|
|
| d.I,b.3,s.414 |
Jeg har idag et Løfte gjort;
jeg agter selv det ei for stort;
men siden Christus det vil eje,
det sagtens ei saa lidt maa veje.
Jeg lovte i det Nyaars-Nu,
at vogte paa min egen Hu,
at ikke Syndens vilde Flomme
skal gjennem Hjertets Klapper komme.
Til Tegn paa, det var sanddru meent,
jeg skulde holde Alting reent;
mit Sindelag det skulde blidne,
min Arnes Vægge skulde hvidne.
Det sidste Arbeid er nok let;
det første kan mig gjøre træt.
Men skulde Kræfterne ei bære,
o Christe! o saa vær mig nære!
Amen!
|
| BLA BAKOVER |