeg hænges op i Riim,
ned i min Æres Grav man haanende mig foser.
Jeg dratter som Nils Kliim
ned i et Helvede af fule Spottegloser.
Men hvad er dette for en Kleinmodighed? Afskyelig, siden den
røber Vaklen i Tilliden til den Kst.nelle. Jeg opdager den nu
|
| d.III,b.2,s.405 |
efterat jeg har spiist til Middag (hvilket uden Undtagelse gjør
Folk anderledes tilmode) og siden Apostelen den ærlige Petrus
aabenbarede sig for mig under en lille Luur, besværgende mig
med grædende Taarer, før at tro, at han nokengang kunde
sværge falsk, end at den Kst.nelle, hvis Efterretninger stundom
modtages med Glæde paa højere Steder (hvorved han ventelig
mente Himlen) ikke skulde staa ved sit Ord. I samme Øieblik
goel rigtignok Hanen hos min Nabo, den ærlige Naalemager
Fischer, og, uden at grunde over hvad det kunde betyde, kom
jeg derved atter paa Benene.
Ja, paa Benene, paa Stylter; thi jeg er nu ophøiet over enhver
Tvivl om den Cst.nelles Sanddruhed. Ja saaledes maatte det
være; Den Kst.nelle vidste det nok, havde nok den "nøje Under-
retning" om Kabalerne; men den var for human til at afsløre
dem med en Pludselighed, som skulde have Udseende af Vold-
somhed. Initiativet hertil overlod denne Humanitet med Tryg-
hed til det Indtryk, den vigtige Meddelelse maatte gjøre paa
Publikum, og særligen paa de Repræsentanter, som vidste sig
rene. Og hvem skulde vel rimeligere gribe det, end den heftige
Hielm, hvis graalige Haar ikke er andet end Skummet paa en
Foss eller Asken over Emmer, hvori Enhver kan brænde sin
Finger? Meddelelsen om at den Kst.nelle var i Besiddelse af
nøje Underretning om stedfindende Kabaler og Machinationer
(ikke Maskinationer, Hr. Hielm) var given. Forventningen om
den fuldstendige Angivelse var spændt ved den bedst beregnede
Tilbageholdenhed og Taushed. Meddelelsen laa der som det
blødkogte Æg paa Fadet, kun tilbageholdt i sin Hinde fra at
briste ud. Hvem, der vilde, kunde bruge Kniven; og ganske
rigtigt, Den, den sad løsest hos, brugte den, og nu maa den
deilige Blomme ud.
Hvilken afskyelig Tanke om Vindæg, saa umotiveret og af sig
selv kommende som Røgringene, der undertiden stige op af
Tobakspiben! Vindæg? Tanken alene stinker. Dem kan Na-
boens Hane, men ikke den Kst.nelle lægge. Men den, der kan
befri mig for saadanne regelløse Tanker, især naar de ere til
Fornærmelse for den Kst.nelle eller min Tro paa den, vil jeg
forære et Snees virkelige Æg med forskjellige Paaskevers paa,
som f. Ex. følgende i den Kst.nelles vise og sanddru Aand.
|
| d.III,b.2,s.406 |
En Bonde kan bestikkes blot med Mad og Drikke.
Bland Ære i, saa kan du Fyrster selv bestikke.
I Brist af et Mirakl, flux nye man opdigter.
Hvad griber man ei til, naar En Beviset svigter?
Man snakke kan med Mund, man snakke kan med Pen,
man vover ikkun det, at sluge det igjen.
Den Snak med Munden til gemene Sladdrer gjør;
men Snak med Pen og Prent gjør En til Redaktør.
o. s. v.
Endnu vil jeg triumfere, fordi jeg vil det Hjelms Tordner i
Lagthinget angive kun Begyndelsen til den Battalje, som den
Cst.nelle nu uundgaaeligen maa levere Kabalisterne, disse den
gode Sags Fiender, der have Mørkets Aander i Ledtog med sig.
