|
[OM EN FORBEDRET LÆREBOK I RELIGION]
(Indsendt.)
Statsborgeren 6. des. 1835.
Mellem sine til Intet blevne Forhaabninger om Fremskridt
til det Bedre fra den offentlige Bestyrelses Side maa man da
endelig antage, at Nationen med Vished ogsaa kan regne den om
en forbedret almindelig Religionsunderviisningsbog. Dette er
dobbelt tungt, da man tør tro, at en Erkjendelse af den almene
Trang dertil var den afgjørende Bevæggrund til at Forfattelsen
af en saadan fremsattes for saa mange Aar tilbage, at der vel
gives Tusinder af Børn, som siden ere fødte og alt undergivne
den aandige Opdragelse efter den Bog, man saaledes tilstod
var mindre end den rette og bedst skikkede dertil. Det er dob-
belt tungt, da Sagen var af den yderste Vigtighed, erkjendt
derfor, og ofte bragt i Erindring gjennem Pressen, især efterat
man var bleven vidende om at flere Konkurrenter havde meldt
sig. Uvillien herover erindrer Indsenderen gik lige indtil at
enten yttre Formeningen eller at spørge Kirkedepartementet,
om det nogensinde havde været alvorlig meent med Fremsæt-
telsen af Opgaven. Men det har ingensinde behaget denne Au-
toritet at meddele mindste Oplysning om, hvorledes det egentlig
hænger sammen med denne Sag, hvorover der skal hvile saa-
|
| d.III,b.2,s.290 |
dant Mørke. Var det da ingen Folkesag? Henhørte den under
disse smaae Experimenter, som skulle træde istedetfor og bære
Navn af Reformer? Var den kun bragt paa Bane forat holde
den Deel af Folket, der vil Oplysning, ved godt Lune?
Men, stakkels Folk, fordyb dig ikke i slige Spørgsmaal! Det
giver kun ondt Blod. Forfleer dig, men tænk ikke paa, at en
ny Slægt hvert Aar udgaaer af din Midte forat oplæres efter
en Bog, som man for mange Aar siden har villet -- læg Mærke
til dette Ord! det er et smukt Ord -- som man har villet af-
skaffe som uhensigtsmæssig til at opdrage Ungdommen efter.
Vær taalmodig i Alt, saa ogsaa i dette! Thi Folkenes Taal-
modighed er i vor Verdensdeel alle Staters Grundvold.
|
| BLA BAKOVER |