|
[OM SAKEN MOT PRAEM]
Statsborgeren, 2. febr. 1834.
S. T. Hr. Statsborger!
Ved at indsende til Mbldt. et Udtog af den mellem Hr. Praëm
og mig verserende Sags Papirer, forsaavidt betræffer en enkelt
af de oplyste Sager, der tilsigte Godtgjørelsen af at jeg ikke
har sagt formeget ved, at jeg erklærede Benævnte for "en For-
bryder mod Stat og Menneskehed", og hvilket indeholder baade
Anke og det forsøgte Forsvar, uden at jeg har indblandet nogen
egen Bemærkning: har jeg søgt at befrie Folk for den Uleilighed
fremdeles at udsprede, at jeg ikke kan gjøre Fyldest for mig
i hiin Sag. Skulde jeg herved have betaget Nogen en Trøst, et
Haab, eller en Glæde eller en Triumf, da bedes om Forladelse.
Imidlertid har jeg dog besluttet mig til, af Papirerne at udtage
nogle andre sammenlænkede Træk af Hr. Ps. Embedsfærd, der
ere af en noget forskjellig Art fra det i Mbldt. Omhandlede,
og at fremsætte dem i dette Blad, der mere end hint læses af
Bønderne, hvilke troes at have særlig Grund til at interessere
sig for Sagen. Bemærkende, at ingen Frygt forøvrigt maa haves
med Hensyn til dennes Gang, saasom den er imellem 4 (fire)
Prokuratorer, Modpart og Dommere iberegnede, anmoder jeg
nu om, at man efter Nedenstaaende selv vil dømme, om jeg vel
bør ansees for at have taget Munden fuldere end Overflødig-
hedshornet paa slige Sager taalte. Til en Prøve udryster jeg
da deraf
|
| d.III,b.2,s.108 |
En vakker Guldkjede.
Forlig afsluttet i Eidsvold 27de Juni 1822 ved Extrakom-
mission viser, at Peder Bagstad tiltransporterte Prok. Praëm
et Forlig paa Ole Thorbjørnrud af Romedals Sogn, stort 348
Spd. 70 ß, med Renter fra 14de April 1815. Allerede den 29de
Juni om Formiddagen var Praëm med Exekutionspersonalet hos
Ole Thorbjørnrud; og indeholder da en af Praëm selv haand-
skreven Forretning Følgende:
"Praëm derefter tilførte, at han nu havde truffet en saadan
Overenskomst med Ole Thorbjørnrud og hans Værge Ole Hal-
vorsen Dahl, at Ole Thorbjørnruds hele Gjeld til Komp. ibereg-
net lovlige Renter til 1ste Mai 1823, til hvilken Tid Debitor
gives Henstand, samt Komp's Tilkommende for hans Reise fra
Christiania (Ole Thorb. siger rigtignok, at han dengang boede
i Eidsvoldsbakken 6 Miil nærmere), skal udgjøre ialt den Summa
520 Spd., skriver Fem Hundrede og Tyve norske Speciedalere.
Hvad denne Sum altsaa maatte befindes at udgjøre mere end
lovlige Renter bliver Betaling for Komp's Reise, Tidsspilde (mig
forekommer det som denne Finanzoperation gik hurtigt -- 27de
Juni Forlig paa 348 Spd. 29de alt voxed til 520) m. m. alt
efter Overenskomst." Videre indeholder dette Dokument, at
Gaarden, taxeret paa Stedet for 900 Spd., med frasagt Eien-
doms Erhvervelse og Løsningsret, skulde give Sikkerhed, saa-
ledes at den "hvis den hele Gjeld 520 Spd. samt Fogdens Til-
kommende ikke inden ovenmeldte 1ste Mai 1823 ere betalte
uden videre Lovmaal og Dom kan sættes til offentlig Auktion."
Af Hvad der inden den Tid betaltes skulde lovlige Renter til
1ste Mai for Betalingstiden godtgjøres. Forretningens Kostende
beløb 6 Spd. 80 ß; men Beregningen, der er skrevet af Praëm,
har været lagt an paa at drives høiere. Saaledes findes over-
strøgne følgende Poster: a) Salar -- 3 Spd. 96 ß, h) Mænds
Tilsigelse -- 1 -- 8. i) Bekræftning; ligesaa og det første An-
slag 8 Spd. 36 ß, hvilket rimeligviis andre vedkommende Til-
stedeværende, om ikke Manden selv ved Bønner, har faaet bragt
ned til de 6. Spd. 80 ß, der toges tilfølge.
I Thingsvidne af 18de Decbr. f. A. optaget i Romedal for-
klarer edfæstede Ole Hermanson Thorbjørnrud sig saaledes:
|
| d.III,b.2,s.109 |
1) Praëm ankom til Thorbjørnrud Middag 29de Juni 1822 med
Exekutionspersonale uden at Vidnet derpaa var forberedt.
2) Aarsagen til at Vidnet indgik at betale de 520 Spd. var,
at dette forekom ham at være det eneste Middel til at fore-
bygge Gaardens Auktioneren, hvilket Praëm tilkjendegav
var hans Hensigt strax at iværksætte.
3) Første Afbetaling til Praëm skede Aaret efter med 200
(tohundrede) Spd.
4) 1 1/2 Aar omtrent derefter igjen betaltes atter 200 (tohun-
drede) Spd.
