| d.II,b.1,s.67 |
DEUS EX MACHINA
ELLER VÆK I USLE COMEDIANTER! VÆK! STOR ORIGINAL OPERA-VAUDEVILLE AF OLE HALVORSEN SKOVSÆT SKOLEMESTER I EIDSVOLD OPFØRT PAA DET STORE OFFENTLIGE NATIONALE THEATER Personer:
Dom Miguel af Portugal. -- Absolutisme, Vandbærer og Christusridder. -- Liberalisme. -- Pedro af Brasilien. Enkedronningen af Portugal (spilles af Mandfolk). Marquis af Chaves. Dom Miguels Barbeer. Patriarken af Lisboa. Et Ulykkesbudskab (repræsenteres af en Fee, som ellers mangler). Europa. Nogle ypperlige Statister eller Subjecter. Scenen vide Maleriet. 1STE SCENE Liberalismen. Mel. Tappenstregen. Don Miguel seer jeg kommer der, med Glædesfunker i Hjerte, med Klingresporer og guldguul Fjer . . . Absolutismen. Lad alle Oboer fjerte! Med Hat og Fjer og Sporer paa, en Glædesfunke i Hjerte, der kommer han: lad Trommen gaae og alle Oboer fjerte! Velkommen da fra Keisrens Bye, fra Keis'rens dampende Fade! |
| d.II,b.1,s.68 |
En skraldende Salpeterskye skal tordne: "vi ere glade!" (Absolutismen fyrer af nogle Svingbasser og brøler Hurra. Don Miguel kommer ridende. Marquien af Chaves holder i hans Hests Hale.) Liberalismen. Don Miguel kommer -- O gid han dog hos Kongekeiseren lærte, at være meer end ellers klog, og ikke Charta'et snerte! Don Pedro (brøler siddende i et Træ.) Pas paa! Absolutismen. O bryd Jer ei om den gamle Nar! den gamle Bjørn i hans Hie! Don Miguel. Ja gid i Vuggen ham præntet var i Andres Sager at tie! Absolutismen. Tralirum -- larum! velkommen da vi ønske Alle Infanten. Og den som ikke vil juble -- ha! ja han skal pidskes min Sandten! Europa. Mon han vil af sit gule Bryst en Meeneed fremkogle? stoppe fuldt sit Statsraad, som en Pølse med Rosiner, udaf Munke, og -- trods Europas Skrig, som raaber: "det er en giftighalet Rotte!" slippe Absolute ind paa Liberale, der blot med Taushed og med Fromhed, liig med Meel en Kage, Chartaet bestrøer? |
| d.II,b.1,s.69 |
Enkedronningen. Alt gaaer efter min Pibe! Hei! Spil op! Don Miguel hør! for Folket nu gjør Kaprioler! viis du har i Wien lært Heste tøile! Nu spil op! (Hun spiller en af Foureaux's Dandse.) Don Miguel. En Volte da Mama? (Don Miguel rider i Volte. Marquien af Chaves løber med. Han rider Liberalismen overende.) Liberalismen. Hvad Døden og Djævlen! I rider en brav Borgermand over- ende? Hei Oparto! hvor er Oparto? Hei Sir Henry Clinton! Sir Clinton! Absolutismen. Ei I Mand reis Jer af Lorten! Ja nu seer jere gule Buxer ud som jert Charta. Ak Sir Clinton -- ja Oparto har drukket Sir Clinton fuld saa han holder sig inde idag. Don Miguel. Ja reis Jer Mand! Dog lig nu om I vil. Det var en østerrigisk Volte, som nu Keisren, min Herr Fætter, Svigerfatter, den bruger, saa han fejer rundtom Skranken i Støvet ned Ungarer og Gallicier, Kroater, Bøhmere og Mährer, Dalmatier og slige Karle -- o som Bønnestænger ned. Og Hesten tramper paa disse fede Karles Bryst, saa Blod de spytte ud og Lungen i Støvet søles som en Svamp. Med dette Blod og denne Svamp de, dybt i Støvet, tvette Hestens Hover. Ja det er Hest min Schwiegervater har, kulsort med ildrød Man og Dragetænder. |
| d.II,b.1,s.70 |
