|
LITERATUR
OVERLÆRER A. LASSENS LÆREBOG
I VERDENSHISTORIEN
(Indsendt.)
Den Frimodige 21. juli 1833.
Danske, hos hvem man har seet beviist, at Lærdom og
Humanitet ikke altid ere Eet, saavel som uvittige Landsmænd,
hvem Sandheden har været ubekjendt og Fædrelandets Ære
|
| d.III,b.2,s.27 |
ligegyldig, have ikke undladt i Anmasselsens eller Lavsindets
Sprog at prædike, deels vor Literaturs provincielle Afhængighed
af den danske, deels at de ganske ere Eet, dels at vor Literatur,
om vi skulde have nogen, er af en Usselhed, der maa lade os
rødme, og foretrække at skyde den ind under den store Classe
af Maadeligt, som den danske Literatur ogsaa omfatter. Om
disse Sidste end havde Medhold i Sandheden, geraadede det
dem ikke til Ære med slige Haansord at nedkue -- og det
Fædrelandets begyndende Literatur; men da det er den uret-
færdigste Usandhed, som taler igjennem dem, saa bliver det
vederstyggeligt Forræderie. Thi et Lands, og det Fædrelandets,
aandige Ære og Selvstændighed er et Klenod, der kan sættes
ved Siden af de Friheder og Statsindretninger, som maae være
det hellige, og som udgjøre dets politiske Ære og Selvstændig-
hed. Betragte vi nemlig vor Literatur i Forhold til Folkemæng-
den og det Hovedkrav, dennes Tilvæxt siden Frihedens Gjenop-
rettelse har havt og nødvendigen har maattet have paa at give
Opmærksomheden og de almene Kræfter Retningen mod det
Physiske, mod Næringsveiene, mod Forsørgelsen af disse til-
strømmende Hundredetusinder -- da maa vi tilstaae, at vor
ungdommelige Literatur har udviklet sig i en Rigdom og For-
skjellighed, der er overraskende. At sammenligne den med
Londons, fordi denne Stad og Norge omtrent tæller ligemange
Indbyggere, vil ikke gaae an, da London ogsaa er den hele stor-
britaniske Literaturs lige uhyre Hovedstad; men den skal i For-
hold taale Sammenligning med ethvert Lands, dersom man tager
Folkemængden til Maalestok.
Da det digterske Genie er mere uafhængigt, tilfældigt og
afsondret, saa vil man ikke efter dets Frembringelser sikkert
kunne slutte sig til et Folks Dannelsestrin. Om vore er det dog
sagt med Sandhed, at kun borgerlig Fattigdom er deres værste
Hindring, og at den matte danske Skjønvidenskabelighed, om
den end i Oehlenschlæger har hævet sig lidt over det Middel-
maadige, mindst med Føie kan see ned paa den. Efter de reent
videnskabelige Frembringelser er det kun, at et Folks Dannelses-
trin kan bedømmes med Sikkerhed, og at man kan anvise det
sin Plads i Culturens almindelige Rangliste, medens Poesien,
efter sit eiendommelige Væsen, har sin særegne.
|
| d.III,b.2,s.28 |
Efter dette, da har det unge Norges Aander næsten ikke ladet
nogen Green af Videnskabeligheden hentørres, men hvert Aar
har viist os nye Blommer. Philosophien, Geognosien, Mathema-
tiken, Topografien, Theologien, Philologien, Jurisprudenzen, Me-
dicinen, Oekonomien, kort alle Videnskabelighedens Eiendele
ere blevne bearbeidede. Men meest af alle tiltrækker Historien
sig ved Opmærksomhed baade paa de Arbeider i Oldhistorien
som ere os forjættede af de forenede Sagapræster, og ved de
dobbelte Veddeløfter om at udgive Snorro, men især ved det
sin Mester forevigende Verk, som vi her have paataget os, paa
vor egen Beundrings Opfordring, at betragte!
Den danske Literatur har intet historisk Værk af samme Slags
at opvise, der i nogen Maade kan sætte sig i Rang med vor
Lassens Historie. Den vilde være en Prydelse for den berømteste
Literatur. Den har opnaaet det Vanskelige, det enhver Bogs, men
især Lærebogens Ideale, at bifaldes ligemeget af Eftertanken,
Hukommelsen og Skjønfølelsen -- det den har opnaaet ved den
meest velvalgte Sammenkjæden af Begivenhederne, den klareste
Fremstilling i en værdig og behagelig Stiil, og ved at være
gjennemaandet af en sund, liberal Historiens Philosophie. Til
dette sidste Gode, som, ihvorvel det egentlig er den sande Histo-
ries Charakteriserende og Adskillende fra Compendiet, og til-
lige dens egentlige Nytte og Udbytte, dog ikke saa let skal
findes i flere af de Værker, som gjøre Krav paa at kaldes
Historier, kommer ogsaa det, at Værket paa det hensigtsmæs-
sigste er gjennemflettet med de nødvendige geographiske, stati-
stiske, politiske, literære og archæologiske Underretninger. Som
aabnende Phantasien (der har særdeles meget med Historien at
gjøre) og hævende Læseren ligesom til et ærostatisk Overskue
af de Egne, hvori han skal see Begivenhederne at fremstilles,
og, i en Historie af dennes Livlighed, ligesom at foregaae, holde
vi den Beskrivelse over Landene, Hr. Lassen i den ældre Histo-
rie forudskikker hvert af disses Historie, for saa nyttig, at vi
foreslaae, at udstyre ogsaa de andre Hovedafsnit med lignende.
Kunde eller vilde man da end ikke lade de særskilte Geogra-
phietimer gaae ind, saa vilde denne Repetition, som Historien
derved gav Anledning til at foretage af Geografien baade i sig
selv og derfor være nyttig, at den erstattede den Feil, at Geogra-
|
| d.III,b.2,s.29 |
phiestudiet ikke altid holder jævnt Skridt med Historiens. Det
følger da af sig selv, at saadanne forudskikkede geographiske
Skildringer maatte holde Skridt med Tiden; og vi vilde da faae
en Middelalderens Geographie. Værket vilde blive noget vidt-
løftigere, og pensa i Bladetal forøges; men Forstandsarbeidet
troes at ville lettes, naar Phantasiens Vinger saaledes løstes, og
Hukommelsen ved en Opfriskning beredtes til ny Modtagelse.
Det almindelige Hoved trænger til denne Indbildningskraftens
og Hukommelsens Vækkelse: proppes det i den ene Time med
alle Australiens Øer, skal det i den anden Time kun med Be-
sværlighed see Novgorods Taarne at løfte sig og de endeløse
russiske Sletter at udrulle sig over den Taage, hvori et Aars
Fravær, siden derom læstes, har indhyllet Erindringen om dem.
(Fortsættes.)
|
| BLA BAKOVER |