HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 2. BIND: 1833 - 1836

[TIL BOKHANDLER JOHAN DAHL OM HANS
POETISKE KONKURRANSE]
Morgenbladet 16. des. 1834.

   Hr. Boghandler Johan Dahl opfordres herved til inden kort
at opgive de "Kyndige", som han vil formaae til at bedømme
de Manuscripter, som maatte vorde indsendte til Concurrence
om de 12 Souverains "i Guld".1 Det maa være Mænd, om hvem
man har Grund til at troe, at de ville være retfærdige. Dette først
og fremst. Det maa ogsaa være Mænd af bekjendt Talent, æsthe-
tisk Dannelse, Kundskaber og Skjønsands; under Alt Mænd, om
hvem man i alle disse, et Censorat vedrørende, Henseender kan
have bedre Tanker, end om Hr. Boghandleren selv og Døgn-
fluerne om hans Bodlampe. Det maa ikke være Folk, som kaste
Stænk paa Nationen, som ringeagte dens Følelser, bebreide den,
at den misbruger sine Institutioner, beskylde Hansteens, Krafts
d.III,b.2,s.203   og Keilhaus Landsmænd for Mangel paa god Villie og Sands
for Videnskabelighed, og gribe til den elendige Udflugt og bag-
vaskende Forsøg paa at vildlede Opinionen, at beskylde dan-
nede og talentfulde Nordmænd for Had mod alt Fremmed --
saaledes som Student Welhaven har gjort i sin Pasqvillade.
   Det maa heller ikke være upoetiske Digtere eller udigterske
Poeter, som skulle dømme; heller ikke polemiske Digtere; ikke
Skjønaander uden Skjønsands; ikke floskulerende Dybsindige;
ikke dybsindige Nonsensialister; ikke phantasiløse Sværmere;
ikke Recensenter for god Betaling eller Anmeldere for gode
Ord; ikke Digtere for Souverainer i Guld; langtfra halvstuderte
Røvere; men heller ikke akademiske Tiaaringer, som efter en
maadelig Artium endnu ikke have klaret 2den Examen, saaledes
som Tilfældet siges med den polemiske Digter. Ingen slige
Folk maae være Dommere. Ingen Slige bør engang udpege
Dommerne eller hjælpe Hr. Boghandleren i Valget. Men de
omringe ham dominerende og dominerede. Ogsaa dette Lys
seer sine Straaler brudte af en ureen Dunstkreds. -- --

   Efterskrift: Jeg er bange for at have fortørnet Boghandleren.
Dog var mit Raad velmeent, mine Vink, troer jeg, rigtige og --
jeg troer ligeledes -- ikke unødvendige. Men kan hverken Dette
eller at jeg lider det splendide Exempel, han har givet sine Col-
leger, fri mig for Fortørnelsen: saa kan vel heller ikke den op-
rigtige Tilstaaelse, at jeg antager hans Souverains for at være
den Sol, som forjettes i den welhavenske Dæmring (endskjøndt
den upaatvivlelig er mere glimrende end man efter sligt Gry
kunde vente), frelse mig fra Fortørnelsens Udtømmelse. Thi


           "Souverainen byder,
           og Blod og Blæk i tusind Strømme flyder".

Og -- efter en Scene i et Stykke, som i den sidste Tid er kom-
met paa vort lille Verdenstheaters Repertoire --
en vis Mand (?) sagde:



           "Min Mad du aad og mine Vine drak du:
           hvi siger du mig ei i Morgenbladet Tak nu?
           Igaar man atter af min Ryg jo Remme skar.
           For lunkne Venner ei mit Huus jeg aabent har.
          
d.III,b.2,s.204              Alligevel --
           hvis jeg nu vil iqvel --
           tractere med Burgunder, Vers og Hummer.. ?
Og fik til Svar af en ærbødig Tjener:



           Saa skal du faae forvist i næste Nummer.

1  tilbakeNetop som: Sølvspecier i Sølv, Kobberdanker i Kobber.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE