HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 2. BIND: 1833 - 1836


d.III,b.2,s.342  
[OVERSIKTSARTIKKEL]
Statsborgeren 14. feb. 1836.

   NORGE. Det nysudkomne Aftenblad, en Gjenganger af Nye-
ste Skilderi af Christiania og Stockholm, har meddelt nogle
svenske Breve fra Aarene 1809 -- 14, som godtgjøre, at der ved
denne Tid fandt Stemplinger Sted her i Landet, som havde til
Hensigt at ombytte Foreningen med Danmark mod en med
Sverig. Grev Wedel nævnes heri som en af Hovedmændene.
Ellers synes de gode Svensker at have bygget altfor sangvinske
Forhaabninger paa nogle norske Grændshandleres gode Miner,
der rimeligviis vidste at gjøre sig tilnytte den politiske Vigtig-
hed, som de tillagde sig og tillagdes af Svenskerne. Mellem
dem nævnes Halsteen Tjerne paa Ringsager, John Iversen
Tange fra en anden Egn af Hedemarken og Hans Jonsen Thorud
fra Elverum. Disse moderne Ribunger med sin Knut Jarl turde
have kommet til at bestaae en haard Bjerkebeindyst inde i
Landet, om Begivenhedernes raske Gang ikke havde forekom-
met dem og Tidhjulets rivende Fart ikke ligesom havde bedækt
dem med Forglemmelsens Støv.



   -- Capt. Foss maa nu endelig være bleven Folkets Mand --
om det ikke er meget uretfærdigt -- siden han ikke alene er
Proponenten til Uniformernes Afskaffelse i Thinget, men end-
ogsaa har udvidet dette til at afrage sine Knebelsbarter, der
visselig ogsaa ere et Uniformsstykke. Idet vi referere dette, er-
klæres, at vi aldrig fæste vor Opmærksomhed ved Ubetydelig-
heder, men at vi troe, at Smaatræk, der have Betydning, ikke
bør undgaae den, og at en Individualitet ofte kan opfattes klart
nok i et Smil, et Træk, en Vane eller i en Dusk Haar mere
eller mindre. Men hvilken Heroisme, at offre Politiken den
Begeistring, han behøver saa høilig til sine Poesier! Det er
ligesom at den Udmagrede dog vilde yde sit ædle Hjertes sidste
Blod til Transfusion i en Døendes Aarer, eller som -- ak, hvem
har ikke hørt om den halvt dødfrosne Moder, som bedækkede
sit Barn med sin Barms sidste Livsvarme, sin sidste Pjalt? Dog
-- Foss har barberet bort enhver Tvivl om Gediegenheden ved
hans politiske Karakteer; derfor er det vi her tørke ham om
d.III,b.2,s.343   Hagen. Dersom den franske Revolutions Hertug af Orleans ikke
havde været en foragtelig Person, skulde F. hedde vor Egalité
(Liighed). Og det tør hænde -- hvad hans Personlighed har
henledt vor Opmærksomhed paa -- at vi tør maale os med hiin
store Epoke i parlamentariske Karakterer om end ikke i Be-
givenheder. Derfor lad kun Egalité passere, naar vi selv spille
den gamle Cordelier og kalde Soelvold den igjennemstungne
Marat. Hiint Navn passer i andre Henseender ikke ilde. Hvor
nedladende er ikke denne Egalité! Hvilke Planer, der fortjente
at komme til Rolighed paa Ministertabouretten, ligesom Orlean-
isterne undede den ægte Orleans' det paa Thronen! Hvilke
Forhaabninger ere ikke alle Partier blevne trætte af at gjøre
sig om denne Kamælon -- trætte ligesom Øjet af at see paa
Kaleidoskopets evige Omvexlinger eller paa Pankosmoramaet.
Men at slutte efter det Æsthetikkelskab, som Capt. Mariboe
i sit 8de Brev paastaaer er Fs. Grundvæsen, vil han nok heller
være et "Pianokosmorama", som Aftenbladet kalder det. Dette
er noget Snak, men det er ikke Snak, at vor Egalité har at
vogte sig for de Mistroens Guillotineblink, som ikke kunne
skjule sig i mange Øine.
   -- Kommiteeindstillingen om Andragendet fra Vaterland
siges at gaae ud paa noget, der er hverken heelt eller halvt,
nemlig paa at udvide Kjøbstadretten alene til Store Vognmands-
gaden og Nygaden. Herom haaber man at kunne levere noget
Yderligere i et følgende No.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE