|
[OVERSIKTSARTIKKEL]
Statsborgeren 7. febr. 1836.
Norge. Dette Blad har før bemøiet sig med at faae Folk til
at benytte sig af Voldgivtens herlige Frihed, alt efter N. L. 1 --
6 -- 1. I mange Egne har dette været uforstaaet Tale; -- man har
som saa ofte, været den Sidste til at skjønne eget Bedste. Gid
da Exemplet maatte give bedre Opmuntring! Og et saadant
kunne vi fremstille til vore Landsmænds Efterfølgelse, idet vi
kunne berette, at Sager nu saa jevnligen voldgives i Romsdals
Amt, især i Nordmørs Fogderi, at de vel opgaae til henved 50
om Aaret. Og imellem disse Sager har været indviklede og af
Betydenhed: Markegangssager f. Ex., som, om de end af Ju-
risterne vilde været løste paa samme Maade, dog neppe vilde
være bleven det til begge Parters Tilfredshed. Men dette skeer
jevnlig ved Voldgivten, og deri bestaaer denne Afgjørelses-
maades største moralske Fortrin. Ikke alene mere oplyste Bøn-
der, men Folk uden mere Kundskab end den almindelige have
|
| d.III,b.2,s.331 |
med Held klaret sig fra Voldgivtsmandshvervet. Den sunde
Menneskeforstand gaaer nemlig almindeligviis forunderlig sik-
kert paa Steder, hvor Lærdommen ofte svimler. En Sag, hvori
til een Prokurator alt var betalt 50 Spd., til en anden 40 Spd.,
til Dommeren 16 Spd. og forøvrigt i Alt indtil 130 Spd. vold-
gaves af Parterne med Forliis af denne bortkastede Sum, og de
priste sig lykkelige ved at være blevne kloge før det var altfor
seent, d. e. før den sidste Skilling var strøgen med. I Guld-
brandsdalen begynde Folk ogsaa at blive saa kloge, at de ikke
ere fornøiede med at miste Øjet, naar Modparten blot kan miste
Næsen.
-- Romsdals Amts Landhuusholdningsselskab har imellem
sine sædvanlige Præmier ogsaa udsat et Sølvbæger paa 8 Lod,
eller Bøger for lige Værdi, for de Skoleholdere, som mest ud-
mærke sig ved i Skolen at give Underviisning i Skrivning. Der
ligger heri et lidet NB. fra Lægfolk til Præsterne. Naar hine
nemlig hjælpe til i Underviisningsværket maa det vel omsider
hedde:
"Den Blinde seer, den Halte gaaer;
ved fælleds Hjælp man Byen naaer.
-- Dagbladet "den Constitutionelle" har viist sig siden 1ste
dennes af, og i et meget lovende Udvortes, d. v. s. med en
umaneerlig stor og omstændig Titelplakat, prægtige Bogstaver
og saa udspærrede Linjer, at man kan see, at det er Vedkom-
mendes alvorlige Hensigt ikke alene at love, men ogsaa at op-
fylde. Af stor Nytte er Anførelsen af ankomne Reisende især
for Læserne af Morgenbladet og Intelligentssedlen, saasom de
nu, efter 3die Gangs Repetition, umulig maae kunne glemme
Navnelisten. Og denne Nytte maa Red. have tilsigtet; thi at
den i det mindste forudsætter Bekjendtskab til Morgenbladet
see vi i No. 1 af den -- ellers noget hovedkulds kommende --
Artikel fra Sverig, hvori fortælles os, at Brygger Wertmullers
Morder endelig er paagreben. Da vi tilfældigviis havde forsømt
at læse det Mblads.-Nr., hvori det var meddelt, som man be-
høvede at vide for at forstaae den Efterretning, fandt vi os vel
i Førstningen noget generede ved Aproposet, men fattede hur-
tigt igjen vort Godlune og den vedbørlige Respekt for Redts.
Skjønsomhed til at vælge sine Artikler ved følgende Tanker:
|
| d.III,b.2,s.332 |
1) ventelig har den nødvendige supplerende Efterretning til
No. 1 staaet i et foregaaende Prøvenummer eller i No. 0.