Absolutismen. Leve Hans Naades Svigerfader! Hurra! Don Miguel. Den Hest -- o gid den dog var min -- har Navnet Despotisme! Absolutismen. Leve hans Naades Svigerfaders Hest. Hurra! Don Miguel. Marquis af Chaves! Marquien (knæler.) Eders Naade! Don Miguel. I har min Naade! Og den er stor, ja viid som Skyen, der om Aften stiger af den gyldne Tajo, saa stor, at I den dele kan med denne høistædle Borgermand. Marquis af Chaves. Absolutisme! Nu buk du Pjaltetølper! Don Miguel. Og den med Silveira dele du og med din Donna. Absolutismen. (Mel. Tappenstreg.) O vær vor Absolut-Regent. Du har jo lært det i Wien En Engel er os fra Himlen sendt. Liberalismen. En Djævel blier dog Marquien. |
| d.II,b.1,s.71 |
Don Pedro (i Træet.) Gjør Eed en heed! Du veed Besked! Stig ned bered til Fred! Stig ned! Europa. Bravo gamle Peter! Bravo! Don Miguel. Au jeg faaer Ondt. Mama! Mama! har I lidt Moskus? Enkedronningen. Fy du dumme Dreng! Lugt til dit Sværd! Don Miguel. O der var aldrig Blod, undtagen Abelsiners. Enkedronningen. Læg da Fingren paa Hjertet: lugt paa Fingren saa, om den vel lugter værre, om i samme Stund en Meneedstanke bulned' indenfor. Don Pedro (i Træet.) Gjør Eed: jeg ellers bider! En heed, som Ingen slider! Du veed jeg narres ikke gider! Besked jeg prompte lider. |
| d.II,b.1,s.72 |
Stig ned fra Hestens Sider! bered paa alle Tider til Fred. Stig ned! Stig ned! Europa. Bravo gamle Peter! Bravo! Don Miguel. (Mel. Gubben Noah!) &bmrep; Kom med Chartet &bmrep; hører da min Eed! Liberalismen. (kommer med et Papiir.) Ja her er Papiret, undertegnet, ziret &bmrep; med Don Pedros' &bmrep; keiserlige Segl. Enkedronningen. &bmrep; Gud veed hvor den &bmrep; gamle Erkenar Os vil Frihed skjænke, mens han hjemme lænke &bmrep; vil hver Fristat &bmrep; som er ham for nær. Don Miguel. &bmrep; Gid sin Næse &bmrep; dog han hjemme holdt! Gid han dog maa læres af Buenos Ayres &bmrep; at han har nok &bmrep; i sit eget Kaart. Don Pedro (i Træet.) Fy for Fanden! Europa. Ja fy for Fanden! Don Miguel. Marquis af Chaves! holdt mig Hesten! imens jeg sværger; thi den Hest er blind. Jeg har den Blindhed kaldet. Hold mit Øg! |
| d.II,b.1,s.73 |
Liberalismen. Stig ned og staae paa Fædrelandets Grund mens I sværger. Absolutismen. Aa bliv siddende! Umag Jer ei . . O ikke Eders Naade! Ha staae I ei og stræk jer lange Hals fremad som Storken naar den seer mod Solen, og læg ei Mærke til hvert Ord, som nu hans Naade siger, eller staaer I for at lytte? staaer I for at lytte, og mærke Ord? (slaaer Liberalismen under Øret) Der er Beegkage for jert graadige, bespottelige Øre! Marquis af Chaves. Blaar i Øinene Eders Naade! Blaar i Øinene, det siger jeg, Blaar i Øinene. Enkedronningen (spiller Dans og siger derpaa): Don Miguel see et Glimt af Kronen, som din Farfar bar, for hvem Carvalho svang, som en Cherub, et Sværd med levret Blod fra Spidsen stinkende! Nu, kløv din Eed! Giv Absolutismen, hvad den vil, det Halve! Giv Liberalismen, denne Gadedreng, som med de skidne Fingre leger med en Krone som med Styvre, hvad den vil, det Halve! Eller -- endnu bedre! -- muml i Skjægget, saa du giver ingen Noget; og har -- hvis det dig bryder -- i Behold, saa reen som Hinden i et Æg upillet, Samvittigheden. Nu du stakkels Dreng! faae Munden op som om du vilde skraale tilbage ind i Salamancas Bjerge din stolte Tajo, ved dit Skrig, af Skræk; men lad ei Ordet komme Tomme fra din Læbe, viid som Dommerkaaben! (Don Miguel rækker Fingrene iveiret for at gjøre Eed om at værne Chartaet.) |
