|
FOLKEBLADET
No. 11. Tirsdag den 12te Marts 1833.
NOGET OM VORE ORME. OVERTROE OM DEM
Omendskjøndt disse Dyr langtfra ere sjeldne, have dog Almues-
folk saa forunderlige og gale Begreber om dem, at et Par Ord
desangaaende ikke ere til Overflod. Almuen forsikkrer, at den
kjender flere Arter Orme, hvorimod Naturhistorien kun giver 5
Arter Borgerret her tillands, nemlig den deels brungraa, deels
blaagraa Skovorm med et sort Bølgebaand langs Ryggen; den
guulbrune Skovorm med Pletten paa Hovedet; den sortagtige
saakaldte Huusorm med de hvide Striber paa Siden af Halsen
opmod Øret; den lille rødagtige og den endnu mindre blaa Staal-
orm, med ganske smaae Øine. Af disse er alene den første
(Hugormen) virkelig giftig, og dens Bid kan bringe Døden eller
en farlig og altid smertelig Betændelse, saafremt hurtig Hjælp
ikke skaffes. Nedskriveren kjender vel en Mand, som, da han
blev ormebidt i Stortaaen af en saadan, strax greb til det for-
færdelige Middel, at han lagde sin Taa paa en Stubbe og hug
den af med sin Øx; men saa skarp en Kuur behøves vel ikke1.
Man har anbefalt en Spiseskee Aaskeblodsaft hver 2den Time,
kjølende Omslag, eller at faae Blodet til at rinde paa det Sted,
hvor man er bidt. Da disse Midlers Tilforladelighed eller Tilstræk-
kelighed ikke af Nedskriveren kan godtgjøres, og da det dog hæn-
der altimellem, at Folk ormbides, ja det har hændt i Nedskrive-
rens Bygd, at et Barn inden 1 1/2 Døgn er død af et Hugormbid:
saa anmodes Kyndigere om at ville offentliggøre de sikkre og
simple Helbredsmidler, de maatte kjende2. Disse bruungraa eller
|
| d.III,b.1,s.449 |
blaaagtige Hugorme findes hyppigst, og da især i bjergige Skov-
egne. Mindre hyppig er den guulbrune, ligeledes omtrent alen-
store, Skovorm, om hvis Farlighed Nedskriveren kun kan yttre
Formeningen, at den ikke lader sig ligne med Foregaaendes. Alt
kommer isaahenseende an paa, om den, ligesom Hugormen, har
de to bevægelige Tænder, der ligne Kattekløer, og hvorigjennem
Giftkjertlerne udtømme sig ved Bidet. Men det er at mærke,
at Ormegift kun da er farlig, naar den kommer i Blodet, og at
dette skeer ved Bid, men ikke ved Stik af den fine, spillende
Tunge; thi den er for myg til at saare, og har heller ingen Gift.
1 tilbakeAt lade øieblikkeligen kopsætte det saarede Sted, gjorde udentvivl samme
Nytte.
2 tilbakeBartholomæo de San Paolino i sin Beskrivelse over Ostindien angiver
Theriak at være den bedste Modgift mod Slangegift. |
| BLA BAKOVER |