2) Den, som ei forstaaer halvquædet Vise, er et Trold, som
ikke bør skjemte med Aviser; og endelig om dette skulde
briste, da
3) Red. maa betragte sit Blad og ville have det betragtet som
et Supplementblad til Morgenbladet.
-- Af andet, som maa glæde Oplysningens Venner, kunne vi
meddele endeel Begunstigelser, som ere indrømmede visse Ti-
dender, nemlig "den Constitutionelle" har faaet 1/6 Portomode-
ration og Retstidenden l/8. Storthingsrepertoriet kan forsendes
mod 12 ß pr. Bind indtil 9 Hefter. "Søndagens Intelligenzsed-
del" derimod -- et Blad, der, som Fidibusser, udskyder mangt
et klart Glimt imellem Borgerne, og indtager, som Papillotter,
paa Borgerindernes Hoveder baade den smukkeste og højeste
Plads -- dette fortjenstfulde Blad har kun erholdt 1/3. Men
det har og derved erholdt mere end 1/3 Betydning. Der gives
Blade, som ved Tilsidesættelse erholde næsten sin hele.
Det mest begunstigede Blad er dog Tiden, Drammens saa-
kaldte "offentlige Avis" (omtrent som at ville sige: en Kaval-
lerist tilhest, en Fodgjænger marscherende tilfods); thi der for-
tælles, at denne offentlige Avis, der forholder sig til Rigstiden-
den som Sønnen Jonas til Fatter Snydenstrup i Komedien,
nyder, foruden mere end almindelig Portomoderation, fra høje-
ste Haand en aarlig Understøttelse af 200 Spd. -- Noget, det
var værdt at vide noget tilforladeligt om. Paa Stedbarnet Stats-
borgerens forlængst indgivne Ansøgning om Portomoderation har
man endnu ikke været saa heldig at erholde nogen Resolution.
Men -- Storthinget er begyndt! Den beklemte Presse aander
allerede lettere i Haabet om sin Befrielse.
Sverige.
(Fortsættelse fra forrige No.).
Men foruden disse særegne Grunde for et fritt Folk til
selv at tage vare om sin Ret, gives ogsaa nogle almindelige,
som bør formaae Enhver til at deeltage i de Anliggender, som
angaae Almenvellet, og disse Grunde ville vi saameget heller
her anføre, som vi derved faae Anledning til paa eet Sted og
i Sammenhæng at fremsætte de Grunde, hvorefter vi her saa-
|
| d.III,b.2,s.333 |
velsom tilforn og fremdeles stedse mere henvende Opmærksom-
heden til almene Anliggender end til private. Disse Grunde
hensigte ikke blot Nytten, men ogsaa vor Fornøielse og fremfor
alt Retfærdigheden.
At de almene Anliggenders Skjøtsel tilsigter vor Nytte, kan
Ingen bestride; thi det gjælder jo vor egen og vore Børns Vel-
færd, og eftersom den almene Velfærd er, saa bliver og den
private; og Ingen maa troe, at han eller hans Børn skulle und-
gaae hvad almene Ulykker, der overgaae Fædrelandet. Men
Fornøielsen ved at betragte og overveje de almene Anliggender
er ikke mindre end Nytten. Med Fornøjelse betragte vi den
arbeidsomme Myre, den virksomme, kloge og arbeidsomme Bi,
og med Forundring see vi, hvorledes blandt disse Dyr alle
stræve for det almindelige Bedste; men hvad vise disse Dyr os,
som vi ikke i langt større Maal gjenfinde hos Menneskene? At
see et Folk, som udholdende arbeider for Almeenvel, at see de
mægtige Kræfter, som røre sig, at see hvor de stride eller sam-
virke, at see hvor Retfærdighedens lille Hob kjæmper imod
Magtens Vold, hvorledes den stundom maa vige men aldrig ta-
ber sin Kraft, hvorledes denne Kraft med hver liden Sejer for-
øges, og omsider voxer til en Magt, som ingen formaaer at
modstaae -- at see dette er dog det største Skuespil, som Jor-
den opviser, og mangen privat Ulykke indsovner ved dette Syn.
