| d.III,b.2,s.436 |
[OM PROFESSOR LUNDHS OG GROSSERER
PLØENS DØD]
Statsborgeren 14. juli 1836
Natten imellem 9de og 10de d. afbrændte Fogden i Nedre
Romerige Qvigstads Gaard Braanaas i Skydsmo, ved hvilken
Leilighed saagodtsom intet blev reddet uden Udhusene. Kon-
toret og med det Fogedkassen med kontant Beholdning af om-
trent 1 000 Spdlr. gik tabt. Men et sandt nationalt Forliis er
Professor Lundhs, der just var tilgjest i Huset, og døde omtrent
2 Jevndøgn efter af Forbrænding. Han var en oprigtig Patriot,
som havde arvet sin gamle nys afdøde Fader Præsten Lundhs
trohjertige Gemyt og varme norske Følelse. Hans Fortjenester
vare fleersidige, hvorimellem hans Deeltagelse i Udgivelsen af
Nationalværket "Samlinger til det norske Folks Sprog og Histo-
rie" maa nævnes. Udgivelsen af "Nærings- og Politivennen,"
der var et saa ypperligt Blad, at man ikke noksom kan forundre
sig over den liden Understøttelse det fandt, var ogsaa et af
hans Forsøg paa at gjøre sine mangesidige Kundskaber almeen-
nyttige. Karakteristisk er den Raskhed af Lundh, hvormed han
i Tydskland paa sin Reise forat hente Diplomerne fra München,
hvis endelige Erhvervelse ogsaa for en stor Deel skyldes hans
Nidkjærhed, i en Duel tugtede en Bramarbas, som paa et offent-
ligt Sted talte ilde om vor Konge. Som Akademikus greb han
Kaarden i 1807 og avancerede til Kapitain. Med Sorg over-
antvorde vi vort Publikum denne Medborgers Navn i hæderlig
og kjærlig Erindring.
-- 10de d. berøvede Døden os ogsaa i Grosserer M. Pløen en
af de Borgere, som have Krav paa offentlig Erkjendelse af deres
patriotiske Virken. Han var meget velgjørende; fremmede vil-
ligen medborgerlige Foretagender, saasom især Oprettelsen af
Krohgsstøtten ved at deeltage Kommissionen og et Bidrag af
omtrent 150 Spdlr.; ved betydelige Præmier fremkaldte han den
kronede Nationalsang og dens Melodie, og tilhørte paa Storthin-
get 1821 Oppositionen, som Norge skylder saameget. Gid Noget
af hans store Formue tilhørte Lundhs store Familie, kunde man
ønske, dersom Menneskene ikke forlængst havde maattet forlige
sig med Uligheden i Verden i Kaar som i andet.
|