|
MAADE AT FAAE LIN SAA FIINT SOM SILKE
Især naar Qvindernes Huusflid var som den burde være, kunde
en saadan Forædling, som ovennævnte, hvilken det finske Huus-
holdningsselskab meddeler i sine Underrettelser for menig Mand,
nok være Værd at lægge Mærke til for Spindersker, som sætte
en Ære i, og kjende Fordelen i, at tilvirke det fineste Garn.
Og Fremgangsmaaden er yderst simpel, og kunde vel, naar
|
| d.IV,b.6,s.225 |
Vævestolene da ogsaa kom ret igang som hos vore Naboer
Svenskerne, der have den Godhed, formedelst vor Dovenskabs
Skyld at forsyne os med Tørklæder o. s. v., føre til adskillig
anden Landsnytte, end at vore fine Næser kunde undvære Silke-
og Basteslommetørklæder.
Man tager reent heglet Lin, og binder saameget man kan i et
stivt Linklæde, som flere Aar kan nyttes til samme Brug. Det
saaledes indpakkede Lin ombindes med et Snøre og henlægges i
14 Dage i en fugtig Kjelder. Derpaa udtages Linet, rulles 5 a 6
Gange under en tung Rulle, og kjæmmes derpaa med en Messing-
kam. Rullingen og Kjæmningen foretages 3 Gange; men de Kamme,
som bruges de to sidste Gange, maa være meget fine, og man
har da et Lin i sine Hænder, som i Finhed og Blødhed ikke giver
Silke noget efter. En Trediedeel gaaer vel bort i Stry, men dette
Stry er dog temmelig fint og brugbart til grovere Lærred. Efter
enhver Kjæmning, men især efter den første, er en Deel af
Stryen saa klæbrig, at den fastner ved Hænderne. Lintoverne,
som blive flade under Rullingen, faae under Kjæmningen sin
Rundhed tilbage. Man har oftere givet Kjendere af Silke, med
forbundne Øine, en Prøve af dette fine Lin i den ene Haand og
virkelig Silke i den anden, og de have ikke kunnet sige i hvilken
Haand de holdt denne.
|
| BLA BAKOVER |