Fader og Moder, Barn og Mage, Frænder og Venner gaae bort
eller vende os Ryggen, og Ulykken synes at bortmane os fra en
Jord, hvortil ingen Haand mere binder os: da er det godt at
vende sit Blik til det fælleds Fædreland, at kunne glædes ved
dets Velgang, eller føle sine private Ulykker at vige for Iveren
i at kunne bøde paa de almene.
Men mest af alt fordre Retfærdigheden af hver Mand Op-
mærksomhed og Nidkjærhed for det almene Bedste; thi det
hedder: "alt hvad I ville at Menneskene skulle gjøre Eder, det
gjører I og dem." Fordre vi for os selv Sikkerhed for Person
og Ejendom, saa maa vi og være rede til at forhjælpe vore Med-
borgere dertil, endskjøndt Ulykken synes at ville gaae vor Dør
forbi. Al Uretfærd drager Ufærd med sig, men ingen i høiere
Grad end Koldsindigheden for det almene Bedste.
|
| d.III,b.2,s.334 |
Disse ere vore Grunde, og dem støtte vi med Forfædrenes
Exempel; thi hvad vi her med Ord have paastaaet, det have de
i trofast Daad lagt for Dagen.
Vi støtte dem ogsaa med vor elskede Konges til Bondestanden
yttrede Formening, ved Slutningen af det Rigsmøde, vi her have
til Hensigt at give Oplysninger om, og hvilke Ord lyde saa:
"Forglemmer aldrig, at om Sveriges Love har givet Eder Ret-
tigheder, have de i lige Maade paalagt Eder Pligter. I disse
Pligters redelige Opfyldelse ligger Borgen for Bibeholdelsen
af Eders Rettigheder." Og hvilke Rettigheder og hvilke Pligter
monne vel Kongen sigte til, om ikke til Bondestandens eneste
Privilegium: Rettighederne at deeltage i Lovgivningen og Be-
skatningen? og om ei til de med disse Rettigheder svarende
Pligter, at samle fornøden Kundskab og Erfaring, som Rigs-
mødernes Forhandlinger nærmest tilbyde, og med Forstand at
anvende dem? Og hvilken anden Borgen gives vel for menne-
skelige Rettigheder, end en paa Kundskaber og Erfaring grun-
det Kløgt til at vedligeholde dem? Samme Tanker raade og
hos det velbekjendte engelske Folk, som, endskjøndt det fra
Fortiden har arvet mere Elendighed, Uorden og Ulykke, end
vor Historie har at opvise, dog ved sin Almeenaand og Iver for
de almene Anliggender har bragt det saavidt, at dets Magt er
ethvert andet Folks overlegen, og at Folket selv, endog mod
Regentens Vilje, kan forbedre og ordne sine indre Anlig-
gender."
Vi haabe, at vore Læsere finde, at de have Aarsag til at være
fornøjede med det Kjendskab, de her have faaet til den svenske
Statsborger, til en Tidende, der i Sverige har samme Tendenz
som vor i Norge. Men desforuden maa vi tilstaae, at ogsaa det
var os en Grund til at meddele Ovenstaaende at der gives flere
i Norge, end det har Ære af, som ganske dele deres Mening,
som "svenska Bondens Tidning" med saa klare Ord har talt
tilrette, om det ikke skulde være rigtigere paa Grund af det
vanskelige i en Tilrettetalen hos saadanne Folk, der tidt ere
blevne graae uden Tænksomhed, simpelt hen at sige "irettesat."