Men bestaar de Cst. nelle sig ikke (hvorom dog ingen Tvivl kan
være, siden de holde sine Navne for tilstrækkelige Garantier for
hvad det skal være), da kan det ikke negtes, at Hjelm har fulde-
ligen Ret i at Beskyldningen egner sig til retlig Paatale. Men
Seiren er vis, netop vissere under disse langsomme Udviklinger,
der paaengang pirre og pine din Ven etc.
7de Juni.
-- -- Endnu en Udvikling, endnu intet Afgjørende, intet Be-
viis, ingen bestemt Angivelse. Den Indgang var lang. Bare man
ikke, naar Teppet endelig er oprullet, istedetfor det Belovede
faar en Figur at see, der parafraserer sin egen Elendighed i en
Afbigt. Men dette var atter en af de forbandede regelløse, for-
nuftlovløse Tanker.
Hvor jeg bevæges af min Forventning! Men giver den Cst.nel-
les mandhaftige Opfordring til Advokat Hjelm, at meddele Pub-
likum sit i Lagthinget Yttrede, ikke al Grund til endnu at kneise
og at naa, ikke med Forventningens øverste bævrende Axskjæg
det svindende Haabs sidste Straaler, men med kjæk Pande det
|
| d.III,b.2,s.407 |
Lys, hvori den Cst.nelle endnu holder sin Viisdom fasttryllet i
Høiden? Hjelms Filippika? Det vil omtrent sige Hjelms al-
mindelige Tale. Og mod hans Filippika, har jeg ikke den Cst.-
nelles katilinariske Denunciationer? Humlen er paa Bunden i
dens som i andre Krus. Det er jo rimeligt. Og fordi en af Re-
daktørerne foer med Snak om en Mand engang, og fordi den
Cst.nelle med overdreven Vigtighed meddelte svenske Blade den
Efterretning, at der fandt skrivtlige Forbindelser Sted mellem
norske og svenske Bønder af begge Rigers Repræsentationer,
mens derfor ikke laa andet til Grund end Vexlingen av et Brev
mellem Fauchald og Anders Danielsson, og fordi hiin Redaktør
i en uheldig Brochure om forrige Storthing kom for Skade at til-
lægge et Selskab, hvis Tendenz var selskabelig Sammenkomst og
Øvelse i at debattere om x, u og Pavens Skjæg med mere af
samme bestemte Betydning og Betydenhed, politisk Hensigt og
Vigtighed, samt utilbørligen under dette taabelige Referat at
prostituere to Repræsentanter: saa er det dog endmere util-
børligt at ville tro, at de Godtfolk nu skulde ville prostituere sig
selv saa skrækkeligt som ikke at have speciellere Data for den
generelle Imputation, der har tildraget sig saamegen Opmærk-
somhed, og maa gjøre dette saavel her i Landet som i Sverrig og
Danmark, hvor den Cst. nelle passerer for et Mønster paa Blade.
Jeg er i slet Humør; men det kommer af Maven, og dette igjen
af din Myseost, ikke af den Cst.nelle. Dog skal intet forstyrre
min rolige Tillid til dens Udsagn, undtagen den angstblandede
Interesse hvormed jeg vil høre Navnelisten paa dens Proskri-
berede. Til Døden med dem eftersom de opraabes!Din etc.
8de Juni.
-- -- Hjelm har opfyldt den Cst.nelles Opfordring ved i
Mrgbl. igaar at gjengive sin Motion i Lagthinget. Men denne
Opfordring, som skulde være et dumdristigt Vovestykke, om den
Cst.nelle ikke havde Grund at staa paa, er nu den gode Sam-
vittigheds naturlige Kjækhed. Og idet denne Opfordring og
dette Svar ere de Sidste af Præliminarierne, saa vil dog Rækken
af disse, som saaledes have pint den offentlige Taalmodighed,
erkjendes forat have været øvede koopererende Generalers
koldblodige, rolige og sikkre Træk.
|
| d.III,b.2,s.408 |
Imorgen skal jeg sende dig den Cst.nelles detaljerede nøje
Underretning, som ikke kan, ikke kan, ikke kan udeblive længer,
uden at udsætte Redaktionen forat blive transporteret til et eller
andet Kjærringhospital, hvor Snak og Sladder ligesaalidt gaar
istaa Aaret rundt som Rokkerne.Din etc.