5) Nogen Tid før sidste Afbetaling forærtes Praëm en Qvie,
i den Hensigt, at Henstand skulde forundes.
6) Praëm blev betalt 60 (sexti) Spd. forat han skulde give Hen-
stand, for hvilket Beløb blev meddelt Anviisning paa Inkas-
sator ved en Auktion hos Vidnet; og fandt, saavidt erindres,
denne Udgivt Sted imellem 1ste og 2den Afbetaling. Vidnet
troede ikke, at deri var indbefattet Betaling for Møde ved
Auktioner eller Renter af de skyldige Penge; samt tillagde
det, at Praëm forlangte disse 60 Spd.
7) Praëm modtog engang kontant 22 (to og tyve) Spd., som
Vidnet antager bleve liqviderede ved endelig Opgjørelse.
8) Saavidt erindres, blev til Praëm transportert trende Obliga-
tioner, hvis Beløb ei erindres (den ene har han dog angivet
at være 100 Spd). Og ved endeligt Opgjør blev til ham
leveret 182 (et hundrede to og otti) Spd.
Ole Halvorsen Dahl, forrige Vidnes Værge, er enstemmig
med dette i de 3 første Punkter. Angaaende 6te forklarer
han sig, at han "engang var med Ole Thorbjørnrud hos Praëm,
og da opgjorde denne en Beregning over skyldige Renter, hvor-
efter han, foruden disse, forlangte for Henstand 20 Spd., som
ikke da bleve betalte, men disse bleve indbefattede i et større
Beløb, for hvilket Ole Thorbjørnrud og Vidnet meddelte skrift-
ligt Beviis." Angaaende 8de siger han, at han veed, at Gjelden
blev betalt og dette skede til Slutning dels med Penge og dels
med transporterede Obligationer. Disses Beløb er ham dog
|
| d.III,b.2,s.110 |
ubekjendt. Ole Thorbjørnrud vedblev, efter Samstilling med
dette Vidne, "at paastaae, at Prok. Praëm havde forat give
Henstand erholdt sexti Spd., hvorimod 2det Vidne sagde, at
han ikke erindrer, at Praëm samme Tid fik mere end 20 Spd.
1ste Vidne tilkjendegav, at da de 22 (to og tyve) Spd. bleve
erlagte var 2det Vidne ei tilstede."
Mod Eedfæstelsen exciperede Praëm i fremlagt Indlæg af
8de Decbr., hvori han tillige erklærer sig "altid villig at be-
nægte ved Eed, naar samme lovligen affordres", Beskyldning
for at have taget ulovlig Rente. Ligesaa: "at det nok er muligt
at han kan have gjort det til en Betingelse ved en Anmodning
fra Angjældende om flere Aars Henstand, at han, for at ind-
vilge samme, vilde have en vis Sum strax betalt; men dette har
sin Grund i, at han ikke vilde renuncere paa sin Panteret for
Renter, og altsaa vilde have disse forudbetalt; men alt hvad
Ole Thorbjørnrud har betalt er godtgjort ham i Kapital, Ren-
ter, Omkostninger eller andet Tilgodehavende." Samt bemær-
kes "at Praëm har havt juridiske Forretninger for ham i An-
ledning af hans Søns Regnskab med Justitsraad Hammers Boe,
hvorfor alene i Porto af Dokumenter og Korrespondence betaltes
6 Ort Species." Omkostningerne siges heller ikke at kunne have
været saa ganske ubetydelige, da der flere Gange berammedes
dels for Praëm dels for Banken Auktioner hos Debitor, men
som bleve indstillede; og ved en Auktion for Banken, som dog
ogsaa indstilledes, maatte Praëm selv møde,
[da] han, som se-
nere Prioritetshaver, ei kunde utsætte sig for, at hans Pant solg-
tes. Saavidt Praëm. Det vilde være Uret ikke at give ham idet-
mindste Ret deri, at Omkostningerne for hans Møde, om end selv
reqvireret, ikke kunne have været saa ganske ubetydelige.
Jeg veed ikke; men mon det skulde være formeget at sige,
at ovenoplyste Færd af Hr. Praëm er Udsugelse og Aager? --
Aager ligesaavist som det er Aager, naar han laaner Manden
paa Aalbergsæter 80 Spd. mod Beviis paa 100 Spd. Tilbud at
fralægge sig Sigtelsen herfor med Eed har ikke ladet sig gjøre.
Derimod, naar Vidnerne Christen Nilssen og Nils Nilssen, efter
fremlagt Beviis paa 50 Spd. lydende paa Renter, erklære, at
dem dog kun herfor at Praëm laangaves 40 Spd., faaer det
hedde, at disse 10 Spd. tilbageholdtes for andet Arbeide for
|
| d.III,b.2,s.111 |
den Ene af hine To. Og naar Vidnet Lars Olsen Dønnum op-
giver, at Praëm tog 30 Spd. af det og 50 Spd. af Ole Dokken
for nogle Maaneders Henstand med en Obligationsgjeld, saa
gjøres Anbud af Eed, om nogen Aagersigtelse derfor intenderes.
Alligevel at gjøre dette, maatte ogsaa ansees for meget dristigt
mod Folk, som erklære, at de holde sig til dem, som lære:
"at Borgersikkerheden fremmes bedst ved de positive Loves
ubetingede Anvendelse".
Januar 1834.
Henr. Wergeland.
|
| BLA BAKOVER |