|
|
| d.III,b.2,s.16 |
ANMÆRKNINGER
[TIL DIKTENE
FRAMNÆS -- BALESTRAND OG EIVINDVIG]
[Sml. I, 1, s. 352 -- 354.]
Vikingen juni 1833, bd. 1, s. 228 -- 229.
Man skal paa Frithiofssagaens Scene have vanskeligt for at
gjenkjende sig, om man kun medbringer det Begreb, Digtet med-
deler derom. De tvende yndige Kyster skulle vel ikke fore-
komme fremmede, men desmere den vældige Natur, hvori hine
synke tilbage. Alpnaturen, fremtrædende der med en høirøstet
Hærold i Qvinenfossen, og ganske nær Fjorden glimrende i
Tiugums Snebræer, finder man lidet Spor til i Digtet. Disse
eiendommelige Charakter-Egne, som man bør ønske den store
Skjald havde seet, for at have kunnet laant dem en sanddruere
Pensel, stemme fortræffelig med den historiske Frithiof hiin
Frækne; men denne stemmer ikke med den poetiske hos Tegnér.
I Naturen og Frithiof, som han var, ligger noget mere titanisk,
end Tegnérs yndige Romantik har kunnet give dem, om end
denne har udrustet sig med al den Kraft, som er den naturlig.
Det er Opgaver for den byroniske Muse.
Men maa man end hertil indrømme den kjøbenhavnske
"Kunstverdens" første Haarkløver J. L. Heiberg (resensent- og
dyragtig Ihukommelse) Ret i den Paastand blandt hans mange
oftest grund- og aandløse Angreb paa Frithiofssagaen, at intet
Tidsrum egner sig mindre til en alene romantisk-sentimental,
modern Behandling, end netop Frithiofs: saa maa man dog vel
tilstaae Digteren den fuldkomneste Frihed over sit Emne, især
naar den saaledes bliver brugt til dets Forædling, som Tilfældet
er. Det bliver kun en, langtfra Digtet forkleinende, og maaske
kun i det Subjective grundet Sandhed, at man med større Behag
læser Frithiofsdigtet i sin Sopha, end paa dets Scene med den
atheistiske, voldsomme og dog ædelsindede Heros i Tankerne,
gynget midt imellem Framnæs og Baldurshage paa den Frithiofs
Harme lignende Fjord -- der hvor ovensatte Linier fødtes.
Denne lille Krands er flettet den værdige Folkelærer og
Folkerepræsentant Provst Dahl, som har omsnoet Eivindvigens
|
| d.III,b.2,s.17 |
Klipper med en uforvisnelig Velsignelses- og Æreskrands i alle
de Agre og Enge, han der har fremtryllet fra Eid til Sognefest,
sit Sogns Grændsepunkter. Og dog ere disse kun Billeder af de
Sjeleagre, han rastløs fremdyrker i sin Menighed, der, med
Hensyn til den ubetingede Ærbødighed, denne yder ham, næsten
lader sig ligne ved et lidet Paraguay.
|
| BLA BAKOVER |