P. S. Send ikke Jens saaofte til Byen, for han spilder bare
Tiden og lærer at ringeagte dens uerstattelige Gave ved at
hænge paa Storthingsgalleriet under Pensionsforhandlingerne.
9de Juni.
Ak, ak, min Ven! jeg kommer til dig, jeg maa paa Landet,
bort fra denne By, hvor frækpandet Løgn tør kneise, Sladder og
Klaffer føre Tonen, hvor Skumlen praler af sin Sandfærdighed,
Usselheden gjælder, hvor Enhver tør aabent dyrke sin Guldkalv
og hvor Korruptionen er endemisk som Bylder i Sodoma. Ak,
hvorledes skal jeg hemme disse Overdrivelser, der kun ere Blo-
det, der flommer af det dybe Saar, jeg har modtaget? Tænk dig,
tænk dig og glem det: den Constitutionelle har . . har faret med
..med (ak, svar mig, er ikke et Fjeld nedstyrtet etsteds paa
Landet eller noget andet overordentligt naturstridigt, forbau-
sende skeet?) ja, det maa ud: den Constitutionelle, -- som idag
i et uforskammet Gjensvar til Adv. Hjelm, hvori dens Redaktion
med vanlig Fripostighed pukker paa sin Sandhedskjærlighed,
gjentager sin Beskyldning med den latterlige Angivelse af at et
Selskab i Pibervigen d. 19 Mai s., hvis Uskyldighed jeg med alle
Tilstedeværende kjender fuldkommen til, var det første Møde
for hine Kabaler og Machinationer, -- har faret med Snak og
Sladder og Tant. Jeg kan ikke mere. Jeg maa tilsengs forat
svede ud med anden Usundhed min hidtil saa urokkelige Tiltro
til den Constitutionelle.
10de Juni.
-- -- Intet Andet end Sludder og Snak. Nu har Morgen-
bladet idag berettet hvorlunde de Cst.nelle ogsaa har trukket
Byens godmodige Politimester ind i Snakkeradset, og i alt mod-
sagt dens uforsvarlige Beskyldninger forsaavidt de søges grun-
dede i hint Selskab. De stakkels Repræsentanter af Bonde-
standen ere værre end ilde ude for Hr. Fougstad. Hvad Bag-
|
| d.III,b.2,s.409 |
snak de fik, som ved Herværelsen under forrige Thing havde
deeltaget i Selskabet "for Nytte og Fornøielse", have vi hørt; og
hvad Ondt times de nu ikke fra samme Haand, fordi de en Af-
tenstund paa Invitation komme sammen i en aaben Have, hvor
jeg skulde tro hverken denne Omstændighed eller de ved Mu-
sikken talrigen tilkaldte Vidner i nogen Maade kunde begun-
stige eller give et Selskab Præget af Tendenzen til Kabale og
Machinationer, som i sig selv kun vare et Efterdrøn af 17de
Mais Fornøjelser.
Slig Fremfærd er dog altfor uforskammet; og Beskyldnin-
gerne af saadan Art og saa bestemt angivne, at man med Rime-
lighed maa vente, at de Storthingsmænd, som deeltoge i hint
saakaldte første Møde, søge al den Revenge, som Domstolene
ei vil kunne negte dem.
Iaften har du din med hele Publikum af den Constitutionelle
saa høiligen skuffede Ven.
|
| BLA BAKOVER |