|
Verden laae begravt i Sorgen,
Herrens Altre øde stod,
Lasten thronede paa Borgen,
Hytten laae i Synd og Blod.
Gud lod da en Kvinde ahne
Frelsens Time klar og nær.
Under Bethlems Palmefahne
kom den med en Englehær.
Og da klang det over Jorden:
"Een vor Mester, een vor Gud!"
Og fra Syden og til Norden
kristne Templer spredtes ud!
Og da klang det over Jorden:
"Vi fortjente Vredens Ild,
Hevnens Lyn og Dommens Torden;
men han gav en Straale mild."
Gjem den da den Naadens Kjerte!
Det Forjettelsernes Ord!
Tegn i Bunden af dit Hjerte:
Guds Barmhjertighed er stor!
Amen!
|