| s.231 |
Religion.
("Dagbladet" 2. April 1892.)
Naar jeg kaldte Victor Lennstrand en religiøs
Apostel og samtidig skrev, at han ikke forkynte nogen ny
Religion, men en ny Tro, saa følger det av sig selv, at med
Ordet Religion mentes Religionssystem.
Det var imidlertid en Uagtsomhed, at jeg ikke skrev
Religionssystem; Religion betyder jo noget helt annet, og
jeg vilde nødig være med til at fæste dets urigtige Tyd-
ning.
"Han har ingen Religion" siger man om en Fritænker og
mener dermed at ha ødelagt ham.
Religion vil sige den ideale Magt, som binder os i vor
Samvittighed. Mangen en gaar for at ha Religion (og tror
det selv), som ingen har, og mangen gaar for ingen at ha,
som er en udpræget religiøs Natur.
Jeg har faat et firesidigt, tætskrevet Brev paa stort Ark
fra Victor Lennstrands Fødeby, fuldt av de forskrækkelig-
ste Anklager. Jeg læste det igjennem for at se, hvad der
var at si paa ham som Menneske. Intet. Men han spottet
Gud.
Det er sant, Victor Lennstrand kan bruke et voldsomt
Sprog; men det har alle Vækkere brukt og vil bruke, saa-
længe Jorden er til. Det nervøst vibrerende i deres Natur
gir den store Klang, men gir ogsaa Voldsomheden.
I hvert Fall: naar en Man er grepet intil Sykdom av
|
| s.232 | Kirkens Vanmagt, Mængdens Uvidenhed og moralske For-
kommenhed, Overklassernes Uansvarlighed, det Almenes
Hykleri, altsammen baaret av Guds Navn og Guds Ordens-
magt i Stat og Kirke - saaledes ser Victor Lennstrand det
-, saa er der i hans vældige Opskrig mere av Gud, mere
av Religion end i tusener, som forkynder "Gud og hans
Religion".
Bjørnstjerne Bjørnson.
|
\n |
|