I Deres Øine er Fouchalds, Neergaards, Haagenstads, Gren-
dahls, Tønsagers og Uelands med flere udmærkede Bønders
|
| d.III,b.2,s.335 |
Optræden paa Thingene uden Betydenhed og ikke istand til at
vække Tanken om at flere lignende Kræfter ligge i den store
Stand, som de tilhøre. I deres Øine er dette Blad en Torn,
fordi det annoncerer og hævder i Folkets Interesse en kontrol-
lerende Tendenz, der falder dem ubeleilig, som ifølge sin Stil-
ling ere udsatte derfor; og det er med en Forbittrelse, som er
uheldig i at efterabe Foragten, at de høre, at Individer af disse
Masser, som de nu troe ikke skjønne sig paa Noget eller bør
skjønne sig paa Noget udenfor den Jord, de skulle behandle,
og som bør lide og tie, lade sine Meninger høre gjennem dets
Spalter. "Bondepolitikusser" kalde de dem, og anvende dette
Ord i en foragtelig Betydning uden Forskjel paa enhver Bonde,
der viser Almeenaand og Interesse for de offentlige Anliggen-
der eller som deri har deeltaget, og det med Hæder. Men dette
Ord maa man ikke frakjende sig. Forfatningen kræver, at den
norske Bonde er Politiker og det en ivrig. Og gid han maatte
forstaae det, og hine visse Folk, at ovenanførte Ræsonnement
fra den svenske Bondetidning kan være nyttigt at høre af flere
Fordomsfulde og Aristokrater end dem, Sverige er plaget med!
Danmark. I dette velsignede Land, der allerede skal kunne
give os Mønster paa Almeenaand og hvorledes en friere For-
fatning bør benyttes, gives der Folk, som ere berettigede til
at prygle Bonden; ja man kan endog erholde Fuldmagt dertil,
men som maa thinglæses. Herom underrettes vi af Kjøbenhavns-
posten i følgende:
"Fra forskjellige Egne reise sig nu Stemmerne imod Klapjagten; des-
mere paafaldende er det at see en Mand, hvis Jagtanskrig neppe kunne
staae imod den offentlige Mening, som ikke er ny, ytre sig raillerende imod
en Artikkel, hvis væsentlige Indhold han, idet han vilde bestride den, har
det Uheld at stadfæste. To Ting ere Hovedgjenstandene for Pastor Søtofts
maleriske Jagtskildringer (i hans Klage over Bøndernes Behandling ved
hine Jagter): a) at Bønder prygles paa Klapjagterne; b) at de endog for
private Folks Fornøielse udsættes for Dødsfare. Disse to Ting har Ano-
nymus (Angriberen af Klagen) bekræftet. Først constaterer han det anførte
Factum, at en Bonde virkelig af en sikkert aldeles uberettiget Person har
erholdt Prygl; thi uberettiget til at slaae Bonden, om han end forsaae sig,
ja om han end er en slet Person, maa, efter vor ældre og nyere Lovgivning
formodentlig Enhver agtes, hvem ikke af Godsherren er given Fuldmagt,
som dertil er thinglæst. Var det saa, da fik Bonden ligesom i de raae gamle
Dage 100 Herrer for 1 i Jagtgjæster, Skovbetjente, deres Børn o. s. v." --
|
| d.III,b.2,s.336 |
Det er allerede et Fortrin mere værdt end alt Danmarks
Korn, at ingen norsk Chilian kan sige her: ligesaa hos os.
-- Saa inderlig en forstaaelse, som nu, herskede endnu
ingensinde mellem Sverig og Danmark. Serafimerordenens
Skjænk til Prinds Christian Frederik, Exkongen af Norge, paa
Kongen af Danmarks allerhøieste Fødselsdag, og med Hensyn
til denne, er et Stjerneskud, der vidner om Nattens dybe Fred.
-- Mindre høje Tanker indgav Nordstjern-Kommandørkorsets
Bortgivelse paa Carlsdagen til vore Amtmænd Schouboe og
Wedel; thi vi kunde, idetmindste hvad den Sidste angaaer, ikke
undlade at tænke paa de Brystmedaljer af Tin, som i visse
udenlandske Instituter tilkjendes de Elever, som udmærke sig.
Det er nemlig bekjendt, at Amtmand Wedel besidder udmærket
stilistisk Færdighed, det naturlige Organ for hans skarpe Logik.
For Udarbeidelse altsaa!
|
| BLA BAKOVER |