|
[OM FORHOLDENE I RUSSLAND]
(Indsendt.)
Statsborgeren 10. jan. 1836.
Professor Hansteen har endnu ikke viist Nationen den Artig-
hed igjen for de 8 Tusinder, som den uden Disput offrede Ge-
niet, at berige dens Literatur med en Beskrivelse af en Reise,
|
| d.III,b.2,s.307 |
som gav saa fortræffelig Anledning til at hente sikker Kund-
skab om det mystiske Ruslands hele indre Væsen. Idet man
derfor troer, ogsaa i den Fjernhed, hvori dette vor Videnskabe-
ligheds Lys holder sig ifra et erkjendtligt Folk, at opdage nok
en Liighed, det, foruden Glandsen, har med de kolde, vinter-
lige Stjerner, som han sysler saa gjerne og med saa udmærket
Held med: faae vi lade os nøie med de enkelte Beretninger
om hint Nutidens Jotunheim, som Hr. Professoren mundtligen
giver tilbedste. Vi vælge to, som maaskee turde i særegne
Henseender bidrage sit til at helbrede Folk for den Lyst til
at drage til Rusland, som yttrede sig paa flere Steder i det
knappe Foraar 1832.
Som Bidrag til den russiske Retspleies Charakteristik for-
tæller Hr. Profess.: En stakkels gammel Jøde i Gouvernemen-
tet Tobolsk blev udplyndret, Røveren grebet og straffet. Men
forgjæves begav Jøden sig til Tobolsk forat erholde sine Penge
tilbage, da de vare i Behold, og forgjæves anvendte Hr. Profess.
sin Indflydelse hos Gouvernøren. Denne undlod at svare paa
de skrivtlige Anmodninger, og Breve fra en Person af hans
Huus og nærmeste Forbindelse berørte ikke engang Sagen, som
om der ikke var noget Paafaldende og Prostituerende for Be-
styrelsen, at en fremmed Reisende maatte tale en Undersaats
Sag. Jøden faldt i Røvers Hænder, og han igjen, lader det til,
i værre Røveres, som ikke vare vante til at give Slip paa Rovet.
Det var nu russisk Retspleie. Ligesaa fortæller Hr. Prof., at
det russiske Brændeviin, uagtet en Ukase -- ventelig fordi det
ansees som Nationalfornødenhed -- paabyder hvilke Grader det
skal holde, er over al Forestilling usundt og slet. Dette kommer
af, at Brændeviinets Tilvirkning og Udsalg over hele Riget er
et Monopol for to Magnater, hvilke atter udforpagte det igjen-
nem Kjøbmænd og Brændeviinsbrændere, der igjen have sine
Forpagtere i Kromændene o. s. v. Fra neden af bestikkes der
nu opad forat kunne sælge ringere Varer, og Bestikkelsen stand-
ser hos hine to Generalforpagtere, der ere for fornemme til at
frygte noget af Ukasen. Hvilket Land da! Den stakkels Jøde
kunde altsaa ikke, om han havde villet, slukke i en ærlig Dram
sin Ærgrelse over at see sine Penge for evigt forsvinde i de
uretfærdige Embedsmænds Punge. Det kan man dog hos os.
|
| BLA BAKOVER |