| d.II,b.1,s.74 |
Liberalismen. Fingrene iveiret Eders Naade! Absolutismen. Fingrene i Lommen Eders Naade, eller i den Karls Strube Eders kglige Høihed. Eller i Chartet Eders kongelige absolute Maje- stæt. Hid med det (napper efter det) hed! Hurra! Patriarken. Band ikke Eders allerchristeligste Majestæt. Liberalismen. I maa aflægge Eden. Ak Dom Pedro! Dom Pedro! Patriarken. Fred med dem som ere borte og døde Amen. Dom Miguel. Jeg sværger . . . Patriarken (hvisker til Don.) Javel Eders Majestæt! sværg kun ved Himmel og hedest Hel- vede, men paa noget Sandt -- som f.Ex. at Dom Pedro af Brasilien er en Nar, at jer Hest er mager, at Palmalla bør og skal miste sin Hals o. s. v. -- som I beholder hos jer Selv, mens I lader Munden løbe om Chart og hvad Fandenstøi denne gjerrige Karl fra Oporto lægger for jer. Don Miguel (stiger af Hesten. Chaves holder den.) Ret hellige Fader. Jeg da sværger paa I 1000 Ducater faaer for Eders Raad. (skriger høit) Jeg sværger -- hør det gyldne Alemtejo!og hør det rosmarinbedækte Estremadura og druekrandste Traz os Montes og Beira paa dit Rosenleje! Og Azorens Høge flyve op, naar Eden |
| d.II,b.1,s.75 |
min høje Læbe føder (liig Latonas liljeslør'de Hofte Phøbus) kommer frem paa Atlanterbølgen tordnende. (mumler i Skjægget og kryber bag Patriarken, som breder sin Kaabe ud.) Liberalismen. Tys! Tys! han gjennemborer Ordene med Tænderne. Europa. Tys! tys! Ordene raadner i Munden, eller han begraver dem i en Huultand. Fy Senhor! Enkedronningen. Han sværger Chartet holde; ja, at holde det Chart for Nar. Nu er I færdig? Marquis Chaves. Nu kan det være nok, Eders Majestæt! Patriarken. Ja nok nok sige Himlens Engle. Gud velsigne slig Eed. Liberalismen. Nei hvad er det? Jeg har ikke hørt et Ord? Absolutismen. Hold Mund! Fanden gale mig skal ikke Du holde Mund nu! Nu er det nok Eders absolute Majestæt! Nok ved Gud! Nok ved Gud! Enkedronningen. Nu luk din Mund min Gut! Du ellers faaer den fuld af Fluer. Ret! Nu er du Konge! Don Miguel. Jeg er da nu Regent? hør Portugal! Patriarken. Konge -- Konge i Herrens velsignede Navn. |
| d.II,b.1,s.76 |
Absolutismen. Ja Regent -- Majestæt -- hvad I vil -- absolut Majestæt. Hurra! Lad ikke engang Eders Villie føle noget til at den befaler sig selv. Arie. Mel. Druen voxer paa vor Klode. Brug nu Chartet til jer Ende! Hold nu en Autó da fé, hvor vi kan faae stegevende disse fæle Kjættere, som partout vil' være frie! Heisa! hop! det er forbi! Don Miguel. Hvad skal jeg nu Mama? Enkedronningen. Slaae Riddere! frisktvæk! og ved de Slag slaae Kræfter til Jer (putter Placater i hans Lomme.) Don Miguel. Hvem er vedhaanden da? Hei min Barbeer! (Tambouren kommer.) Barberen. Eders Majestæt! (knæler.) Don Miguel (slaaer ham med Ridepidsken.) Du Ridder er! Gaae, smør din Sæbe af! Og nu, for Eftertiden, kun barbeer med Glavind Liberale. (Barberen gaaer.) Absolutismen. O herligt gjort! ja nu kan hvem som vil bli' Ridder. Hei! Hurra for Kongen! Giv dig Knegt! (ryster Liberalismen i Halstørklædet.) Marquis Chaves. Hør Herr Absolutisme! Hans Majestæt jer vinker til sig . . hør! |
| d.II,b.1,s.77 |
