| s.61 |
Et Brev.
("Krydseren", 8. Marts 1854).
Hr. Krydser!
Efterat have seet den anonyme Artikel i Kr.-Posten
for Søndag om anonyme Opfordringer til Teaterdirek-
tionen, maa jeg frafalde, hvad jeg udtalte og begrundede
i min sidste Artikel i Nr. 261 angaaende Teaterforholdene.
Anonymen i Kr.-Posten, hvis blotte Ord naturligvis veier
mere end andre Anonymers Grunde, har aldeles omvendt
mig. Især slog hans Forsvar for Mad. Schrumpfs hyp-
pige Optræden og for Jfr. Svendsens Tilsidesættelse mig.
Jeg fik pludselig Øinene op for det ravgale "materielle"
Synspunkt, fra hvilket jeg hidtil har kikket paa Fore-
stillingerne gjennem min Lorgnet. Jeg bøier mig for de
graa, erfarne Haar eller Paryk, som her taler og siger
ligesom Smaabørnene: Jeg skal aldrig gjøre det mere!
Jeg skal flytte mig ned paa nederste Bænk i Teatret og
ikke lade mig avancere, før jeg har gjennemgaaet Skolen,
om jeg saa skal naa de Treds, før jeg bliver færdig.
"Mademoiselle Mars udførte paa Pariserteatret, indtil hun
var over de 60 Aar, unge Dameroller og fortryllede
bestandig Pariserne, der dog, som bekjendt, er kræsne
nok." Det er alt nok! Jeg ved, hvad man skylder
Alderdommen. Men naar de 60-aarige spiller unge
Dameroller og fortryller vore unge graahærdede "Pa-
|
| s.62 | risere", maa da ikke Jfr. Svendsen og Jfr. Johannesen
faa Lov til at fortrylle os stakkels norske i gamle
Bestemorsroller? Hvad - det er da vel ikke for-
meget forlangt? Sætter jeg endnu "det Ydre over
Aanden?" Stop - der løber "Abonnenten", jeg frafal-
der, jeg frafalder - -
|
\n |
|
