|
SMUKKE SKYER
Se hist, min Elskede, hist, hvor Dagen
til Hvile lægger sig paa Skarlagen,
hvor Solen dalte
blandt Skyer gyldne og purpurmalte!
Se der i Vest
i hine svømmende skjønne Lande,
først der, kan hænde, sit Vuggeløfte vil Skjebnen sande,
at jeg, din Elsker, skal blive Præst.
Den Straale hisset i Luften jaget
er Kirkespiret, hint Gyldne Taget!
Hint Violette
derudenfor er en Blomsterslette.
De mørke Lag,
af Straaler brudte, er Lunde dunkle,
Hint Røde Hjemmet . . . o se, Vindverne gyldne funkle!
Vi kunde være der end idag!
Din Guitar vil paa sin Plads at hænge
du finde, Elskte, med Straalestrenge.
Og dine Blommer
i Vindvet hilse dig, naar du kommer.
Derudenfor
i Leeg paa Engen sig himmelfødte
Smaaengle tumle, for hvem ei moderlig Smerte blødte.
. . Dit Hjerte føler, o en er vor!
|
| d.I,b.2,s.241 |
Omkring os, Elskte, i glade Skygger
en salig Menighed boer og bygger,
hvor henrykt Folket
min Lære seer i dit Aasyn tolket!
Dit Klædebon
de kysse Alle med Sammenstimlen
omkring dig, Hustru, naar hjem fra Kirken igjennem Vrimlen
vi vandre begge to Haand i Haand.
|
| BLA BAKOVER |