Don Miguel. Du brave Mand, skjøndt du med Pjalter dækker en Dyd meer straalende end Diamanten, hør, du mit Vældes Klippe! svar mig med et Echo af min Villie! Absolutismen. Hei! Hurra! til Mord for Kongen! Don Miguel. Jaa saa sagte! Hør nu -- lad ei den Mand -- Liberalismen -- faae see hvad jeg nu putter i din Lomme. Men slaae dem op, og skraal dem over Landet! Absolutismen (læser.) "Placat. Det er Portugals eenstemmige -- thi vi regne ikke nogle skogrende brasilianske Papagøjer -- eenstemmige Villie og Be- slutning at rive dette forhadte Gjerde, Konstitutionen, ned imellem Konge og Folk. Det skee! Britterne og Liberalismen skulle faae lede efter Stumperne i deres eget Blod, om de lyste! Det skee!" (slaaer den op.) Liberalismen. Ha, made Kongerne ei Folket blot med Forbitrelse? O, derfor er de vel saa magre og saa galdesyge. Absolutismen (læser.) "Placat. Mæt din Konge med Ærbødighed og Magt! Ingen Constitution skal betage ham Kræfterne til at gjøre hvad han vil. Don Miguels Forfædre spyttede Eder i Øinene Portugisere! om deres konge- lige Kjæber ei vare smuldrede, dersom I længere drage paa denne fordømte Constitution, som et Æsel paa en Sæk Agurker!" (slaaer den op.) |
| d.II,b.1,s.78 |
Don Miguel. Kom hid I Mand! staae dette slaget op? Ha, det er Folkets Stemme, hvis saa er, som buldrer ud, liig Nilen udaf hundred Mundinger. -- Absolutismen. Hvert Ord saa staae der Eders Majestæt! Marquis af Chaves. Skrig Hurra nu Mand! Absolutismen. Hurra for Kongen! Nu vil I ikke skrige? Hurra! Liberalismen. Aa jeg har Snue! Absolutismen. Snuen væk! skrig væk! Eller Eders Hjerte skal faae Snue! Hurra for den absolute Konge. Skrig! vil I ikke skrige? Mordjoh! Mordjoh (drager en Dolk.) Liberalismen (piber) Hurra! Don Miguel. Skjøndt ei i Portugal en ussel Stemme, for Penge kjøbt, for Chartet skriger, men med eenstem't Jubelraab om Thronen Folket, paa Konstitutionen trampende med Vrede, omkaps nu stimler, vil jeg dog min Eed til Chartet holde. Liberalismen. Bravo! Europa. Vi troe ikke Senhor! Absolutismen. Som det behager Eders Majestæt. |
| d.II,b.1,s.79 |
Don Miguel. Det var forbandet. Hørte du det Svar? De lystre mig i Alt endog om jeg dem slap i Republiker løs som Druer i Egeskove. Hør -- Marquis af Chaves! faae dog til lidt Forstand den gode Mand. (Marquis af Chaves hvisker til Absolutismen.) Absolutismen. Hei! Mord! Mord paa Konstitutionen! Vi skal forgive den med Placater og med dens Tilhængeres Blod. Leve den absolute Konge! Ingen Nar skal være Konge! Kongen skal være Konge, ingen Nar! Hurra! 2DEN SCENE Ulykkesbudskabet kommer. O gid jeg ikke kunde tale! Studenterne i Coimbrà -- Liberale, Liberale -- har -- Puf! Hui! Hui! Ha! ifra en gylden Abelsinehæk ti Professorer ganske væk nedskudt med Bly -- O Fy -- O blodigt Fy! Og Resten dræbt med Skræk. Gid dette Budskab skræmme ei vor Don, vort Portugals Timoleon! (gaaer.) Absolutismen. Ha, see Frugten af Constitutionen, som Disciplene give Deres Lærere at æde. Hei, hvem fordøjer Blykugler? Men hør du Mand! (til Liberalismen) det var din Yngel! Du skal faae æde denne Daggertpaa Kroningsdagen. Hurra for den Absolute! (knæler for Don.) Hør Eders Majestæt en Bøn engang! At slig en kloet Opposition udstrækker sin blodbestænkte Næve nu opvækker stor Angst og Gru; man taber Spiselyst, man sover ei. . |
| d.II,b.1,s.80 |
Don Miguel. O talt som af mit Bryst! Absolutismen. Den Plage varer kun til at den bløder dybt for Jer Fod. Don Miguel. Velan Vi Druen møder og giver op dens Bug. Absolutismen. Stig af Jert kongelige starblinde Øg; og, vil I mig bestige, saa fører jeg Jer en galop til Maalet, hvor Chartet ligger stinkende paa Baalet. Jeg blier en Hest -- o slig en tapper Reiser, som den I saae hos naadigste Hr. Keiser. Don Miguel. Staae stille da! Følg mig Marquis af Chaves! (Don Miguel sætter sig paa Absolutismens Skuldre.) Marquis af Chaves. Naar Kongen slaaer med Pidsken maa du raabe: Hurra! Saa maa du hvrinske. Don Miguel. Marquis af Chaves! et Dominicanerbelte læg sammen og om Halsen knyt til Grime! (Marquien gjør det.) Absolutismen. Ja dette var forbandet! Ingen Grime! Ingen Grime! (Don Miguel slaaer.) Hurra! Hurra! -- Nu veed jeg ikke selv om jeg er Menn'ske eller Dyr, for denne fordømte Grime. (Don Miguel slaaer.) Hurra! Hurra! for den absolute Konge! |
| d.II,b.1,s.81 |
Marquien. Naar Han hugger Eder med Sporen saa skrig: Mord paa de Konstitutionelle! og naar han snører Grimen fast, saa hvrinsk: "Nu har Nationen afskaffet Chartet!" (Don Miguel rider rundt og Absolutismen skriger eftersom han faaer Pidsk, Sporhug eller Grimetræk. Han rider Liberalismen overende. Enkedronningen spiller af alle Kræfter.) Liberalismen (liggende.) O I har handlet uforsvarligt Sir Henry ved Eders ubegrændsede Hang til Portviin. Europa. Nu bliver det for galt! Fy Senhor! Don Pedro. Nei see, hvilke Kavalcader den Meneder gjør? Nu faaer jeg vel derhen. Hollah! staae op du brave Mand og hjælp mig ned! (Liberalismen trækker Don Pedro i Benene ned af Træet.) Don Pedro (med en Kost jager dem bort.) Væk gustne Løgner! Væk til Donauiglen! Sug ikke denne unge Frihed! Ha! Du feige Chaves, blege Kriger væk! Som plyndrer under Maanens Skjold fra søvnig Fiende -- Strømpen, fugter saa dit Sværd i Hønsestien! Ud af Landet! fort! Du slette Karl Absolutisme, bort iblandt Gallegos pjaltedækte Vraaer, hvor Hunger piber. (til Dronningen) Ei mer skal dandses efter Eders Violin! Stik Violinen ind! Pak Eder bort og spind ei ved Chicaner Spindelvæv rundtover Chartet. Væk Komplot I usle Komedianter! Væk! (Han jager dem ud allesammen.) Europa. Bravo! Bravo! |
| d.II,b.1,s.82 |
CRITIQUER OVER DETTE DRAME
Man kan drage Paraleller eller rettere Meridianer fra Syd til Nord imellem Helten heri Handlingen heri og Helten et andet- steds og Handlingen et andetsteds. H . . . . .1 har været paa Storthinget  paa Galerietog 2 Gange paa Komedie. Don Pedro skal formodentlig være den i Titelen averterede Deus ex machina. Henrik Wergeland, Studiosus. Emnet synes at hjemle dette Ole Halvorsens opus Plads imellem den berømmelige Tragedie Ulysses von Ithacien og dennes tydske Original eller Macbeth, men Arierne er saa aldeles vaudevilske, at de slæbe dette Drame ned iblandt Vaudevillerne og Farcerne ligesom den lille Konge af Roms Skrig jog Napoleon ned fra Kronsalen til Barnekammeret med bonbons i Haanden og Marlborough est mort dans la guerre Meliton ton ton melitene i Munden. Wenum bestalter Klokker til Eidsvold. 1 tilbakeResten av Navnet ulæselig. |